Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
(Tydskland og Schweitz) havde ikke paa den Tid nogen Forbindelse
med Hedningelandene, ja selv England var endnu ikke blevet til
nogen søfarende Nation af Betydning Det var de katholske
Magter (Spanien og Portugal), som beherskede Havet og Handelett
paa de hedenske Lande, og som derfor ogsaa sad inde med Kjend-
skabet til Hedningefolkene og de ydre Betingelser for at naa dem
med Evangeliet. Men dernæst savnede Reformatorerne i Virkelig-
heden ogsaa det rette Syn for Gudsrigets Fremtidog de
store Opgaver, det endnu havde igjen at løse, før Enden kunde ind-
træde, og Herlighedsriget komme. Af disse Grunde gjorde de direkte
slet intet for Hedningemissionen. Men det skal dog med Taknem-
melighed ihukommes, at den Livskraft, de gjengav Guds Menig-
hed, var Grundlaget for den evangeliske Kirkes senere Missions-
virksomhed.
Efter Reformationsaarhundredet kom »Nettroenhedens Tids-
alder«, det 17de Aarhundrede, med sit agtvaerdige Arbeide for Læ-
rens Renhed, — men ogsaa med sin tildels meget spidsfindige Ud-
formning af det kristelige Lasrebegreb i alle dets Enkelthedcr, sine
tørre Systemer og sin Kamplyst. Lcrrert blev alt, og Livet traadte
i Skyggen. Skriftens levende Vandkilder truedes med at udtorrcs
i den ufrugtbare Stuelcerdoms golde Sand. Det var ikke at vente,
at Missionstankerne kunde trives i en saadan Jordbund
I den katholske Kirke efter Reformationen begyndte man
derimod meget tidligere at missioncrc, men desværre væsentlig kun
paa en sørgelig udvortes Maade og med det Maal at gjenerobre
for Pavekirkett iblandt Hedningerne, hvad den havde tabt her hjemme
i Kristenheden. Og dette Præg af Udvorteshed og Partiinteresse
samt en fremtrædende Tilbøielighed til at benytte sig af Tvangs-
midler, hvor det paa nogen Maade er muligt, har klrrbet ved den
romerske Kirkes Mission indtil denne Dag.
Jndenfor den lutherske Kirke var det mestendels Læg-
mænd, som først kom til Bevidsthed om Kirkens Missionspligt og
søgte at vække den slumrende Samvittighed.
Allerede i 1632 —— medens Theologerne strrrvede med at op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
