Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
vort Folk, som overalt har maattet komme, før man kunde faa en
virkelig livskraftig og frugtbar Hedningemission Men hvorfor
tog det da saa lang Tid, før dette nyvakte Liv gav sig
Udslag i nogen Missionsvirksomhed?1
Grundene kan have været mange. Vi har allerede seet, at
noget lignende var Tilfældet i Reformationstiden, og vi har ogsaa
peget paa, hvad der dengang stod hindrende i Veien. Vi skal nu
forsøge at paapege nogle af de Omstændigheder, som antagelig har
bidraget til, at vi saa sent fik vort eget Missionsselskab.
Det aandelige Mørke her hjemme var jo ved Hanges Frem-
træden saa stort, og den aandelige Søvn saa forfærdelig, at baade
han og hans Venner var fuldt optagne med at sætte Lyset paa
Stagen og lade det skinne ind i alle Kroge iBy og Bygd og
vække Folk af Dvale. Det vilde for det første ikke engang have
været ret og betimeligt at søge oprettet nogen Hedningemission.
Hjemlandet var Vækkelsens første Missionsmark og til-
trasngte al dens Kraft. Livet maatte først faa udfolde sig til en
vis Grad og vinde Styrke, før man kunde give det en saadan Op-
gave at øve sine Kræfter paa. Det er vistnok sandt, at Kræfter11e
voxer ved at bruges; ·— men det er ogsaa- sandt, at et Barn let
kan forlofte sig. De tyngre Stene maa det lade ligge urørte, til
det har naaet en vis Alder.
Dernæst er det ikke uden Betydning, at den økonomiske
Tilstand i Landet umiddelbart før og efter Opløsningen af
Foreningen med Danmark var saa jammerlig, at det maatte synes
haabløst at forsøge at reise Midler til nogen kristelig Virksomhed
udenfor Landets Grændser.
Imidlertid giver dog alt dette os neppe nogen fyldestgjørende
Forklaritig af den Kjendsgjerning, at Haugianerne saa sent fik Øie
for Missioiietis store Opgave. Der er vistnok kommet endnu « en
Grund til, som kanske ikke har været den mindst vigtige.
At Hauge selv, ialfald i de sidste Aar af sit Liv, ikke mang-
lede Syn for Missionssagens store Betydning, ser vi navnlig af
hans Kirkehistorie, der udkom i1822, altsaa blot et Par Aar før hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
