Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
ningen specielt til Selskabets store -Møder ikke i saa høi Grad vil
voxe; vi har havt en Tid, der i det hele har været præget af en
stor Tilbøielighed for større Møder, Indremissionsmøder, Stifts-
og Landsmoder, og det kan vel være, at denne Bevægelse er noget
·i Tilbagegang, skjønt Forholdene selvfolgelig ikke er saa lidet for-
skjellige i de forskjellige Dele af Landet. Det er glædeligt at se det
Begjær, der er efter at faa Kredsmøderne til de forskjellige Steder,
hvorom der kan være Tale (Generalforsamlingerne holdes blot i de
Byer, hvor der er en Kredsbestyrelse). Debatten om næste Kreds-
forsamlings Modested er altid overordentlig livlig, og man søger
efter alle de Grunde, som man paa nogen Maade kan finde frem,
for at paavise, at Hjemstedet netop bør være Modestedet næste
Gang, og de mange Udtalelser, der under saadanne Samtaler frem-
kommer om den Velsignelse, man har sporet af Mødet, er hjerte-
kvægende for enhver, der staar Missionsselskabet nær.
Hvad der af Selskabet er foretaget af direkte paa Befor-
dring af Missionssandsen rettet Arbeide er ogsaa et dob-
belt, nemlig Emissærvirksomheden og Arbeidet for Mis-
sionsliteratur. Emissaervirksomheden er meget gammel inden
vort Selskab, thi allerede paa Generalforsamlingen i 1846 var der
Tale om at underhandle med Miss ionær Riis, der havde været
i Vestafrika i Baselerselskabets Tjeneste, om at virke for Missions-
sageri som Emissær, og Throndhjems Kredsforsamling antog ham
det følgende Aar til at virke inden denne Kreds, srrrlig inden
Tromsø Stift. Paa flere af Kredsmoderne i 1851 blev der stillet
større eller mindre Beløb til Kredsbestyrelsernes Disposition for
ved Emisscerer at virke for Oplivelse af Missionssandsen. Det
sees af flere Udtalelser, at det ikke var let at faa Mænd, der var
skikkede til at være Emissærer, og navnlig for Lægmænd var der
naturligvis dengang ikke saa let Adgang til at faa sætte sig ind i
Missionsarbeidet som nu. Flere theologiske Kandidater sees at være
benyttede som Emissærer, saaledes nævnes i1854 Kand. Wefring
for Throndhjems Stist og Kund. Solberg for Bergens Stift.
For Generalforsamlingen i 1855 forelagde Hovedbestyrelsen Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
