Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
vidt Zuluerne som Kristne (amakolva) kunde tjene Kongen (konza),
der var meget forhandlet· Dette var selvfolgelig« et Livssporgsmaal
for Missionsarbeidet; thi skulde de, der gik over til Kristendonmien,
betragtes som staaende udenfor Folket, var jo dens Fremgang i høi
Grad vanskeliggjort. Ligeoverfor denne skjirve Opfatning gjordes
gjældende, at de Troende ved sin Overgang til Kristendommen
ikke kom under noget nyt verdsligt Regimente, hvilket jo,
hvis de havde gjort Oprør,· maatte være Tilfælde, men at de tvert-
imod fremdeles stod under Landets Øvrighed Spørgs-
maalet var baade det, om Kongen overhovedet vilde tillade Folket at
blive Kristne, og hvad der paa det inderligste hang sammen med dette,
om han vilde betragte dem, der blev Kristne, som sine Undersaat-
ter og benytte sig af deres Tjeneste. Der forefaldt af og til
Ting, som syntes at tyde paa, at Kongen og Prindsen ganske vilde
hindre Folket fra at blive Kristne. Der fortes mange og lange
Forhandlinger om det reiste Spørgsmaal, og ialfald for den ene
Sides Ved·kommende, Kongens Benyttelse af de Kristnes Arbeide,
blev det paa en Maade ordnet, skjønt han nok igrunden ansaa dem,
der blev Kristne, som tabte for sig.
J Slutningen af 1872 døde Umpande, der havde havt saa god
Anledning til at lære Sandheden at kjende, men altid afvist den.
Schreuder skriver i Anledning af hans Død: »Om vi nu igjen skal faa
Borgerkrig, eller hvilke Omvæltninger her forresten nu forestaar,
ja se, det kjender vi ikke. Men hvorledes det saa end kommer til at
gaa, saa kan det for Missionens Vedkommende og virkelige Trivsel
neppe blive stort værre, ialfald ikke trægere, end detiGrunden
nu er.« J Januar 1873 gav imidlertid Schreuder endnu morkere
Skildringer af Forholdene, idet han omtalte, at Ukekwaio paa en
meget tydelig Maade havde udtalt sin Uvillie mod Missionsarbeidet.
Hvorledes det videre gik med Ukekwaio, og hvorledes han stillede
sig til Arbeidet, da han blev Konge, skal vi senere høre.
Hvad Folkets Forhold til Missionen angaar, saa fin-
der vi meget, der ligner Kongens. Som han var venlig mod Mis-
sionasrerne, men dog saare langt fra at ville annamme det Ord, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
