Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Snart rommer de sin Vei, og intet kan nu gjøres, før man har
hentet dem igjen. Ofte faar ogsaa Forbryderen Anledning til at
løbe sin Vei, før Sagen er afgjort; men hvis ikke, bliver han i
Regelen frikjendt — for Stikpenge. Jsaafald har vi ingen anden
Udvei end at appellere til selve Premierministeren, hvis Sagen er
saa vigtig, at det kræves· Men han er jo saa optaget, at man
nødig vil bryde ham. Og tager han fat paa Sagen og skifter Ret,
saa gaar det naturligvis ud over Dommerne, og da faar vi disse
til Fiender. De kan ikke lide denne stygge Europceer, som ikke
rigtig kan finde sig i, at de afgjør Sagen efter god gammel Skik
og Sæd, — d. v. s. saaledes, at den, som kan betale dem bedst,
faar Ret. Derved griber han jo ogsaa ind i deres ærlige Næ-
ring; thi de har ikke synderlig Lon, og skal derfor leve af —- ja
blive rige af — Bestikkelserne!
Man vil forstaa, at dette Forhold er yderst taalmodig-
hedsprovende baade for Regjeringen, for Stornnrndene og ikke
mindst for Missioncererne.
Under disse Omstændigheder har vi fundet at burde iagttage
følgende i vort Forhold til Regjeringen:
1. At tie og taale i det længste og aldrig bryde Negjerings-
personerne med nogen Forretning, for det er blevet aabenbaret for
alle, at vi var absolut nødte til det.
2. At søge saa meget som muligt at faa alle mindre Forretnin-
ger afgjorte i Mindelighed med Lokalstormcendene i Landdiftrikterne,
saa at Regjeringen i Hovedstaden ikke blev bebyrdet med andet end
større Foretagender, som ikke kunde ordnes uden ved dennes
Mellemkomst
· 3. I vore Forhandlinger med Regjeringen aldrig at komme
med noget Retskrav, men bestandig at gaa ud sra Landets patri-
arkalske Forhold. Dronningen er »vor Mor«, under hvis Skygge
vi bor; idet vi arbeider paa at gjøre vel imod hendes Undersaatter.
Hun maa derfor ikke fortænke os i, at vi kommer til hende med
vore Bekymringer, naar der forekommer noget, som hindrer osi
Arbeidet for hendes Undersaatters aandelige og timelige Velfærd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
