Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Undertideti kunde rent skrækkelige Optriti forefalde ogsaa her;
værst af alt var det, at de især benyttede Natten til at øve sine
Skjændselsgjerninger. Der, hvor de kom, grebes man af bogstavelig
Rædsel for disse Uhyrer. Hos Missionærerne optraadte de med
gruværdig Larm og Skrig, Skyden over og igjennem Husene; de
trængte ind i alle Værelsere, boltrede sig i Sengene, dansede paa
Bord og Stole, spyttede paa Væggene, bortførte Missionærens
Husgeraad lige for hans Øine samt forhaanede ham paa alle Vis.
Man stod aldeles værgeløs overfor deres Vilkaarligheder, saa der
var intet andet end at taale Forhaanelser og Vold, indtil Herren
vilde gjøre en Ende paa denne grufulde Tilstand. Det er rent et
Under, at ingen større Ulykke skede i disse Trængselens Aar, men at
alle fiendtlige Stormlob endte uden videre Følgen
J Missionshistorien vil gamle Lahimerisa blive erindret som
den første Sakalavkonge, der aabnede Missionærerne
Indgang og gav dem det Vidnesbyrd, at de var Herrens Tje-
nere, som han og hans Folk behøvede! Deres Fiender, hvoraf der
var mange, fandt aldrig Adgang til ham med sine Skroner om
deres onde Hensigter med Tilbedelsen og Undervisningen. Han
kunde ved disse Leiligheder komme iOprør og truede med at straffe
saadanne, som fordristede sig til at nedsætte hans »Venner«l »J
hader mig, det er Sagen! Røstvig er en god Mand, som jeg ikke
vil, J skal plage. Han beder for mig og mit Land; jeg trænger
hans Hjælp; thi han lærer Folk Guds Vilje. Sakalaverne er onde,
som behøver at lære det gode!« Med denne Opfatning om dem
og deres Gjerning kunde han ikke give sit Samtykke til, at Mis-
sionærerne skulde forlade Fiherenga, hvilket den overhaandtagende
Usikkerhed og bedrøveligc Retsløshed gjentagende opfordrede dem til.
Men den ulykkelige Hedning blev selv uden Haabets Lys iLivet og
Døden. Han døde i sine Synder.
Efter at Lahimerisa var død i Mai 1886, fulgte hans Søn
Tompohemana ham i Regjeringen. Saasnart han var bleven
Konge, paabød han sine Brødre, hvoraf der var flere, som gjorde
ham Rangen stridig til Kongeværdigheden, at forholde sig rolige i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
