Nu (Kristiania) / 1ste Aarg. 1894 / 17 (1896) With: Anders Mehlum Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nu.

Af And. Mehlum.

No. 2.

December 1894.

1ste Aarg.

Glædelig Jul!

(Juleaftenslæsnuing.)

———

Julen er kommen, denne dejlige Tid, Børnenes Tid,
alles Tid. Der findes næsten ikke den Hjertestreng, som
ikke berøres af Julestemningen, Juleglæden.
Kirkeklokkerne har fra Landsende til anden i Kveld ringet Julen
ind; Kirkeklokkeklangen har tonet over Byerne, over
Slettebygderne, gjennem Dalene og Fjordene og ude paa
de yderste Øer, saalangt Mennesker bor, Klangen har
tonet gjennem Liderne, midt i Julekveldens Travlhed har
de minderige, stemningsfulde, alvorlige og dog glade
Tonebølger banet sig Vej ind til de flestes inderste Hjertefibre.

Ligesom hver enkelt Nation samler sig om det, som
er Landsmænd kjært og helligt og dyrebart, saaledes
samler hver Familie sig om det, som er den kjært, helligt
og dyrebart. Hjemmet med alle dets Liv, dets Minder,
dets Haab, dets Præg; og især samler Familien sig
Juleaften. Julen er Hjemmets Fest. Man har kavet og stridt
i Uger for i nogle Dage ligesom at kunne nyde et idealt
Hjem, rigtig føle det stærke Baand, som knytter alle i
Hjemmet sammen, danner en levende, organisk Kjæde,
der gjennemstrømmes af en Kjærlighedens lid, som mange
Vandstrømme ikke kan slukke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>