Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortælling ind i Hjertet igjen. Sol gaar op og Sol gaar
ned, Jorden vedblivier Aar efter Aar at gjøre Kredsløb
rundt Solen, Juleunderets Beundrere og Fornægtere gaar
ind og gaar ud af Verden, men Juleunderet seiv ved
bliver Slægtled efter Slægtled at straale Lys og Liv og
Varme og Styrke ind i Hjerter og Hjem, over Byer og
Bygder, Lande og Verdensdele.
Julekvelden er skjøn i Hjemmet. Fra Gulv til Tag
er alt skinnende rent, alt det bedste Huset formaar er
paa Bordet, Juletræet tændes, smaa og store slaar Kfeds
om det mørkegrønne, med Lysstjerner rigt besatte Jule
træ, smaa og store — og store — føler Hjertet fyldes
af Glæde, Gåver uddeles, man takker og takkcs; seiv
Huset synes at faa et andet Præg, alle, som er knyttede
sammen med Hjemmets hellige, ukrænkelige Baand, smelter
ligesom sammen. Og medens de smaa hopper, jubler,
jodler og sladrer, kan de voksne gjennemstrømmes af
Minder fra henfarne Dage. Ægtefællernes Hjerter aabner sig
for hinanden med dobbelt Styrke og Inderlighed. Deres
Tanker glider tilbage i en Bagevje langs Mindernes fagre
Strandbred og mødes ved den Dag, da deres fælles Kjærlighed
skjød ud i Blomst, da de med bankende Hjerter gav hinanden
Hjerte og Jaord, de mindes Stedet, Lunden, Skogen, Stranden
eller Huset, hvor den betydningsfulde Begivenhed skede.
Tanken gaar enda længere tilbage — til Barne- og
Ungdomsaarene. Ogsaa derhjemme i Barndomshuset var
der Jul — aa hvilken Jul! Hjemmet kan ligge langt
borte eller nær ved —- der er dog al tid et Stykke Vej
tilbage; dog ikke længere, end at Mindet rækker did.
Hvor god Far og Mor var! De gjorde alt muligt for at
gjøre Julen enda skjønnere for os Børn end for sig seiv;
det var, fordi Børnene var Hjemmets dyreste Pryd. Vi
sprang og lo og klappede, var viltre Unger og kjendte
os ligesom baarne oppe af den Jijemlige Juleglæde. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
