- Project Runeberg -  Nu (Kristiania) / 1ste Aarg. 1894 /
26

(1896) With: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde faa Lov til at rejse til Byen for at se paa Kampen
ved Throndhjemsvalget, men tror De, jeg fik Lov! Uf,
jeg tror, jeg gjorde Oprør, hvis jeg ikke holdt saa frygte
lig af Far og Mor.

Det vilde blive lystigt, saa fik man kanske atter
høre Hærskrig og Vaabengny i gamle Trøndelagen. De
fik altid samlet Oprørstropper blandt Deres mange Venner.

Ja — hun fik da med sig Berit Ejnlien og Kari
Larsstuen og — — — og — — —, han regnede op
en hel Del gamle Koner i Omegnen, hendes 11-aarige
Broder Olaf. Brynhild var meget afgjort i Bygden og
talte ofte og længe med Bygdens Koner og Jenter.

Du siger vel gjerne til Mama og Papa, du, at „jeg
vil gjøre Oprør

Bah! tror du, jeg sladrer, — vart du ikke gild da,
svarede den lille Gentleman synlig oprørt.

Som Træet vokser hverken med eller mod sin Vilje
men ganske naturnødvendigt, kom Brynhilds Tanker i
denne Tid — hun var da 16 Aar — til at hænge ved
en Mand —- Gunnar Stud, Bygdelensmandens Søn, som
var filologisk Student; han læste de gamle Sprog og gav
Løfter om at blive en ganske lærd Mand.

Han var hjemme en hel Sommerferie, og de var
ofte og længe sammen. Han var ikke som de andre —
det stod fast i hendes Tanker, indtil han fjddte hele
hendes Liv. Han var naturlig og ligefrem, behersket i
hele sin Fremtræden, talte jevnt og bestemt tiden Jag
efter at være interessant. Nok syntes hun i Begyndelsen,
at der stod for lidet Vind afham — hun vilde have
lidt Storm i Sejlene hos den Sejler, hun skulde beundre.
Men uden at hun vidste eller vilde det, blev han snart
hendes Livs Sol. Hun blev varm, naar hun saa ham
komme, varm og glad. Og det kaldte hun Kjærlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nonu/1894/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free