- Project Runeberg -  Nu (Kristiania) / 1ste Aarg. 1894 /
28

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grunden til et Krav paa ham som Hædersmand, vilde
intet lægge sig tilrette for hende. Han var fri som Fuglen
og vilde saktens bruge sin Frihed dernede. Og saa
bundet hun følte sig! Nogen anden det var umuligt!

Hendes Moder kjendte alt, skjønt Brynhild intet
havde sagt. Hun havde intet imod Partiet, tvertimod,
og hun skjændte paa Datteren for hendes Opførsel ved
Afskeden.

Du maa ikke bære dig slig ad, Brynhild. Du er
dog ingen Unge længere — Fruen tog altid lidt skarpt
i, naar noget var lagt paatverke. Forøvrigt havde hun
med „Ungen“ ikke havt noget imod lidt Sikkerhed i
Forholdet alt nu.

I Julen kom han hjem igjen.

Der var dyb Sne i Bygden, godt opkjørte Veje og
udmærket Føre. Kjørendes Bjelder ringte paa alle Veje.
En Eftermiddag, Stub var i hendes Hjem, blev der
arrangeret stor Kjøretur med 6—7 Heste.

Tilfældigvis blev Stub og Brynhild i Slæde sammen.
Det gik i bidende Kulde og klingende Føre frisk gjennem
Bygden. Rimet lagde sig finere og smukkere end det mest
formfuldente Filigransarbejde i deres Haar og paa deres
Klæder. Begge var saa gjennem-glade lige ind til Bunden
af sine Sjele, som de sad der Side om Side. De vokste
sammen ligesaa naturligt, som de underdejlige Rimblomster
vokste paa deres Klæder og Haar. Begge var trygt
glade som ét, men begge havde tabt al sin Magt som to.

Stub lagde sin Haand om hendes Liv, trykkede
hende fast ind til sin Barm uden at hun gjorde Spor af
Modstand, tvertimod, hun gav sig med overvældende
Glæde helt hen.

Brynhild, jeg elsker dig, — vil du blive min Hustru?

Ja!

Hun gav sit Liv hen i dette Ja.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Nov 3 07:27:08 2019 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nonu/1894/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free