Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig blev greben af den Jde at arbejde
Flyvemaskine, gjore sig Vinger, som man der-
oppe kalder det. Han arbejded»e længe og
fik den saa endelig færdig. Saa satte han
sig paa Stuetaget, tog.Flugten, floi over det
, temmelige store Gaardsrum eller Tun, men
saa knækkede noget i Maskineriet, og Ludvig
faldt ned i Gjodseldyngen
· Folk drev Lojer med ham, samtidigt som
de nærede stor Respekt for hans Arbejds-
dygtighed, der forøvrigt var dem fuldstændig
gaadefuld.
Men Ludvig gav sig ikke. Han saa snart,
hvad der var drukket i sin Maskine, gjorde
en ny as stærkere Kanftruktion, arbejdede i
aarevis og sik den endelig færdig. Atter
«tog han Flugten fra Stuetaget og fler temme-
lig langt forover Jordet, men saa gik der atter
snoget itu, og Ludvig faldt ned i en Potetes-
aker· Om han gjorde flere Forsog, ved jeg
ikke. Der gaar kun Frasagn om de to Gange.
At han gjorde disse to Forsøg er sikkert.
Hans Æt sidder endnu paa Helojen, og
hans Boger bevares, skjondt ingen der for-
staar noget as dem.
Mange andre Ting gjorde han ogsaa-
Han sendte mange rare Ting ned til Kan-
gen i Kjøbenhavn og fik fra ham sendt be-
tydelige Pengebeleb. Han havde næsten ikke
andet at leve af og kjøbe Bøger og Verkioi
for end det, han fik fra Kongen.
Engang gjorde han en Synaal, der saa
ud som en ganske almindelg Naal. Men
indi den, laa en anden Naal, og saaledes
videre, 7 Naale, den ene indi den —anden·
Denne sendte han Dronningen i et Syskrin,
der var meget kunstfærdigt og originalt
arbeidet-
Men han kom ingenvegne. Naar han
fik et Pengebelob, arbejdede han med en ny
Ide, saalænge han havde en Skilling igjen.
’ Endnu er Helofolket ualmindelig nethændt.
To gamle Kvinder af Ætten arbejdede endnu
for nogle Aar siden overmaade vakre Kniv-
xafk, hvorpaa var indlangt Perlemor og
ov-
Landslwrermodet afholdtes her i Byen
Mandag, Tirsdag og Onsdag. Sondag
prædikede Pastor G. Jensen for Deltagerne
i Vor Frelsers Kirke. Baade For- og Efter-
middag- holdtes hver Dag Moder i den
gamle Logesal og i Fæstningens Gymnastik-
sal. Betydningsfulde Skolesporgsmaal fik
en fyldig og saglig Udredning i Foredrag og
Debatter. Deltagerne drager hjem med for-
øget Indsigt i og Kjærlighed til sin store
Samfundsgjerning·
Onsdag Aften assluttedes Modet med
en. vellykket Fest. s
»Cosmos«. Vore Abonnenters Opmerk-
somhed henledes paa omstaaende Avertisse-
ment fra Fabriken ,,Cosmos’«. For Asholds-
mænd vil de koneentrerede Limonader være
en kjærkommen Drik. Lædskende, velsmagende
og billig er den. Fabrikeii er forøvrigt-værd
interesserede-3 Besøg-
UdenlandsartsikeL
Meget tyder paa, at Kabinetterne Lon-
don, Paris og St. Petersburg enes om fælles
Optræden i Orienten. Lord Salisburys
Forslag om Kretensernes Selvstyre blir i det
Tilfælde fastslaaet. J Berlin og Wien feler
man sig kanske mindre iiltalt af det nye
Stormagissorbund. Paa Kreta har Urolig-
hederne været fortsat. Grækerne, og især
græske Ossicerer er begeistrede for Kretas Sag-
Et Selskab af græske Osficerer og Underofsi-
cerer var blevne enige om at komme sig over
til Kreta. Blandt disse var der ogsaa en
Sem af Kong Georgs Adjutant. Skjont
Deliagernes Navne strængt hemmeligholdtes,
fik Administrationen dog Nys om Ekspedi-
tionen. Et Vagtskid skulde da Nat og Dag
krydse udenfor Attikas Kyst, og en Politi-
mand fik i Opdrag at skaffe Oplysning om
Officerernes Sammenkomster Men Politi-
manden blev vundet af Osficererne, ledede
sine Overordnede paa Vildspor og var endog
selv med til Kreta.
J Armenien, hvor Rusland forhaabent-
lig snart vil lufte ud lidt, har Tyrkerne
paany ovet Grusomheder. J Byen og Vila-
jetet Van dræbtes 800 kriftne Mænd, Kvin-
derne skjændedes og slæbtes til Haremerne.
100 Mænd sogte Beskyttelse hos Byens Bor-
germester. Men han lod dem en for en fare
ud i Gaarden og slagtes· J Landdistrikterne
var det endda værre. Gifteds var der saa
mange Lig, at den russiske Konsul paa en
Rejse ikke kunde komme frem ndenat kjore
over dem.
Et anseet udenlandsk Blad meddeler, at
det engelske-russiske-sranskeOreientprogram skal
være formet omtrent saaledes:
Kreta, Syrien og Armenien faar Selv-
styre afpassei efter hvertLands Forholde, garan-
teret af Stormagterne, Armenien stilles under
russisk, Kreta under engelsk og Syrien under
fransk Protektorat, saa disse Magter kan
standse mulige Uroligheder for Fremtiden-
Rusland lader det ægyptiske Spørgsmaal-
hvile og Frankrig faar frie Hænder i Tripolis.
Andr6e. Vi udtalte i forrige No., at
Andree muligens var reist til Nordpolen,
netop som Nansenkom fra disse Egne, og
at det mindede om et Skuespil. Nu viser
det sig, at Andree endnu ikke er gaaet op,
og at Turen udsætte-3 til næste Aar-
Det var en Person, som skulde spille med.
i Skuespillet, nemlig Sondenvinden. Men
denblev sine Traditioner tro og passede ikke
sin Rolle, kom ikke i rette Tid frem paa
Scenen. Man hænger derfor ud Tavlen og
skriver paa den: »Foreftillingen indftilles paa
Grund af Sondenvindens Upasselighed«. Nu
feiler den vist ingen Ting, men den ved, den
ikke blir mulkteret, og al man ingen Bei
kommer uden den, og derfor gjør den sig
kostbar. Men naar den kommer, tager den
godt i og den gjor det gratis. Det er som
ingenting for den at tage Andree med, for
den skal jo samme Veien ligeoel· Men man
faar vente, indtil det skyder den i Sinde at
lægge afgaarde·
Viskop Bang overtog Oslo Bispedommes
forrige Onsdag. Det er altid vanskeligt at-
holde Maal, naar man bliver en fremragende
Mands Efterfolger. Biskop Bugge var som
Administrator, Jnitiativets og Arbeidets Mand
meget storre end som theologisk Videnskabsmand,
og der er visselig yderst faa gejstlige i vort
Land, der kunde fylde hans ledende Plads
som Biskop· Vi tror, at Biskop Bang var
den nærmeste til det, noget, der snart vil
vise fig.
Bifkop Bang er sodt paa Sigerftad,
Donnes i Nordland. Hans Far var Gaard-
bruger og Fisker. Anton Christian læste alt,
han kunde overkomme, kom over Konsirma-—
tionen til Seminariet, reiste saa herned og
kjæmpede sig frem til Student og Kandidat,
blev saa Præst i nogle Aar, indtil han blev—
Professor i Kirkehiftorie. Biskopen er Bi-
denskabsmand og Forfatter af hoj Rang.
Han blev saa Medlem af Stangs andet Mini–
sterium, hvor han viste sig som en arbeids-
sterk, omsigtsfuld, upartisk kirkelig Administra-
tor. Siden har han 1 Aar været reside-
vende Kapellan i Trefoldighed·
Den nye Biskop er en temmelig hvi, stor-
benet, tor Mand paa optil 60, skjæglos,
brunt, gammeldags skaaret, noget langt Kunst-
nerhaar, en freidig, ligetil Fremtræden mere
end de fleste en frygtlos Mand og en Ar-
beidets Mand. J Ydre minder«· han om
en Maiid af gammel Landadel, der gaar
Benveien uden altfor mange ængstelige Hensyn.
Som Prædikant er han fremragende. »J
alle hans Prædikener er Fortolkning og per-
sonligt Vidnesbyrd smeltede sammen. Han
samler altid fuldt Hus og hans Forkyndelse
dfylder Sind og Interesser. —
Stavangerpolitiet forstaar at holde Or-
den. Forleden Kveld kom Skytterlagenes
Fællesstyre·fra en Fest paa Bjergsted og sang
underveis Fædrelandssangen. Herfor blev
de med Oberstloitnant Gaarder i Spidsen
indkaldte paa Politikammeret. Karl Hans en
og Hustru, som samtidig roede i sin Baad
ude paa Havnen, blev ogsaa indkaldte for
at have hort Fædrelandssangen sunget. Hvor-
for kunde ikke ogsaa dette Ægtepar, som
skal være gamle Folk med lang Livserfaring,
have taget med sig en 3, 4 Bomuldsdotter
til at stoppe i Qrene, om saaggalt skulde
hænde, at de fik høre Fædreland«ssangenseller
noget andet politistridigt. J denne skrobelige
Verden er man aldrig nogensteds i Verden
sikret mod at faa høre Udslag af Fædrelands-
kjærlighed.
Mellemrigslovkounnissionen har sor-
tiden Mode paa Holmenkollen og Unions-(
komiteen i Laurvik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
