Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Traditionen.
11s
Alt, hvad der har Liv, skaffer sig be-
stemte ydre Livsformer. Ligesom det enkelte
Menneske har sin bestemte ydre Maade at
gaa og fare sig paa, sine ejendommelige
Manerer, der er det ydre Udtryk for hans
· indre Væsen, saaledes har ogsaa de forskjel-
lige Samfuttd hvert sine ejendommelige Livs-
former, der er det ydre Udtryk for deres Sam-
fundsliv· Naar disse Former sammen med
— ’ , Samfundets Udvikling og Historie faar fæstnet
sig og har vundet Hævd, kalder· vi dem
Traditioner. Der er enkelte Mennesker, som
idelig eller dog ofte skister sin ydreMaade
at optræde paa, som stadig fager at danne
· sig efter sit sidste Modeial eller andet Ideal.
s ’ former.
Jeg mindes tidligere ofte at·have hart en
Taler, som stadig skiftede Maner som Taler,
idet han efterlignededen sidste Monstertaler,
. . han havde hert. Han gjorde aldrig en læn-
gere Rejse uden at komme hjem som en an-
den Taler. Manden havde fundet et andet
s· « Menster·— Tor vi end ikke sige, at saadant
". . vidner om en slet ’Karakter, tor vi ialfald
« sige, sat det vidner om Umodenhed og nogen
« .-Karakterens Loshed. Enhver med lidt Smag
« og Menneskekundskab stoler mere paa et
: Menneske-, der lever i faste, blivende ydre
Livsformer endpaa slig en Vejrhane.
Saaledes er detvgsaa med Samfundene.
« " En Ration,· der ikke skaber sig faste, blivende
» - Livsformer, er enten for ungt til at have-
" skuffet- sig dem eller for lesst til at have be-
» holdt dem. «
De gamle Kulturfolk havde sin væsentlige
nationale Styrke i,’ sine faste Traditioner.
Bedst kjender vistraels nationales Livsfor-
mer. Men ogsaa de andre samtidige og senere
Folk med nogen Kultur havde fastslaaede Livs-
-Kongefpejlet med sine Levetegler
·« viser, at det gamle Norge ogsaa havde sine
i——s
»ogs vidner om en ganske heit udviklet Kultur.
Vi kan’nævne et enkelt Samfund, som
Ifnutildags vistnok fremfor andre udmærker sig
ved Traditionstroskab, nemlig det frie Eng-
·land· Nationen har udviklet sig til over-
ordentlig Kraft og Fylde baade materielt og
» » med Hensyn til Aandsliv. Der er mindst af ’
s ,·- nogethted Stagnation,Stilstand. Men sine
hævdvundne Livsformer og Traditioner vær-
ner Vritten om med Kjærlighed og Stolthed-
« - Vi kan nævne Lordmayor-Jnstitiitionen og de
til den knyttede nationale·Ceremonieller. Eller
’ tional Kraft og Styrke-
«vi kan nævne de faste, uforanderlige Sædet
og Vedtæ«gter i Parliamentet, Uldsækketi m. m.
, ’Sider er mere end en, som har forundret sig
·over, at et saadant Fremskridsfolk som det
engelske holder saa fast ved nedarvedesLive-
former. Og intet Parti derborte kræver disse
Former ændrede. -
« Men denne Traditionstroskab erien na-
De er Samfundets
blivende »Husorden, som Slægtled efter Slægt-
; led lever sig ind si, opdrages af og knyttes
7ammen ved, — knyttes sammen med alle
- amtidige Landsmænd og knyttes sammen med
·’ Jenfarne Slægtled, hvis Arbejdsfrugter man
har arvet og bygger videre paa.
»Tradiiionstroskabeii viser sig bl. a. ogsaa
«Konstellationer i den europæifke Politik.
i den Kjærlighed og Ærbedighed, hvormed
Engelskmændene synger Natinnalsangen God
Saae our 4Quee11.
blir det personisiserede Britannien, og de
hyldes samtidig begge. J Sommer var et
stort engelsk Turistselskab oppe i Laurviks
Bogelund, hvor der var Borgermusik. Na–
tionalsangen ,,Ja, vi elsker dette Landet«,
blev spillet. · Ojeblikkelig rejste alle Englæn-
dere sig og blottede sine Hoveder Der gik
som et elektrisk Sted gennem Publikum, som
ogsaa —· mod Sædvane — rejste sig og
blottede Hovederne. Kort efterblev Gsocl gave
our Queen spillet, og da ilede Lanrviks Publi-
kum med at komme Albions Senner i For-
kjobet med at rejse sig og blotte sine Hovedet.
At et Folk saaledes i ubrodelig Tradi-
tienstroskabfra spæde Barnsben af vænnes
til at hylde Fædrelandssangen og i den Fædre-
landet, det opdrager Natianen itaktfuld, stærk
og sund Fædrelandskjærligh»ed· Og at det
har stor Betydning for Samfundslivet, for
den enkelte somsfor hele den nationale Ud-
vikling, er faa sikkert, somgnoget kan være-
. UdenlandsartikeL
. Medens det fra tysk Side blev foreslaaet
Magterne at eve Pres paa Kretas for at gjen-
oprette Ro dernede, foreslogs Premierminister
Salisbury at ove Pres paa Tyrkiet og
kræve»Selvstyre for Kreta. Rusland og Frank-
rige sluttede sig strax til England, og Øster-
rige kom strax efter. « Dette Forslag har seiret
fuldstændig, og Porten har maattet gjore de
krævede Jndremmelser.( Kreta faar Selvstyre,
ogsaa sinaneielt. . ·
Kretaaffæren har. saaledes fremkaldt Stse
er
er al Rimeligl1ed for, at ogsaa Jtalien mi
nærmer sig- England—Rusland—Frankrige.
Rudini skal althave gjort Skridt i den
Retning. Forholdet mellem Rusland og
Qsterrige blir ogsaa mere fortroligt.
Ved Konstantinopel er der revolutionoere
Tilstande. Armeniere dernede skal have gjort
Revolte. Meii det er ikke urimeligt, at Uor-
denen egentlig skyldes Dyrkere, som har trukket
Armeniere med ind i den og saa faaet Skyl-
den for det hele over paa disse for at sætte
dette Folk i et slet Lys just nu, da der af
Magterne maaskespblir krævet Selvstyre ogsaa
for Armenien. Det er ikke meget rimeligt,
at Armeniere, netop som en saadan Udsigt
aabner sig, planmaessigt skulde sætte en Re-
volutivn i Scene. Der kan være puffet til
fra flere skaffede Held forat berede de nu
enige Stormagter Vanskeligheder. -
Dobsfcild. Svensk Kapt. C. Schager-
strem er ded »i Konge. Advokat N. A-
Nicolaysen her, 64 Aar-. Blev Kaad.
jur. i 1854 og blev kort efter Advokat, har
havt stor Praxis-, var Kommunens Sagforer.
N. var stærkt litterært interesseret, skred
meget-i Dagspressen, samt Vers i Stu-
dentersamsundet og Selskabslivet, hvor han
ved personlige Egenskaber briljerede som faa-
l
Den folkekjære Dronning ·
Var en af de ledende Mæ11d i en privat-
litterær-akademisk Klub, samt i Aarreekker i
Theaterstyrelsen. Fru Pravitz og 20«
Glever ved Devstummeskolen i Bollnes i
Sverige druknede under en Lysttnr Lerdag.
Skibsreder Thorkil Aschehoug, Jd, 72
Aar. Dyrlæge O. John·sen, 70 Aar.
Kaarmand Gunder Nilsen Stendal i
Salen, 100 Aar, fodt i Hyllestad 1797.
Konsnl R. Herlofson i Havre, 89 Aar.
Garvermester C. Artt esen, Mass, 77 Aar,
fedt paa Teksnes i Vaaler. Han indehavde
mange kommunale Hverv. Nils O. Engels-
·viketi og Moses Lervik fra Onso blev
paa Hjemreien fra Hvalfangsten i Finmarken
skyllet overbord og omkom. Overretssagferer
S t o r m s 7aarige Sen i Flekkefjord druk-
nede forleden ved at falde i Seen. Sultan-
Hamid-bin-Th1vain i Zanzibar ded;.
blev Saltan" i 1893. Agent Os1v. Berent-
sens 16-aarige Svn omkom Tirsdag under
Sejllads ude ved Askerlandet. Skibssorer
Ant. Steen, dod i Mobile. Landhandler
Arne Fanhus i S. Aurdal. Fhv» Lærer
O. M ek paa Stenkjær, 55 Aar. Professor
i Anatomi, Rudinger "i Miinchen, 44
Aar. Apotheker Hultgren i Nykiiping,
ded af Tandudtrækning, 41 Aar-· Styr-
mand Pedersens 3-aarige Sen »i Lee-
gravstrand· i Solum druknede forleden i
Given. ·Arkitekt G. R. Haeseltch, 54
Aar.· Brugsejer A. Sæhlie i·Lojten,
dod af Slag under en Fisketur paa sin Gjen-
dom Berghejm i Gausdalsfjeldene. Bruge-
ejer Sæhlte var en, af alle hejagtet Mand
med et landskjendt Naoii baade som offentlig
Mand, Forretningsmand og stor Gjendoms-
besidder. J 70- og 80-Aarene var han længe
Storthingsmand fra Hedemarken og havde
betydelig Indflydelse. ved sit Arbejde og sin
Personliglsed. Tyyograf S.N· Werge-
land, 7,9 Aar. ( -
» Politiet og Rationalsangen. Stav-
angerpolitiet har ilagt de Skyttere, som for-
leden sang Nattonalsiingen i Stavangerga-
der,- en Mulkt paa 5 Kr., som disse ikke
vedtager. Politimester Salieath har for-
langt ,,Stav. AftbL« tiltalt for Artikler om
Affæren, Stavangerbladene sees forøvrigt
at gjore sig tilgode med Politifnldmægtig
Vee, -,,Sagforeren fra Kabelvaag««, som de
kalder ham. De mener, det er ham, som
bærer Skylden for Ugreje11. Meii det er«
klart, at i en saa opsigtsvækkende» Sag ilæg-
ges ikke en Flerhed af.Bvrgere Mulkt, uden
at ogsaa Politimesteren er fuldt med derpaa-
Godistra»sik. Ved Tordenskjoldspladsen
i Trondhjem har man ved Gravning en Alen
under Kjorebonen i Kongensgade stedt paa
et velbevaret Stokverk, som ved Byregnleringen
i1683 er blevet midt i Gaden. Major «
Krefting har udtalt, at det maa have til-
hort Minoriternes eller Graabredreties Klo-
ster, der antages at have væ1«et Træbygninger.
Storelvedalens Kommune har kjabt Nystu —
Tronnes for 68,000 Kroner for sat sælge ud
Jorden i smaa Eiendomnie og bygge Gamle-
hjem paa Gaarden Sognepræst O. T. Ols en
i Hatfjelddaleii andrager om Koneession paa
en Jernbane fra Mo i Ransii iNordlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
