Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania 22dc Scptbr.1896.
No. 6.
Redigeret og udgivet
af ··
And. Mehlum.
»N»u»«
kan bestille-3 hos Redaktoren«Atid. Mehluut,
der træffes eller faar Abonnement i »Land-
mandsposten««, Karl Johans Gade 41.
Artikelen Kristiania Præster paabegyndes
i No. 7.
Lordens Brud.
(Denne Fortælling skreo jeg forst for Blodet
»Avisen« og rptog den siden i »Kristianiaposten«).
(Eftertryk forbydes).
J forige Aarhundrede og et godt Stykke
ud i dette, var der i Norge ingen nævne-
værdig Turisttrafik. Men navnlig langs
Nordlands Kyst slang der dog nu og da om
Somrene et Selskab af Engelskmænd. "
J 1816 rejste et lidet Selskab af Eng-
lændere paa en smuk liden Lysiytcht langs
Kysten lige — til Nordkap. Paa Sarveien
standsede de op i nogle Dage for Modvind
i Bronosund og var i den Tid gamle Provst
Walseths Gjæster. —
Da de feilede sorefter fra Breve-, lagde
de til Land ved Torget for at gaa gjennem
den bekjendte Tunnel Torghatten· De lagde
i Land ved det gamle Landingssted Vedberget
og spadserede derfra opover de vene Lier til
Torggaardene.
Det var en smuk, sommerlig Augustdag·
Haaeii paa Volden var temmelig hol; Sko-
gens Træer var begyndt at gulne lidt, me-
dens dog det meste af Skogen var gron
endnu. Agrene var gule og svaiede i vug-
gende Bolgegang for den svage Bris.
Nede paa Fjorden gled. et Par Mord-
landsjægter paa Reise fra Bergensstevnen
langsomt nordover for den spake Bidevind.
Paa en Ager tæt ved Soveien, da En-
gelskmændene kom opover, stod der Skurfolk
i »iravl Virksomhed. Skurfolkene - skar og
Husbonden staurede Kornet· De fremmede
standsede op og begyndte gjennem sin ber-
genske Tolk at tale med Husbonden. Kvin-
derne holdt op med Skuren et Qieblik, satte
Hænderne paa Midjerne og hørte paa Praten.
Der var en ung Tjenestepige paa 17
Agt, Else Kaavik, fin som en Lilje, med
slanke og fyldige Former,· tindrende blaa
Dine, brunt Haar isprængt med smaa gnid-
giule Partier, rod og frisk som alt Ungdoms-
vs Jnkarnation.
· En af Selskabet, en ung Lord, tiltrak
sig hendes Opmærksomhed som den smukkeste
og mandigfte af alle. Deres Oine medtes,
hun blev straks forunderlig gjennemvarm og
rodmede som en Nyperose. .
Hun trak sig i Skjul bag en bred Hus-
mandskone, for at blive kold igjen, men saa-
snart hendes levende Fæstningsmur rorte paa
sig, modtes de, to unges Blikke igjen med en
underlig Varme og fandt Hvile i Modet.
Begge erkjendte straks hos sig selv, at.
de aldrig havde modt noget lignende.
Selskabet fik Ledsagesre paa Torget og
var oppe i Torghathullet. Paa Nedveien
satte den unge Lord igjennem, at de blev
paa Torget Natten over-
Den unge Engloender tog Sagen resulut.
Pigen skulde blive hans Hustru, for han
attraacde hende med brændende Længsel, og
han havde Raad til at gjore en fattig Pige
til, sin. Om Kvelden fik han hende i Tale
gjennem Tolkeii, fik straks hendes hele Hjertes
ja, med en Varme af Hengivenhed, som ingen
Tolk behøvede for at forstaaes og nydes som
den hovedrige, unge Mands forste og sterste
Seiervinding i Livet. Han fik vide, at hun
ikke var Torgbondens Datter, men kun en
Tjenestepige, Else Kaavik, Datter af Pladsfolk
længere ude i Qerne
Næste Dag bar det i Baadskyds ud gjen-
nem mange Sund og forbi en Mængde
Odderog Skjær til Kaavik for at faa hendes
Forældres Minde- Men Forældrene var
saa forsigtige, at de intet Løfte vilde give,
for Bejleren havde fulgt med til Præste-
gaarden, hvor Provst Walseths Raad blev
æsket og Pagten sluttet. Efter tre Dages
Dvælen reiste Selskabet, Else sagde Hjem
og Venner Farvel og fulgte sin elskede Lord.
Nu, en Lord vidste hun lidet om, hvad var-
Hun vidste kun et, og det ene var hende nok:
At hun elskede ham med hele sit Liv.
Kommen hjem satte den unge Mand
igjennem sit Giftermaal med Elfe. ·
Gn Maaneds Tid eller lidt mere efter
Afreisen fra Breno kom der Brev til Prov-
sten, at alt var gaaet i Orden og at Bryl-
luppet snart skulde feires.
En Gang var de begge sammen paa
Besøg i Brono, og de dvælede en hel Maaned
i Præstegaarden.
. Else var da hjemme hos Moderen —
Faderen var nu dod — og ellers mange-
steds i Bygden hos Barndoms- og Ungdoms-
venner. —
! Med. den udprægede kvindelige Takt,
som stod i Pagt ed hendes mage..ose Skjøn-
hed, var. hun beven en ægte Dame, men
jevn og varm og hyggelig, saa baade hoi og
lav havde bare Lovord at sige hende.
Ved 60·—«Aarsalderen blev hun Enke.
Det tog haardt paa hende og hendes Haar
blev graat paa en Uge-
Baandene, som knyttede hende til Barn-
domshjemmet, fik nu mere Magt over hende,
da hun var alene, og hver Sommer kom
hun til Brone en Tid og boede hos en
gammel Dame, Frk.»Walseih, den da afdode
Provsts Datter, der havde ladet sig bygge
et pent lidet Hus i Nærheden af Præste-
gaarden. Nu er begge de gamle Damer for
mange Aar siden bede-
Det bemærkes, at denne Fortælling ind-
til Gnkelthederne, ogsaa Navnene, er Reserat
af en virkelig Tildragelse.
· Ældre Folk i Brono fortæller endnu,
hvad de har hort af forrige Slægtled, om
Else Kaaviks overordentlige Skjonhed, saa
Nordlandsgutterne, naar de var drukne, og
det var de ofte i de Dage, sloges om hende-
Men hun brod sig ikke om nogen. ··
,,Man er ung bare en Gang, det er bedst
·at være fri en Stund endnu««, sagde hun . —
til alle Giftermaalsforslag.
Men da den rette kom, var hun ikke
længer fri, men fulgte stroks en ukjendt Mand
ud iden store, vide Verden. «
— Nu. Endel ærede Medborgere har ud-.
sendt Opraab om at tegne Bidrag til Nonsen-
fondet, der nylig er stiftet. Ca. 230,000 Kr-
er allerede tegnet, væsentlig af Rigmænd, storre
Forretningsmænd og Videnskabsmænd. Fan-
dets Midler skal bruges til Videnskabernes
Fremme. Det er en saa smuk og praktisk
fædrelandsk Tanke, at hver norfk Mand og
Kvinde bor gribe den og yde sin Skjærv-·
Andre Lande har store Fonds til Disposition
for videnskabelige Øiemed medens vore hidtil
er baade faa og smaa, og mere end en er
flidt ud eller slides ud paa det, han felte
Kald til at skabe eller udrede. Havde ikke
en dansk Mand sat Dr. Navsen ivei, vilde
det være gaaet ham ligedan — Valg mellem
Opgivelse eller Slid Livet tilende. Det kan
kanske hærde den enkelte, men Nationen faar
ikke sit fulde Udbytte af en Kraft, som er
bundet i alskens Savn. —
Bjernstjer»ne Bjorns on reiste, efter at
have holdt sin herlige Tale ved Folkefesteii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
