Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kammer 3die Orm 1896. -"
No. 7.Z
l
= · . Redigeret og udgivet
=—-(-s af -
— And. Mehlum.
Df
Kristiania Præster.
Anden Række-.
1. Sognepmsst Arnes en i Uranienborg Menighed.
Naar jeg betegner denne Artikelrække
som »anden Række««, sker det, fordi jeg forrige
Vinter skrev om 23 af Kristianiapræsterne i
Vladet »Kristianiaposten«· - ·
De Livsskildringer af Præsterne, jeg der
leverede, blev meget vel modtagne, og jeg
har faaet talrige Opfordringer til at udgive
dem i Bogform, men har endnu ikke fundet
Forlægger til Bogen.
Imidlertid vil jeg i ,,Nu« fortsætte
Rækken med at skrive om de Kristiania-
præster, hvis Bioarafier jeg ikke gav i »Kri-
stianiaposten«. Jeg begynder med Sogne-
proest Arn es en i Uranienborg
Længe var det en Mening, som kunde
kaldes almindelig, at ,,aandeligt« og ,,verds-
«ligt« var to saa forskjellige og i manges
Forestilling saa modstridende Ting, at de ikke
begge kunde behandles isamme Blad eller
Bog eller i samme Hus, i en Samtale.« Der
var mellem dem et svælgende Dyb. Selv
mange Præster bragte sjelden eller aldrig
religiøse Ting paa Bane i en Samtale, og
naar de prædikede, var det, som om de stil-
tiende bad om Undskyldning for Talen om
Guds Rige. Meki der maatte det da til;
for det var noget, som der ,,hørte Haand-
verket til«.· H au g es Venner var det især,
som hos os modigt bragte Guds Riges Ting
ind i Samtalen. Men saa havde de religiøse
ogsaa sin Fordom —— det var Synd at
tale om verdslige Ting. Kun verdsligt —-
kun aandeligt, det var de to Lejres Feldtraab.
. Paa dette Omraade er der gjort væsent-
lige Fremskridh Sundt troende Kristne tager
ikke mere Forargelse af fornuftig Tale om
,,verdsliges« Ting. ,
Præster og andre oplyste Kristne blues
heller ikke nu ved i Samtaler at dvæle ved
Guds aabenbarede Sandhed, og det gaar mer
og mer ind i den almindelige Bevidsthed, at
har man ingen anden Skam end den i en
Samtale at vedkjende sig Troen paa Verdens
Frelser, kan man frit se hvert Menneske i·
anena
· Troessager behandles ogsaa i Viodartikler·
og i Tidsskrifter, der ikke er udelukkende eller
forherskende religiøse. De hellige Ting droftes
og granskes skiftevis med profane Anliggender,
og de, som nutildags finder noget forklejnende
i dett, staar paa et meget lavt Dannelses-stand-
pun t. · - .
At de, der kun medgiver Muligheden af
Guds Tilværelse, beskjæftiger sine Tanker
med Tilstanden efter Døden, om der er Liv
og Ansvar for en alvidende og almægtig
Konge eller hel Tilintetgjørelse, er naturligt,
og der kan intet være at sige paa, at de
debatierer denne Sag, der maa være enhver
saa aktuel og vigtig, som noget kan være.
Og vi, som tror paa en Gud ligesaa
personlig ssom en synlig Persoit, hvorfor skulde
vi absolut tie om denne var Konge? Han
har dannet og skabt os, hans Søn og vor
almægtige Bror har kjøbt os fra Undergang,
han ser vor Personlighed ind til de inderste
Løngange, vi ser Dag og Nat for hans Ojne,
han har dannet og skabt alt verdsligt omkring
os, al Naturkraft og Naturskjonhed er Ud-
straalinger af hans Magt og Skjønhed, det
,,verdslige« er saa langt fra ugudeligt, at
det alt tvertimod er fra Guds Haand. Der
gives ingen Grændse mellem aandeligt og
verdsligt. Men Gud er dog en Aand, og
vi er legemlige, siger man, Gjenfodelse og
Tro er Aandsprocesser og intet legemligt.
Det er sandt, at Gud er en Aand, saaledes
at vi ikke nu kan se ham.’ Men det er paa
Grund af vore Ojnes Slovhed. Der er
endog Skabninger, som ser mere og bedre
end Menneskets Oje — det er bevist. Det
er os lovet, at vi skal faa se ham, ikke fordi
han forandres fra Evighed- til Evighed, men
fordi Slotetskal borttages fra vore Syns-
evner. Gud kan sees. Og hans Magt er
en konkret, reel, virkelig Kraft, der lofter og
styrer tusen Verdener, som vi løfter Alle-
fingeren. Gud er ens konkret, synlig Person-
lighed med en bestemt formet Skikkelse, hvoraf
vi ifølge Guds Ord er Billedet. Synden
og dens Følger er Skyld i, at vi i Timelig-
hedens Tilværelsesform sikke kan se og kjende
ham sandseligt. Men alle Guds Forjættelser
lover os, at demte Tilstand skal omskiftes
med Beskuelse af ham og Liv i Lykke og
Glæde og Skjønhed sammen· med ham. Tro
og Gjenfødelse er hellerikke Dromme og
Foleri, men reel Virkelighed og Kraft, som
gjennemtrænger Livet, sorandrer Tanker og
Ønsker meget mærkbart og gjennemgribende,
giver Kraft til meget, som vi uden Tro
maatte gaa udenom. Enhver kan bevise dette
for sig selv personlig. Mati beviser ikke en
Naturkrasts Tilværelse og Love paa anden
Maade end ved at udvinde og bruge den.
Ved orkeslest og tvilende at se paa en Fos,
kan man ikke bevise den elektriske Kraft t den.
Den maa udvindes og bruges. Det maa
ogsaa Guds Kraft. Trænger man ind i
Guds Sandhed og vil man der hente Kraft
for. sin Personlighed og for Nueis Behov i: i
de tusen Forhold mon kommer i, vil man
faa Vished spk« at basdst Forhæng, vi ikke. ser, —
sidder en almægtig og meget deltagende Gud-
som ser os, om ikke vi ser ham. Og gjennem . ·
Kraften faar vi det personlige Bevis for hans
Tilværelse og hans Løfters Sandhed, ligesom
vi gjennem den elektriske Krafts Virkning
faar Bevis for dens Existens, selv om vi
ikke ser den. -
Jeg har forudskikket disse Bemærkninger
forat hævde, at ,,aandelige« og »verdslige« sz
Materier kan behandles paa samme Sted,
ogsaa i samme Blad-, Verdsligt-og ugudeligt
er ikke det samme, aandeligt og godt heller-
ikke. Verden er fuld af Verdslighed fra Gud
(»Al Jorden er fuld af hans Ære-A og paa
den samme Jord er der megen Aandelighed,’ . s Y-
som ikke er af Gud.
Og med lDenblik paa den Artikelroekke
jeg her paabegynder, vil jeg sige, at det er
Præstens Livskaldgat føre de store og smaa
Menneskekroefter hen til Guds evige, stærke-
og rene Kraft, rense og styrke dem i denne-
Krast og faa alleslosrevne Kræfter til igjen
at fæste.Rod iGud og hans Vreldes Kraft.
Der skal salvede Hænder, megen Visdom,
meget Arbejde og fremsoralt megen Kjærlig-
hed og megen Omhu til at gjenrejse de smuk-
drede, sammenfaldne Karakterer og arbe de »
paa at rejse’ og rense Gud et Gjendoms olk
nidkjært til det Gode-
Sognepræst Arnesen
Drammeu og er udgaaet fra Drammens
Latinskole. Hans Far var Foged iVuskerud.
Han blev Student i 1854 og Kund. theol. i
1860· Som en vel situerset Embedsmands
Son kunde han hele Tiden drive sine Stadier
uafbrudt.
SLcdkttensArnesen er norsk og har i 4——5 !
Slægtled været Gmbedsfamilie. Nu-er der
forøvrigt flere Familier Arnesen, alle af norsk
Oprindelse. Arne var hos os et meget brugt
Navn i de bedste Ætter lige tilbage i Sogn-
tiden. (Forts.)
N1t. Statsraad Stang Lund er rejst
til Stockholm og indtraadt iStatsraadss
asdelinsen der. Statsraad Smedal har over-
taget evisionsdepartementet.
Til et ledigt theologisk Professorat ved;
Universitet (Prof. Casparis) har meldt sig
Nordmændene Pastor Dr. S. Michelet og
Kund. theol. Scheneh samt den danske Pastor
Volf og den svenske Dr. Dalman.
Det teol. Fakultet skal tilraade Konkurrence.
er opvokset iY
. .«"L«.-c«:" « ’ LTE
« s Uft i·4» i «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
