Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
———7 M
Kristiania, 20de Ottbr.1896.
No. 9." ,
O s.
= Redigeret og udgioet
And. Mehlum.
I
— gaar med
Kristiania Præsten
Anden Række.
1. Sognepræft Arnefen i Uranienborg Menighed-
(Fortsættelse).
Det var imidlertid kun Fritiden· og de
tiloversblevne Kræfter, Arneserc anvendte i
Menighedsarbejdet. Forovrigt tilhorte han
med al sin Lyst og Kraft den Skole, han
ledede. Som-Lærer var- han kundskabsrig
—— ogsaa udenfor Theologien, i de borgerlige
Fag —- utrættelig flittig i Brugen af Skolens
Tid og forstod at gjore Emnet sængslende
og Læretimen interessant. Som Bestyrer
var han den venlige men bestemte Herre, der
. forstod at hævde Husordenen med lempfwldig
Styrke. Blandt en Flok unge, umodne
Gutter er der altid og overalt smaa Tillob
til Revolutioner nu og da. Arnesen forstod
som saa i saadanne Tilfælde at stille Stor-
men uden at kne. Han havde det unge Sind
og den Kjærlighed, uden hvilke man kun
med stor Vanskelighed kan være vaditig for
en Gutteskare i dens stærkeste Udviklingsaar.
Ungdommens Udvikling er en dagligdags
Ting, forsaavidt den er foregaaet eller fore-
os alle. Men i sig selv er den
et af Verdens storste Undervcerker.
J ·den haandgribelige Verdens Vekst
foregaar det paa den Maade, at Planten
eller Legemet fager Næring af Luft, Lys,
Vand og Jord, Celle fojer sig til Celle, og
naar Veksten er fuldendt, foregaar Mod-
ningen· Aandslivets Vætst og Personlig-
hedens Dannelse hos den unge har nogen
Lighed med den haandgribelige Naturs Vækst.
Indtryk sojer sig til Indtryk, deii ene Kund-
skabsmeddelelse til den anden, Vilje,-Forstand
og Folelsesliv tager Næring af Indtrykkene,
Kundskaberne, Eksemplerne, Hjemmets og
Omgangskredsens Atmosfære og af Guds
for vore Oer skjulte men stærke-Udviklings-
kræfter« J Ungdommens Verden studerer
man ivrigt Paa de Love, som styrer de noks-
nes Verden, og der er meget, som gjærer
inde i et Guttehjerte og Pigehjerte. De
studerer Mottstre og Modeller, og navnlig
staar Ungdomslæreren Model for Barnet,
som holder paa at forme sin Personlighed·«
og samle efter sin rette Livsvej.
Det er derfor ikke nok, at der gives den
unge god Lærdom og sund Læsning. Eie-
emplet, saaledes som detstaar og gaari
Kjod og Blodii Forældrenes og Lærernes
Personligheder, har en ganske overordentlig
Indflydelse paa Ungdommens Vækst vg Per-
sonlighedernes Dannelse. Naar man vidste-
hvor ivrigt deunge fager Jdealet, og hvor-
ledes Eksemvlet, Modellens Væsen mejsler
sig ind i den unges Personlighed, vilde For-
ældre og Lærere hver Titne levende sole, at
de gik paa hellig Jord og i vanskeligt Terrer
var Livssorere, Lodser, der for en væsentlig
Del har de unges Karokterdannelse og Lykke
«i sin Haand.
Det er saaledes en overmaade betydnings-
fuld og ansvarsfuld Stilling at være Ung-
domslærer· Det er ikke nok, at han har
solide Kundskaber, Arbeidskraft og Arbeide-lyst
Hele hans Personlighed bar være et For-
billede for de Unge, og han maa have Evnen
tit at lede Elevens Viljeliv, hjælpe denne til
at ovstikke Linjen for den unge Viljcs Valg
og Vei.
Man kan med al Ret sige, at Ungdom-
men blir gaaende gjennem Livet som Speil-
billede af det Hjem og den Skole, hvorfra den
er udgaaet —- i den Grad er Ungdoms-and-
trykkene bestemmende for Livet.
Naar vi ser at et Kunstverk, et Maleri,
Billedhuggerarbeide, en karakteristisk Bygning
eller en anden Gjenstand med Præg er bleven
forandret, f. Ex. raat moderniseret og Gjen-
standensx Præg væsentlig udvisket, harmes vi
og siger eller tænker: Hvad er det for Van-
daler, som har odelagt dette? Men iden
synlige Verdeti er intet Kunstvetk større og
værdifuldere end Mennesket Men der er
heller ingen Kunstsamling, hvor der er ovet
saamegen Vandalisme, hvor det gode Præg
saa ofte er udvisket, dets af raa Vandaler,
dels af upraktiske Klodrianer og af skikkelige
Opdrager enden Følelse af sin·Livsopgave og
sit Ansvar-
Ungdomslcereren kan«·isaaledes siges at
være Bestyrer af en Kunstsamling, der dels ·
skal restanreres, dels edesisin Væxt. Denne
Gjerning kan udfore mekanisk som Haand-
verk ogboere tarvelig Frugt, og den kan
udfvres som Kunst. Men Kunsten kræver
som den ferste og storste Betingelse Kjærlighed
til Arbeidet, at Kunstneren er voxet sammen
med, lever med sin Personlighed med, præger og
gjennemtrænger Kunstværket, saa han bliver
Skaber· Og Ungdomslærerens Kald er heller
intet mindre end et Kjærlighedens, det utræt-
telige Arbeides og den bestandige Aarvaagen-
heds Skaberkald.
Arnesen var Lærer med al sin Person-
lighed. Man er lykkelig—i den Gjerning, man
elsker. Og i over 20 Aar fandt han Livets
Lykke i Skolens Arbeide. Han levede med
sine Gutter, arbeidede med overordentlig Jver
for at udruste dem med solide Kundskaber, og
han lagde hele sin Personlighed ind iArbeidet
paa at lede deres Viljeliv og udvikle Karak-
-tererne. Han var ogsaa som Lærer et For-
billede, en Menneskemodel, hvortil de Unge
saa op og søgte at danne sig efter. Jeg har
faaet det bekræftet fra flere Hvid, at han var
en ualmindelig afholdt Lærer, sine Elevers
ældre Bror, der levede helt for og med dem,
og baade Lærer og Elever dvæler visselig
med Glæde ved Minderne fra Skolegaarden. ·
J 1882 blev han befordret iil Sogne-
præst iPorsgruiid. Den frivillige Forkynder-
gjerning iHolt havde udviklet hos ham Kaldet .
tilSjælesorgerarbeidet, og som moden, ældre
Mand optog han dette Arbeide iPorsgrund.·
Porsgrund er en travl og energisk Fabrik-
og Skibsfartsby, Vefolkningen væsentlig Re-
dere, Fabrikejere, Sofolk eg Fabrikarbejdere.
Ligesra Lammersbevkegelsen har der været.
meget kristeligt Liv og vaageir kristelig Ju-
teresse, hvor det for Præster mere gælder
om at eje ledende VisdomO end vækkende
Kraft. Og den Opgave faldt sammen med
Sognepræst Arnesens Anlæg og Evner. Han
er den levende interesserede Sindigheds Mand,
og det præger baade hans Forkyndelse og
Menighedsarbeide.
Han blev meget afholdt ogsaa i Pers-
grnnd. Helt og udelt ofrede han sine Kræfter
og sin Kjærlighed for Præstegjerningen og
hævdede sin Stilling som Leder iden kristeligt
stærkt bevægede og interesserede Menighed.
(Sluttes).
Bremftejn.
(Eftertrtjk forbydes.
Vega eller Vega er en meget stor Q
paa sondre Helgeland iNordland. Af Tromso
Stift er det bare Brone og Binddalen, som
ligger sondenfor den. Den er saa stor, at
den udgjor et helt Præstegjæld, og det ikke
et af de mindste heller. Endel beboede Smaa-
oer ligger rundtsom den, men den største
Del af Bygdens eller »Fjeringens« Befolk-
ning bor paa selve Vega.
En af de til Vega horende mindre Øer
er Bremstejn, som ligger langt til Havs; 2
Mil fra Hovedaen. Man sejler forbi Ocrne
Solen og Halma og saa over en stor, aaben
Fjord ud til Bremstejn. Vremstejnmændene—
har forøvrigt en hel Del storre og mindre
Oer og Holiner i uord, vest og syd for den
beboede Q. Paa disse Smaaholmer har de
Udslaatter og Bejtesmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
