Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—«——.-» « ,7— ««..s—k-s-—-,—-»·;-—e»—s»–·s——» —·»—– « : — — «-
ttrjstiania 31·te Ottbtn 1896«.
«·Li·to. 1"0.’ ,
——·—·—— — Redigeret og..cit-dg»iv.et
–-. ; ·H·· · »« af-·, — · «
—s—·— "And·. Minume i -— ·
?
Kriftiania Præsten ·
« Anden Række.
1. Sognepræst Arnesen i Uranienborg Menighed.
» (Slutning).
J 1890 blev Hr Arnesen befordret til
Sogneprkest i Uranienborg Menighed her.
Hr; Arnesen var saaledes med, dengang Lyk-
ken blev »skiftet, «som man siger i Nordland,
idet hen bleo Sogneprcrst i et af Lande-is-
bedste og behageligste Sognekald, hvor Rig-
dom og Jatelligens ynder at bo. En Ar-
bejderbesolkiiiiig er der jo ogsaa, men ikke
noget Fattigkvarter» Nuvaerende Biskov H e u eh
var rigtignok yngre,’ da han blev Sognenrtest
i Uranienborg,"men dengang var Menigheden
meget mindre, idet det er en Bydel med stor
Vyggevirksomhed og i stadig og stærk Velst..
J de forskjellige Menigheder blir Præ-
stens Opgave og hans Gjerning, baade For-
kyndelsen i Kirken og den mere direkte per-
sonlige Paavirkni1·ig paa de enkelte Menigl)ede-
lemmer ude i Menigheden, noget forskjellig
efter Menighedeno ydre Habituo (Rigdoni og
Velstand eller Faltigdoin og Nod) og Aands–
standpuiikt Oplysning og Lærdom eller Uviden-
hed og Sløvheds, men forsaavidt er Opga-
ven og-Gjerningenf altid og overalt den
samme, at naar Menneskene naar frem til
» Dødens Porte, staar alle hjoelpelose og blot-
· tede for alt, idet Ihverken den rigeg Guld
eller den fattiges jolter, den slærdee Viden
» eller den vankundigen Uvidenhed hjælper no-
get men kun Kristi Fortjeneste og et Hjerte
gjennemtrængt og fyldt af Kristi Aand-
Overalt er det Præstexis Opgave at folge
sine Sogneborn gjennem Livet og lige til
Dodsporteii med Livets Ord i al Langmddig-
hed og Lærdom- fortrastningsfuldt og udhol-
dende anbefale sig til alle Menneskers Sam-
vittighed Bestnreren af en botonisk Have
arbeider af al Evne, Kraft, Jadsigi.og Flid
paa,»at Haven kan blive saa rig paa fuldt
udviklede Planter som muligt, og hvis han
er en virkelig Naturven og Videnskabsmand,
elsker han Palmen og Lyngblomsten lige inder-
ligt og loeggervilligt til det Arbeide og den
Omhu, som hver af dem trænger.
Saaledes er ogsaa Præ·tene Gjerningi
Menigheden—. Hvert Menneske er i Velst, og
·der er tusen Indtryk, der med sin indre Magt
fager at lede Menneskets Aandsvekst og Ud-
vikling i godt eller ondt, sog Omgivelserne
har samme Indflydelse paa Menneskets Ud-
vikling, som forskjellig Slags Jord, Luft,«
i Beliggenhed ·i Sol eller Skygge, Lin eller
Sno har naa Plantev. Præstens Gjerning
er med Nidkjærhed og Visdom .at faa Hjer-
ier og Erkjendelser bragt" i Ly og Sol fra
Guds aabenbarede Ord, saa Kristi Lidelses-
Krast og Opstandelses Herlighed kan ove sin
Indflydelse. naa Aandernes,
Folkets Velst. -
Sogneprwst Arnesen arbeider med Jver
og Kjærlighed mod dette Maal. Hans- Præ-
diken er ikke en vlatonisk Udleeggelse men
energisk Arbrjde paa at indvirke Paa Menig-
hed-saa «ogs de enkeltess Vækst og Udvikling
til Livet i Kristus. Og i den private Sjele-
ijeneste skal-han ogsaa arbeide ivrigt. Bl.. a.
holder han i Ugene Lab Smaamoder omkring
iHusene, idet de nærmeste Grunder tilkalde13,’
uden at Moderne er averterede.
Det er ikke let at være eti meget begavet
og vovulasr Mande- Estermand. Biskop Heuch
var- en af Landets" mest begavede Præster, og
ved sin rodusie Djærvhed og ved sine Paro-
dokser, som han drnssede ud i Samtaler, var
han ligefreni en Folkehelt. Hans Forkyndelse
var stærk og djcerv, og han var ikke ræd for
at udfordre Modstandere. Det var derfor
ingenlunde nogen let Sag at komme til Ura-
·nienborg efter ham og fylde hans Plads-.
Sognenrwst Arnesen kom og vandt Hjer-
terne ved den uskronttede Kjierligheds gamle
men vanskelige Ktrnst at være Joderne en
Jøde-, Grækertie en Grækei«, de rige en rig
og de fattige en fattig, at være alt for alle
for endelig at vinde nogle, ved ikke at kalde
nogen Kraft eller noget Ojeblik sit eget men
at bringe Menigheden og dens alvidende
Herre det alt som Offer og Ejendom. Amo-
sen er ved sin jevne Venlighed mod alle og
ved sit ivrigt tjenende Arbeide bleven meget
afholdt i fin Menighed. . , -
Sognepræst Arnesen er en middelshoj,
tætbygget Mand paa optil 60 Aar, skjønt
han ser ud til at være kun 50. Hvis ikke
det næsten snehvide Haar forraadte Alderen,
kunde man let tage ham for kun at være
30——4·0, saa frisk og rask ser han ud. Det
kortklippede, solvgraa Haar er over Panden
meget zirligt sat op i en Kam i den Form,
som var hajeste Møde ihang Ungdom. Han
er den personificerede Trivelighed· uden at
være korvulent. Af det rundlette, skjæglose
Ansigt lyser Venlighed og Velvære. Den
lidt sammenknebne Mund minder om Viole-
maten. Hans ydre Personlighed bærer Præ-
get af den venlige, rolige, korrekte og forsig-
tige Mand.
-— Hans, Personlighed leder Tanken hen
paa, at han engang har fundet en Skal,
som han længe var ræd for at miste, hvor-
Familiernea og ,
for han nævnede sig til at vandre vartigt»—
og hensynsfuldt,» og at denne Vandellaa -
tilrette for hang Naturel» faa det blev nogetj»»
væsentligt i han-3 Personlighed at gaa forstgk —
lig for ikke at miste, hvad han havde vundet, ·J·
og ikke stode til andre, saa de miste-de noget,’
som var dem dyrt. ? , » —
Hans Forkyndelser er jevn og energisk."·
"Med Hænderne foldede over den hellige Bog"-· .
skammer han op Prædikestolen, og efter eti
middelolang Bon,« som enhver Kristen’ kan — ·
lægge sin Sjæl med i-, gaar han oo·er"t«il·;·’’
Lærerena rolige Læreudlæggelse’ af Texten,;–.
som han derpaa anvender me et praktisk Paa -
Hverdagslivets Forholde og estergam Hjerte-
lioet i dets Hovedlinier, men exverimenterer
aldrig med det altfor speciellegendnu mindre
meddet kunstlede. Jevn, grei og sund,-·meriz· -
undertiden ikke- saa lidet skarp og hele Tiderisxk·:.1» "
meget energisk, som om han kjæmper for vedf
hver Prædiken at naa frem til et bestemt ,
Maal. Hans Maiierer som Taler er be-.
herskede. Han staar hele Tiden og loftetk- -
lidt med hoire Haand paa Brillerne, som·’"k..··"·-—"s
han har liggende ved Siden af Bogbrettet.·.·
— det er det hele — undtagen en og andens-
Gang,— naar han bliver ivrig.1 Da hæver
han gjentagne Gange Armene ud mod Menig- ,
heden, men der kommer aldrig et uovervejet »
Ord-, knapt nok et eneste, som han ikke paa «
sit Studerkammer har bestemt sig paa atj ; Sjk
sige, og man er betrygget mod at hore ,,loe .-1 " »
Tale« og Slængbemærk11inger, som er Prax– ·
dikestolen og Præsteembedet·uværdige f
Naar jeg har sagt, at hans Prædiken er .
jevn, mener jeg ·dermed, at han forkynder ··
reel Kristendom, og at haii ikke afbrænder et « ·
uafbrudt Fyrvcerkeri af mere eller mindre szz
vellykkede Aandrigheder. Meti der kan is ·’
hans Prædikeii være virkelig aandrige Afsnitf .s
med Skabelseng velgjorende Oprindelighed og ·
Friskhed, saa Tilhørean maa indrømme-, at-
der udvikles en Ret eller en Pligt i hang
Arvebrev, som han aldrig har været opmærk-
som paa. For min Betragtnitig staar det ,
saa, at det væsentligste ved den hellige Skrift ;
er, at den er et. Guds Gavebrev til ve, enk-’
umaadelig omsangsrig Vexel lydende paa . ,
reelle, virkelige Goder, som vi dele her kan
eje og se, dele eiemen ferst se, naar -
Forkrænkelighedens Skjæl er svrængt af Livets
Udvikling; ligesom Blomsten springer ud af
Knoppen, eller ligesom en Millionærs Arving ’·
Eorst faar se sin Giendo—m, naar han ·«
—kommer til Aar og Alder, saakan han er- ,
k j en d e dens Omfang og Værd. Det væsent- · -
lige ved Prædikenen er derfor Udvikling af » 55
den guddommelige-· Kontrakte- og Vexelret. · -—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
