Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
csos— MMT
.Kristiania, 10dc Rovbr. 1896.
No. 11.
OJL
’ s
——— Redigeret og’ udgive
———H · — af »
And. Mehlttm.
OXf
Bremstejn.
i neftcrmn forbydcs. ’
(Slutnittg fra forr. No.)
Dette var en Godvejsdag. Men lad
Havets og Himlens Kræfter rigtig slippe løs
—— da blir det, en anden Koneert· Udenfor
bryder Braattetie sammen, saa det hele Hav
nærmest Været staar i en eneste oprørt Skum-
skavl. En«Vinterdag for ea. 30 Aar siden
var Soen saa svær i Bremftesn, at Bolgertie
som en stor Se vælteiie· ind over Holmen
hensides Sundet« over dette og bred rasende
og fraadende ov over Hejmlandet, brækkede
lige op til Stuebngningen paa den nederste
Gaard, sugede sig saa tilbage og tog i Brun-
hasten med sii; baade Nonst og Brygge og
hev dem ind paa den indre Fjord· Jdet
Bolgen slang op paa Ben, tog den op af
Sundet med sig en svær Sten, som blev
liggende lige ved Stuedosreti» Den var saa
stor, at man ikke fik den dersrg med Mande-
magt, for den var minerit i Stykker.
Men sligt kalder man da Uvejr selv i
Bremstejn. »
Gjennemgaaende er der værre Sofore
paa Bremstejnhavet end paa Lofothavetz for
i godt Vejr kan Vestfjorden ofte være rolig
som et Fjeldtjon, hvorimod der omtrent altid
er stærk Sogang udenfor Bremstejn. Men
saa er der til Gjengjeld kortere Vej paa
Fiskegrundene end i Lofotett, bare en halv
Miles Vej ofte knapt det. Baadene fejler ud
».«i Graalyoningen om Morgenen for at træffe
Garnene og er saa om Korelden ude forat
sætte dem i Soen igjen. Da det er kort Ves,
drister Fiskerne sig ud, selv om Vejr og So
er temmelig voldsom. Vært·t er det at komme
op Lobene til Sundet. Ofte er Soen saa
svær, at den i et Jndleb bryder sammen, saa
· det koger og gurglerlangt opigjennem Sun-
det. Man maa da gjvre Omvej og komme
op et andet Leb.
Paa Land tager Fiskerne det roligt, gjor
til Fisken og hænger den, boter Garn, gaar
om i andre Rorboder, prater, synger og for-
tæller Historier. En Gang maanedlig omtrent
er de hjemme med Fiskehoveder til Kreaturetie
og forat hente ny Madforsyning. De rejser
indover Lordagkveld, er ved Kirken Søndag
og sejler til Bremstejn igjen Sovdagkveld·
De, som er 4i Bremstejn Sondagen over,
deltager i Husandagten om Formiddagen hos
Værterne paa Ven.
Om Vaaren ligger man lidt længere i
Bremstejn end i Lofoten, og Fiskerne saar
Gjennemsnitslodder omtrent som i Lofoten.
Om Sommeren er der lyst og let der-
ude, evig Dag og ingen Nat. Solskin lige
til Midnat. Man ser ikke Midnatssolen,
fordi nogle Voer i nord skjuler den, men det
er ikke fuldt VZ Time, og hoj Dag’ er det
hele Tiden. Jdet Solen i Midnatstimesn
sænket sig ned mod Havet, blir dens Straa-
ler purpurrade og alt solbestraalet hylles i
Purpur. Hav og Land og halve Himlen og
fjerne Fjelde er altsammen purpurrodt. Paa
Land vrimler der af Edderfule og rundt om
Land flakser og skriger andre Sofugle. Maa-
sen er saa sinna, at den i fuld Fart sænket
sig ned mod dig og faa tversvinger, saa du
kjender Blæsten fra dens Vingeslag i det
samme.
Sommers Tid er der fuldt af Fiskere,·
unge og gamle, baade i Bremstejn og i alle
andre Vær. Dagen lang vrimlerider af
Baode over glt Havet, saalangt man kan se,
og ved Kveld kommer Flaaden op til Værene
for at stelle Fisken og sig selv,, koge og sove.
Udover de lyse, vidunderligt dejlige Sommer-
noetter derude paa de yderste Væv er de
da et broget Liv. -
Kari Kjedndal.
(»Hallingdal og Hallingeu« af And. Mehlum.
7de lHefte.)
Kari Kjedndol i Flaa var forlovet. Som-
meren for sit Bryllup sad hun paa Stolen,
halvt om halvt som Kone. Et1 Dag hun gik
oppe i Aasen efter nogle Kreaturer, kom der
en fremmed Mand til hende og gav sig i
Prat med Karl. Han talte om Vejr og Vind-
om lost og fast, og tilsidst friede han til hende-
Han holdt meget af hende, sagde han, og
hun skulde saa det meget godt. Kari holdt
af den, hvis Fæstemo hun var, men alligevel «
droges hun efter denne Kar, saa hvor han
gik, gik hun viljelost efter. Hun havde ikke
Tanker til at spørge, hvem han var-; de bore
gik og han talte alene. Bedst som de gik,
var de inde paa en stor Gaard, hvor alt var
overmaade vrægtigt, store Huse, Gulvet ny-
vasket, Vriskebar stroet paa Gulvet og Der-
hellen, skinnende blanke Kobber- og Atter-stag-
kjoreler stod i Koprækken og hang under Loftet.
Agre vat der rundt Gaarden, og ovensor hor-
tes klangfulde Messingbjælder, der hvor Betin-
gen bejtede. Karl blev sat til Bords. Paa
Bordet stod der- gyldne Bægere, Fade og
Skaaler, og alt var meget pragtfuldt. Jdet
hun kom til Bords, foldede hun Hænderne og
læste ,,J Jesu Navn gaar vi til Vords««.
Men da kan en vide, hun ikke blev gammel
der paa Gaarden. Hun blev vjeblikkelia kastet
ud af Berget — for der havde hun været’
»s— og kjendte sig straks igjen i Aalen. Men
hun blev længe liggende kler efter denne Tar.
»Nu« begynder at faa noksaa mange
mundtlige Meddelelfer, og vi beder om at
faa flere. Af skriftlige Meddelelser har vi
hidtil kun faaet Notisen om Bylægesporgs-
maalet i No. 8 samt det i dette No. indtagne
Digt. Alt det ovrige er hidtil- skrevet af
Redaktoren selv. ’
Nu. For en Tid siden dannedes der
en Komite, som fik i- Opdrag. at arbejde for
Akershns Slois Restauration. Denne Komite
havde forleden indbudt til et Plade ang. Sagen
i Fæstningens - Gymnastiksol, hvor General
Mellbve ledede Forhandlingerne. Professor
Dr. Y. Nielsen holdt ei Foredrag om Slotk
tets Tilblivelse, Glansperiode og Forfold.
Det havde ligesom Throndhjems Domkirke
fulgt Nattonen i dens Opgang og Nedgang,
og det burde derfor ogsaa nu følge denii
dens nve Organg og blive gjenrejst som et
nationalt Mindesmærke. Statsraad Sver-
drup, Antikvar Nicolavsen og General
Mellbye sluttede sig hertil. Statsraaden vilde
intet udtale om Bygningens Brug til Rigs-
arkiv eller historisk Museum, hvorimod de
andre Talere var bestemt derimod.
Vi foler os sikke paa, at baade Stats-
magterne og Almenheden vil stolte de Mænds
Arbeide, som vil rejse Akershus igjen. Hvad
der i mørke og trange Tider er sunket som-
men, vil naturligt gjenrejses, efterhvert som
Folket vokser.
·baondvoerks- og Jndustrisoreningen fei-
rede Søndag 253Aarsjubilæum. Regjeringen,
herveerende Storthingsmænd og Byens Au-
toriteter var indbudne og fremmedte. Taler
holdtes of Formanden, Hospianofabrikant
Hals, Dekoratioosrnaler Krogh, Verkseier
Thune, Statsministrenetszagerup og Steen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
