Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
l
før her icheringen, være bleven salig? Maa
sen absolut gaa over til dette Menneske for
— at tækkes Gud? Vi er jo Kristi Mennesker,
og naar vi gjør det, saa godt vi forstaar,
faar vi vel haabe at faa det godt efter dette
Liv, som vore Forfædre før os har haabet«.
Faderen sagde intet, men alt han tog i,
blev sat ned med slig Kraft, at der var
Skrald i Skrald hele Kvelden.
Næste Kveld fik Malla Moderen med.
! Da de kom hjem, lagde Moderen sig fuldt
paaklædt paa Sengen. Det vækkede i hendes
Hjerte, — sligt havde hun aldrig kjendt-
Denne Mand havde sagt sandt, hvert
eneste Ord.
,,Du faar gjere, som du vil Malla.
Han har Ret, denne Mand«, sagde hun.
Den fjerde Kveld blev ogsaa Faderen
med, og hele Huset som hele Grændser blev
snart gjennemsyret af »den nye Lære«’, som
Per Skomager kaldte den. .
Notebasen blev om kort Tid forlovet og
en Maaneds Tid efter Forlovelsen gift med
Marie i ,Braken.
Johan gik ogsaa over til de vakte. Han
havde en spæd, men nok saa ren Stemme,
og i »Eftermøderne« under Notebassens Sam-
taler sang Johan af de nye Sange: «Kan
» du synaa den nya Saangen« m. fl. med smæg-
tende Tonesald. Han forstod altid at holde
sig frem og kom fra første Færd med i
Kredsen blandt de ledende inden Bevæ-
gelsen.
Atter forsøgte han at erobre Malla.
De havde da nu ialfald et Sammenknyt-
ningspunkt. Men Malla likte ham ikke men-
neskeligt, og skjønt hun var glad over enhver,
som blev frelst, var- der noget i hende, der
heller ikke vilde finde en Broder iKristo i
ham. Hun vidste ikke, hvad det var, men
hun syntes, han altid ligesom vilde gjøre
Kristus om i timelige Ting. Og Forældrene
brydde sig aldrig det mindste om ham.
Men en vakker Dag kom det ud, at han.
pludselig var bleven rig — han havde vundet
20,000 Kr. i Klasselotteriet i Kjøbenhavn. J
en Kreds af kristelige Venner, hvoriblandt
Mallas Far tilfældigvis var, bad Johan en
Kvæld om et broderligt Raad. Han var
saa forvini af at tie, at han to Døgn ikke
havde sovet.
Kredsens Leder bad ham frimodigt komme
··—rem med det, hvis han ’’følte sig bundet og
betynget og- anfægtet af noget-
Saa kom hans aabne Skriftemaal. For
sin Omvendelse havde han i al Stilhed taget
’ et helt Numer ved Klasselotteriet i Kjøben-
havn. Nu var dette kommet ud med Gevinst,
og han var beklemt, fordi han ikke var klar
over, om det var ret at tage imod Latterl-
penge·
Lederen erklærede straks, at vel burde en
Kristen aldrig spille, men naar han havde
vundet, burde han tage Pengene og under
,- Bøn anvende dem som for Guds Ansigt.
Johan følte sig meget lettet, men dobbelt
sad og beskeden og enfoldig. .
Udenfor denne lille Kreds fortalte han
det ikke ligefrem til nogen, men naar de gik
ham paa Klingen og sagde, de havde hørt
det af sandsagte Folk, gik han altid til
nødtvungen Bekjendelse, men tilføiede altid
sukkende:
»Man maa nu ikke gjøre sig til af det
— for det er nu alene Guds Verk«.
Nu havde Hr. Johan Aktier baade i
Himmelen og paa Jorden, og det skulde nu
være underligt, om ikke Malla maatte falde
tilføie. Hendes Forældre vandt han øjeblik-
kelig — de 20,000 Kr. kunde de ikke mod-
staa. De begyndte at bearbeide Datteren.
Længe stod hun imod. Men endelig gav
hun sig over.
De blev gifte og Johan flyttede ind i
sit nye Hjem.
Men de 20,000 Kr. vilde ikke komme.
Svigermoderen begyndte at gaa ham paa
Klingen.
Johan lod sig ikke forbløffe. Lidt blegere
end sædvanligt var han, men forøvrigt svarede
han med brutal Ro:
»Jeg er nok vel kanske dum, men saa
dum er jeg dog ikke, at jeg kaster Penge bort
i et Lotteri. Det var altfammen en Skrøne,
for jeg maatte have Malla, og med Gud og
Æren vidste jeg ikke at faa hende«.
Svigermoderen faldt ned paa en Stol.
,,Du er mere end et Mennesket«
,,Ja, jeg kan virkelig ikke gjøre noget
ved det, Mor««.
Malla tog det med største Ro. Hun
blev mindst skuffet, fordi hun aldrig havde
havt Tillid til ham, hverken som almindeligt
Menneske eller som Kristen· sHatt var og
blev hende en fremmed Person.
Som Jld i tørt Gjæs gik det nye Rygte
ud over Bygden, og Johan blev saa ensom
en Mand, som ingen Mand før ham havde
været der i Bygden. ·
Enten det var denne Kulde eller anden
Forkjolelse, som angreb ham — nok er det,
han begyndte at skrante og tre Aar efter døde
han af Tæring — Malla troede, som en
virkelig Kristen.
Nu. England og De forenede Stater .
tvister om Venezuela, og Sagen syntes en-
gang endog at ville føre til Krig, men den
var altfor unaturlig mellem to Stater, hvis
Jndbyggere i Virkeligheden er et Folk. Det
viste sig atter her, at ,,Blodet er tykkere end
Vandet««, saa Krig blev der intet af.
Nu" er der afsluttet en Voldgiftstraktat
om Sagen. « Voldgiftsdomstolen skal give
Kjendelse, om 50 Aars Okkupasion af en
Koloni giver Hævdsret. Det skal ogsaa være
fastslaaei, at fremtidige Stridigheder mellem
engelsktalende Folk skal afgjøres af Vold-
giftsret. »
Vor Konge, Oscar 11, skal være udseet
til Medlem af Domstolen. Gnglands Lord-
overdommer skal vælge to o Justitiarius i
De forenede Staters Hajesteret to. J Trak-
taten skal Kong Osears Valg som den femte
være fastslaaet.’ Et tysk Blad meddeler senere,
at vor Konge skal vælge den femte-
Vi glæder os over, at vore Brødre hin-
sides Nordseen og Atlanterhavet har ladet
sit Valg falde paa vor Konge, og vi tror,
at de har truffet et heldigt Valg. Fremtiden,
vil sikkerlig vise, at Kong Oecar ogsaa i
Striden mellem ·Norge og Sverige, ofte mis-
kjendt, har været Retfærdighedens Talsmand.
Der er da hellerintet mere stolt og kongeligt
end den absolute Retfærdighed, og den bor,
selv under Miskjendelse, være et Diademi
enhver Kongekrone. Al Uret og slurvet Af-
vejning as Sager og Forhold er plebejisk.
Marinekommandoen skal have indstillet
paa, at de nye Krigsskibe faar Navnene ,,Tor-
ss denskjold« og »Kort Adeler". Vi har ikke
saameget imod, at norske Krigsskibe opkaldes
efter disse Mænd, da de i en fattig Tid løftede
Norges Navn. Men det Navn, som først
og fremst skulde fæstes til et norsk Krigsskib,
er dog Einar Tambarskjelve· Han er
fremfor nogen ikke kongeli(g Nordmand Krigs-
manden, Mandsidealet og Gentlemannen i
vor Historie.
Pastor Dr. Michelet er udnaevnt til
Professor i Theologi. Det var en Retfær-
dighedshandling. Udlændinger burde der under
ingen Omstændighed blive Tale om. Og Kan-
didat Schench.e kan være en baade meget
bra og meget lærd Mand, men han er for
ung og en aldeles ukjendt Mand udenfor en
snever Kreds. Hans Tid kommer vel, hvis
han er udrustet til Lærer ved vor Høiskole.
Bureauchef Løch en i Jndredepartementet
er kst· som Amtmand i Nordre Bergenhus.
Studentersamsundet har arrangeret en
Foredragsrække om Folkeliv og Folkelykke.
Præsterne Chr. Bruuii og Lunde samt
Sv. Aarrestad har optraadt. Samfundet
gjør vel i at fortsætte dette Arbeide. «
Konsul Wattne iStavanger har i Høst
ialt exvederet 4500 Sauer til Gngland og
3000 til Velgien· Belgierne, som for første
Gang nød norsk Sauekjød, likte det, og Kon-
sulen tror, Exporten til Belgien kan blive
lønnende, naar Jadkjobsprisen paa Vestlandet
blir rimeligere end i Høst.
Danmark har længe havt udmærket Smør-
marked i England og har klassifieeret det meget
omhyggeligt for at vinde og bevare Marked.
Søndre Bergenhus Meieriforening begynder
nu efter dansk Monster en Meierismerhandel
iBergen, Forretningsforer A. Berle Fo Co-
Man har engageret en dansk Smorkjender til
at klassifieere Smerret. Man vil oparbeide
et godt Navn for at vinde Afsætning, faste
Kunder og gode Priset.
Urskogsbanen blev hostidelig aabnet Løv-
dag. Statsraad Nilfen, Amtmand Furu, -
Akershusthingmændene og en stor Mennske-
skare var tilstede. Statsraad Nilsen holdt-
Aabningstalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
