Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« Saaehandel·
Kristiania, 28de Noobr. 1896.
No. 13.
O,-—-
= Redigeret og udgivet
=—-(« af
And. Mehlum.
Oxf «
En Tragedic fra Fjeldlmgdcn.
(Eftertryk forbydes )
Herbrand Bagli var næstældste Svn
paa Gaarden og var hjemme hos Moderen,
som var Enke.
Margit Strand hed en af Grandejenterne;
hun var ældste Barn; da hun-inge11 Brødre
havde, var hun odelsbaaren Gaardjenie. Hun
havde tre Søstre. Begge Forældre levede og
var Velstandsfolk med gjældsri Gaard, kan-
ske ogsaa nogle Daler atpaa.
Ola Kittelsby var en af Grandegutterne,
næstældste Søn paa Gaarden, ligesom Her-
brand. Slige Folk maa kjøbe sig Gaard
eller gifte sig med en »Garajente« for at saa-—
Gaard. Ola var Handelskar. Ved Juleti-
der drog han til Vergens Stift og kjøbte
Sauer i Hundredevis, som han hentede om
Vaaren, laa paa Fjeldet med om Sommeren
og drev udover til Drammen og Kristiania
om Høsten, hvor han solgte dem til Slagt
og tjente Penge. Senere slog han sig ogsaa
paa Kuhandel, som slog mere af sig i gode
Aar. Om sig var han og sparsommelig var
han. Hjemme levede han ligesom Herbrand
frit hos Forældrene, som var Kaarfolk·
Herbrand var et Par Aar yngre end
Ola, og Margit enda flere Aar yngre. Her-
brand slog ikke saa fort som Ola Kloen fast
i Verden. Sansen for Kundskab og Aands-
liv havde grebet mange blandt Byadens Ung-
dom, ogsaa Herbrand· Ved Konfirmationen
var han den flinkeste, var derhos noksaa stil-
foerdig og havde en tækkelig Fremtræden, saa
han var Prestens Yndling. Efter Kunste-
mationen gik han 1 Aar paa Amtsskolen,
hvor han var meget flittig, saa han forlod
den med stor Udbytte. Presten tidtalte til
flere, at Herbrand vist vilde blive ngdens
første Mand i sin Tid. Hans Kundskaber,
Interesse og Takt gjorde ham næsten til et
typisk Ordfvreremne·
Margit havde været Herbrands Barn-
domskjærlighed, og ved den hang han fast
med alt sit Sind. Akkurat ligedan havde hun
det; de vidste det begge om hinanden og
troede fast paa hinanden, skjønt intet Ord
var vexlet mellem dem om den Sag. Det
vor altid tidsnok engang siden-
Det er saa almindeligt deroppe i Dalen,
at Gutter, som har nogle Kroner at begynde
med, slaar sig paa Handel, Fæhandel og
Det gjorde da ogsaa Herbrand
som Ola før ham. Om Hosten reiste han
ud paa Bygderne for at sælge Slagt, tjente
bra oa tog fat Aaret derpaa igjen-
Nu var Margits Mor død og 2 af
hendes Søstre døde i Halsesygen. »
Ola var ikke Erotiker, Kjærlighed fand-
tes ikke i hans Kram. Men han var Mathe-
matiker til nedtorftigt Husbehov, og regnede
ud, at nu, da Margits Mor var dob, blev
der kun halvt Kaar, og da 2 Sosterparter af
Arven var indvundne ved Svstrenes Død,
var Jenten bleven dobbelt saa god som for.
Det var et let Regnestykke-
Man fik forsage at melde sig, medens
Herbrand var borte. Som og Ola gjorde.
Han begyndte ,,at gaa« paa Svnstegaard
og samtidigt at bearbeide hendes Fader, som
var god at have paa sin Side. Margits
Far saa ogsaa Sagen fra Kronernes Syns-
punkt. Ola havde 700 Kroner mere end
lHerbrand, og 700 Kroner det var — 700
Kroner det. Han til at bearbeide hende.
Men hendes Sind var fremmed for Ola —
hun vilde ikke. Imidlertid kom der ikke
Brev fra Herbrand, hverken til hende eller
til hans Mor. lHan blev længe udenfor det
Aar. Jngen Vished havde hun for, at han
mente noget alvorligt. Faderen og Ola— satte
Dampen paa og vilde have Sagen afgjort
strax. Men hun sagdetvert nei. «
Endelig kom Herbrand hjem. Da Mar-
git saa kom, saa hun ham baade som sin
Elskede og sin Nedningsmand Ola og Fade–
ren laa imidlertid ikke paa Ladsiden. De
lejede Folk til at tude Herbrand Ørene
fulde af Historier om Ola og Margit. Her-
brand troede Historierne og blev vred. Margit
stjante Sammenhængene, men kunde umulig
retfærdiggjøre sig, da han intet havde sagt
til hende. Og dertil Laaten om Ola hjemme
sent og tidligt. Hun pintes, som om hun
stegtes paa Spid. .
Det er Skik i disse ngder, at Jenter
om Hosten holder Gjæstebud for endel ind-
budne Gutter og Jenter« Der er da Dans
og Leg. Jenten eller Jenterne· som holder
Gjæstebudet, trakterer med Kaffe og hjemme-
bagte Kager. Gutterne har ofte desværre
Drikkevarer, saa det undertiden udarter til
halvvilde Gilder.
Et saadant Hestgilde eller Jentelag hold-
tes i Grænden.. Der var baade Margit,
Herbrand» og Ola. Ola foresatte sig der at
tirre Herbrand alt, han orkede. Han dansede
med Margit, tog hende paa Fanget og age-
rede at staa i intimt Forhold til hende.
Herbrandl taalte lidet af sterke Drikke, var
bleven endel beruset, blev nu rasende vred,
rog paa sin væmmelige Modstander, det blev
, bestemte Vilje.
til et vildt Slagsmaal. Naar Fjeldgutten
blir fuld og sinna, er det ikke bra, han har
Kniv paa fig. Saa viste det sig ogsaa her
—- han kom i Sinnet til at bruge Kniven,
og det saapas haardt, at Ola blev liggende
i en Blodpøl, og man troede alt forbi med
ham. Men med Doktorens Hjælp blev dog
Blodet stanset og han kom sig mod alles For-
ventning.
Sagen blev øieblikkelig meldt Øvrighe-
den, der blev holdt Forber, Herbrand blev
selvalgelig dømt og fik 3 Aars Bodssængsel.
Ola kom sig noksaa snart, og nu troede
han at raade Grunden alene. Meii Margit
sagde fremdeles nej, skjønt Udsigten til at ·
faa Herbrand nu var stængt. Hendes For
vilde sikkert negte sit Bifald, selv om hun
ventede, indtil hendes Elskede havde udstaaet
sin Straf.
Faderen og Ola gnog paa hende. De
blev utaalmodige over dette, som de kun an-
saa for Jentenvkker.
. Saa blev endelig Faderen og Ola enige
om at gjøre kort Proees og tage et dristigt
Skridt. De gik til Presten og forlangte
Lvsning, uden at hun vidste et Bos om det.
Da Kirkefolket kom hjem Sandag, kom hele
Grændens Ungdom ind paa Tunet paa
Sanstegaard for at lykanske Margit. J Be-
gyndelsen troede hun det var Spas, men
hun stjonte dog snart, at det desværre var
altfor sandt-
Hun græd Koaelden og Natten til Ende-
Men om Morgenen tog hun Kirkedragten
paa, gik til Provsten og fortalte, at Lysningen
skede uden hendes Vidende og mod hendes
Provsten, som kjendte For-
holdet mellem disse Mennesker godt, stillede
sig bestemt paa Margits Parti, kjarte til
Senstegaard oieblikkelig, foreholdt Margits
Far alvorlig det lovløse og strafbare i at
forlange Losning uden Pigens Samtykke og
meddelte ham kort og kategorisk, at næste
Søndag vilde der blive aflyst igjen. Faderen
gav sig da tilsyneladende.
Margit troede, at Sejren nu var vunden.
Dette var Mandag. Men Onsdag kom de
trækkende til Prestegaarden med Margit og
forlangte nu temmelig hovent, at Lysningen
skulde fremmes. De havde i de Par Dage
bearbejdet den stakkels trætte Jente, som stod
alene og raadvild, saa hun nu næsten beds-
træt havde overgivet sig og lovet sig til Ola.
Brylluppet blev fejret med al Staa-
Margit slæbtes viljelast med, ogsaa begyndte
Ægteskabet
Endelig kom ogsaa Herbrand hjem igjen.
Jntet syntes mere at gjøre Indtryk paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
