Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han, der havde været saa ærekjær og altid
baaret paa Bevidstheden om at være en af-
de allerforste blandt sin Bygds Ungdom, var
nu slaaet. Drak gjorde han og tog sig
lidet for.
Margit var bleven brystsyg, og kun 14
Dage efter hans Hjemkomst dode hun, vistnok
knækket af Ungdomssorg.
Margits Død rystede Herbrand, og der
kom et pludseligt Omslag i hans Liv. Alle-
rede en Maaneds Tid efter tog han Afsked
med Slægt og alle sine Venner og forlod
Bygden. Han kjebte Gaard nær Kristiania,
blev en meget dygtig Gaardbruger og en
Alvorsmand af ferste Klas e, hejagtet af
alle. Man ser ham næsten ldrig saa meget
som smile. Livets Alvor har sat sit Præg
paa ham, uden at han paa nogen Maade er
kuet, end sige knækket. Han stikker sig aldrig
frem og holder sig aldrig undda, gaar sin
Vej og fylder sin Plads. «
Han har her i Livet mistet mere end de
. fleste og lært mere end de fleste. -Vederlaget
" for det mistede gjenvinder han dog aldrig,
men han søger at gjere mest muligt ud af
Livet efter det store Skibbrud, der kom som
et Uvejr uden hans Vilje eller Overlæg.
Spille for Dampen.
Overste Rad med de bllligste Pladse og
det mindst najeregnende Publikum i Theatret
kaldes ,,paa Dampen«’, fordi der er hedt.
Naar en Kunstner paa Scenen giver Beher-
fkelse og Kunst en god Dag, slipper sig løs
og bliver Spetakelmager, kaldes det at spille
for Dampm, fordi det er derfra, Bifaldet
til sligt Spil kommer. Dertil skal vi komme
» tilbage-
Norge og Sverige har i de sidste Men-
neskealdre ikke havt Krig, og Statsmændene i
de to Grandelande’ er derfor ikke komne meget
i aktiv Berarelse med den europoeiske Politik.
Men fordi de i lange Tider har været fjerne
Tilskuere ved den europæiske Koneert og ikke
blandt Aktererne, har de fleste af dem ganske
naturligt ikke det udviklede Jnstinkts Evne
til at veje Begivenheder, Forhold og Personer
eller Qvelsens Greb paa Situationen. Man
tager derfor ofte for tungt paa Tingene.
Nu har vi endel Politikmellem de to
Lande, men ogsaa her viser der sig megen
Tyngde i Forhandlinger og Begivenheder-
Denne Politik forholder sig ofte til virkelig
Statsmandskunst som et Spektakelstykke i
Theatret forholdxr sig til det virkelige Liv.
Naar Friherre Akerhjelm taler om att
lkira Normkinnsn att tye-la svenska og
man hos os taler om, at ,,tage Sageni
sin egen Haand-O uden at Friherren har for-
sagt den bebudede Sproginformation og uden
at man hos os har gjort endog det spagfær-
digste Forsøg paa at tage Sagen i sin egen
Haand,’ saa er det altsammen bare Spil sor
Dampen. Man dunker Næverne i Kjolen til
hinanden —- som det synes for at skaffe sig
selv og andre lidt Rystelse og Motion.
Man skulde tro, der stod nogen med en
ukjendt Magt bag, og som, saasnart det
tegnede til rimelig Overenskomst, trumfede
snart den ene og snart den anden Part til
at fornærme Modparten, saa Striden kan
oke paa og Foroiklingerne strammes end mere
til. Det synes, som om en Magt havde stor
Interesse as og effektive Midler til at sætte
Broderfolkene op mod hinanden mere og mere
med den Beregning selv deraf at have en
Fordel, som vi ikke skal dvæle nærmere ved-
Er der en saadan ,,diplomatisk« Magt, er
den hverken Norges Ven eller Sveriges Ven,
men er sig selv nærmest, sigter den end paa
langt Holb.
Men der synes at trænges flere Per-
soner til Stykket, » enten der nu skal skabes
Lystspil eller Drama ud as det. Fra visse
Hold søges nemlig Rusland gjort til Passe-
mand mod Norge og Sverige. Mest muligt
af Mistillid og Forvikling, synes at være
den hemmelighedsfulde Magts Maal. Og
baade her og -i Sverige er der ,,Statskunst-
nere«, som tager Rollen op og med grovt
Apparat spiller for Dampen·
Det faktiske er, at Rusland intet har
gjort, som tyder i den Retning, Spektakel-
numret antyder, og visselig intet vil gjøre,
fordi det vil have en Ven iRyggen mod
nord, og i værste Tilfælde heller intet kunde
gjare uden at saa med den europæiske Koncert
at gjem— Rusland er en udmerket Udenrigs-
politiker og besatter sig ikke med meningslese
Aktioner og spreder ikke sine Kort.
Men man maatte kjende Diletantselskabet
og den skjulte Lurendrejer meget daarligt,
om man troede, at de vilde slippe sit Kasse-
stykke og opgive at spille videre for Dampen.
Nti. Det mathematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet har henstillet til det akademiske
Kollegiumpaa Universitetsbudgettet for næste
Termin at opfere ens personlig Prosessorgage
for Dr. N,ansen. Professoratet skal dog ikke
hindre ham i at fortsætte med videnskabelige
Reiser.
Overretssagforer, Kaptein Graff paa
Hamar er udnævnt til Amtmand paa Fin-
marken· sOberstlaitnante·rne H. Thaulow,
G. Krogh og O. Hans-en til Oberster.
Sognepraest J. O. J. Jensen iStange, Sem
af Stiftsprovst P. A. Jensen, til res. Ka-
pellan i Trefoldighed· Kamme1«herre. Mohr
til Norges Generalkommissær ved Stockholms-
udstillingen. Direktor H. Ha"1is teen ved
Kongsbergs Solvverk meddelt Afsked iNaade
med 3500 Kr. i Pension.
Hestesporveien gik i Tysken. »
I Vaaler og Svenddal Landmandssor-
eninger holdt Skogingenier Krog forleden
Foredrag om, hvad der burde gjøres for at
faa de af sidste Sommers Skogbrande herjede
Strog derude hurtigst bevoxede igjen. Han
onbesalede Udsaaning af Gran- og Furusra.
Træplantning skaffede snarere Skog, men faldt
for kostbar. Godseier Siss ener holdt Fore-
drag om Landmandstold· ·
Man burde egentlig ikke forbauses over
noget ivor Hovedstads Presse, men man kan
dog ikke godt andet end finde det lidt besyn-
derligt, at intet Kristianiablad, ,,Landmandsp.«
fraregnet, har refereret dette. Det synes,
som om man paa enkelte Hold interesserer sig
mere for Skogbrande end for Skogkultur.
Hvis det imidlertid var kun dette ene Tilfælde,
kunde man jo antage, at alle Redaktioner
havde overseet Referaterne iLokalbladene. Men
da Sognepræst Moe i Herod i Vaar som
svrste Mand slog til Lyd for at klæde Heiene
med Skog paa Jæderen og foreslog Skole-
bornene oplærte til Skogplantning, da Skog-
ingeniar Krog og de andre vedkommende
resolut greb Tanken og strax iværksatte den,
saa der i Sommer udfartes større Skogplant-
ningsarbeidr paa Jorderen og ved Stavanger,
i Vergensamterne, Romsdalen, Nordmore og
Jndherred, taug ogsaa alle de Blade, som
behager sig i at ville være toneangivende.
Og det skal medgives, at flere af dem er
Mestre i at være toneangivende — iTaushed.
Men Skogen voxer lel, den, selv om
den ikke kommer i· Aviserne· Den lader sig
ikke tie vissen.
Kristiatissands-Vyglandsbanen aabnedes
25de ds. af Statsminister Hagerup, som
ved« Byglandsfjords Station holdt en meget
smuk Aabningstale for de ea. 1000 Menne-
sker, som var samlede. Stiftsamtniand Stang,
Amtmand Stang i Nedenes, Direkter Mell-
bye m. sl. Autoriteter var tilstede. Ved
Festeii blev en- as Statsragd Liestel skrevet
Jernbanevise snnget. ·
Mundtlig meddeles det os, at Sneen i
Nncnedal paa sine Steder allerede er en
Meter dyb paa jevn Mark. Der hugges
meget i Skogen deroppe i Vinter, altfor
meget.
Dodsfald. Exminister C, Delano,
Jndenrigsminister under Præsident Gratit i
Amerika, 87 Aar. Haiis Hustrii d. kort efter.
Fhv· Speaker i Reprazsentanthuset Crispi,
Amerika, 51 Aar. Lærerinde Frk. Gjertrud
J—ohnsen, Trondhjem, 22 Aar. Lods P;
Absalonsen og 2 Lodslærlinger, Bergen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
