Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y N G R K J K R N A L I) E R. ST
482. K. CM XXX b Bero, Hurum. Busk.. 1S22. : en
Gravhang, tilligemed en Skaal vægt af Bronce = No. 476, ct
mindre, cylinderformet Vtcgtlod af Bly, et lidet forgyldt
Dyre-hoved af Broncc og et Knivblad af Jern. • Ant. Ann. IV S. 404.
•NTO.IS. 403. A arb. 1875 S. Si. " 1SS0S.2S9. ••Indset,
Kr. M. S. 42.
453. B 1S56. Faarland. Ly. Stav.. 1S66. -ammen med 2
mindre Vægtlodder af Bly. Lodderne rre cylinderformede;
Kmaillcn paa det afbildede Lod er. forsaavidt den er bevaret, blaa
og hvid. Det storstc af dc to andre I-odder har paa Oversiden
en liden ßronccplade uden Ornamenter. •• Lorange S. 135.
454. C 6239. Store Husum. Stokke, JL.. paa et Sted,
hvor tidligere var fundet et Diadem af Søb — No. 706, cn
Armring af Solv lig Halsringen No. 703 og 3 Armringe af Solv
= No. 712. Ab. 1S60 S. 7*. 1873 S. 60.
485. C 1143. Teisen. Ostre Aker. Aksh.. 1S44.
tilligemed 7 Armringe af Solv (deriblandt No. 713 og 716, r No.
712 og 4 af samme Slags Arbeide «m No, 713), Stykker af flere
Barrer og Ringe af Solv, endel snoet Søl v traad og 16 kufiskc
Sølvmynter samt en hel Del Fragmenter af saadanne (dels
abba-tidtikc Chalifmyntcr, dels samanidiskc Mynter, fra Tiden 776—
919 c. Chr.!. Jfr. Aa ib. 1877 S. 121.
486 -488. Mynter. Mest af Solv. sjelden af Guld.
Træffes kun undtagelsesvis i Grave, oftest i Fund, der
maa opfattes som nedgravne Skatte, tildels i Forening
med Smykker og andre Gjenstande af Guld og Solv.
Dc i Fund fra denne Tid forekommende Mynter-ere
efter deres Alder og Oprindelse at henfore til 3
Klasser: 1) Franske og engelske Mynter fra Tiden
mellem 800 og 850 No. 487 2 Arabiske Mynter, hvis
Prægningstid falder mellem 700 og 950 e. Chr. No.
486). 3) Europæiske Mynter fra Tiden 980 til 1050
c. Chr., mest angelsaxiskc og tydske No. 488 .
Af disse tre Klasser ere de to förste kun
repræsenterede ved faa og lidet righoldige Fund. Mynter af
den tredie Klasse forekomme noget oftere og i storre
Mængder (et enkelt Fund indeholdt over- 1600
Exemplarer, se No. 488 . I det hele ere dogMyntfundcne
fra yngre Jernalder i Norge langt mindre betydelige
end i dc to andre skandinaviske Lande. Jfr. Aarb.
1877 S. 119—132.
4S6. I Christiania Universitets Myntkabinet. funden 1841
paa Freilrikshnlds Kirkegaard, hvor der senere til forskjellige
Tider er fundet en anden kufisk Mynt og 10 Annbøilcr af Sølv
(jvfr. Aarb. 1877 S. 120). Er cn Chalifinynt fra 742—743
c. Chr.
487. C 7541- Søndre Bo. Sigdal. Busk.. 1875, hoit oppe
1 en rund Gravhaug, tilligemed brændte Ken, et l’ar ovale
Spæn-der — No. 657, cn Nogel — No. 454 og ct Fragment af en
Spænde » No. 660 af Broncc, cn Sølviiaal, Glasperler ro. m„
samt 6 andre Sølvmynter. Den afbildede Mynt tilhorer
Keiser Ludvig den fromme; af dc øvrige ere 4 af den samme Typ,
i af Karl den stoic og 1 ougclsaxiti. af Kong Coenvulf af
Mcicia, 796—818). Mynterne ere gjenncmborcdc og have ialfald
tildels været forsynede med Broncehcmper ; d- have altsaa været
baarnc som Smykker. Ab, 1S75 S. 89. * Videntkabtseltk. Forh.
1876 No. 10 S. I.
488. I Christiania Universitets Myntkabinet. Aarstad,
Eker-sund. Stav.. 1836. nmicr cn stor Sten i en Ur, tilligemed c. 1600
andre Sølvmynter fra 9de til 1 itc Aarh.. — dc flt>ic angelsaxiskc,
mange tydske, enkelte svenske, danske, bøhmiske og kufiskc, cn
rund Spænde af Sølv (No. 667), Stykker af cn lignende Spænde,
cn liden tynd, glat Armring nf Sølv, en Fingerring (No. 722)
m. m. af Sølv og cn Guldbrakteat fra ældre Jernalder.
Holm-boc, Dc nnmis MD medii ævi nuper in Norvegia rcpcrtis l’art.
I. 11. Christ. 1836. 1S37. Urda I S. 329-368. Grotes Blilttcr
fUr Mbnxkundc III S. 137. 2S7. Den her afbildede Mynt tilhorer
Kong Knut (den mægtige).
489—516 Sværd og Tilbehør til Sværd. Sværd
forekomme overordentlig hyppigt i Fund fra denne
Tid; der kjendes c. 1470 Exemplarer. Af de to
Hovedformer, den tveeggede og den eneggede, har den
förste været den mest brugte. Af 1004 Exemplarer
have 716 tveegget Klinge og 288 cnegget Klinge (i
468 Tilfælde er Klingens Form ukjendt’. Forholdet
mellem dc to Formers Hyppighed er saaledes meget
nær som 8: 3. Den tveeggede Klinge har temmelig
konstant Længde omkring 80 cm.). Den har altid
en bred Fure langseftcr paa begge Sider; kun yderst
sjelden er der 2 parallele Furer istedetfor 1. Efter
Oddens Form og efter andre Grunde maa det
antages, at dette Sværd hovedsagelig, otn ei udelukkende,
har været brugt som Hugvaaben. De eneggede
Klinger ere derimod af meget forskjellig Længde,
undertiden saa korte, at man kan være i Tvivl, om inan
skal kalde dem Sværd eller Knive (sc No. 500).
Flertallet af de eneggede Sværd have dog omtrent
samme Længde som de tveeggede. Det eneggede
Sværd antages at være den Sværdform, som omtales
i Sagaerne under Navnet sax. Ogsaa dette Sværd
har udentvivl været brugt som Hug vaaben. Af de
forskjellige Former af den eneggede Klinge er No.
496, med krum Rvg og ret Eg, sjelden (om No. 497
se nedenfor). Baade paa tveeggede og eneggede
Klinger kan man undertiden, uagtet Overfladens forrustede
Tilstand, se Spor afdamasceret Arbeide. - Eneggede
Sværd findes ofte uden bevarede Levninger af
Haand-taget; paa mange af dem har dette derfor vel været
af Træ eller andet let forgjængeligt Stof. Paa det
tveeggede Sværd har derimod den storste Del af
Haandtaget regelmæssigt været af Metal, ligesom
ogsaa paa mange af de eneggede. Den yngre Jernalders
Sværdhaandtag bestaar af tre Dele : Parerstang og
Knap i det gamle Sprog med F’ællesnavn kaldte
»Hjaltene», og naar der skjelnes mellem dem, nedre»
citer ovre- Hjalt’ samt Belægget paa Mellemstykket
(i det gamle Sprog Mellcmkavlen •, mehalkafti). Dette
Belæg har, undtagen i ganske enkelte Tilfælde se No.
5061 været af Træ og mangler derfor i Regelen paa
jordfundne Sværd. Grebet er næsten altid meget kort;
S 10 cin. er den sædvanlige Afstand mellem
Hjaltene. Det ovre Hjalt , Knappen 1 er oftest sammensat
af 2 Stykker, af hvilke det underste da er en for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
