Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob
Aall.
Jacob Aall er født 1773 den 27de Juli i
Porsgrund, hvor Faderen Nie. Benj. Aall var
en agtet, oplyst og formuende Kjøbmand.
Moderen Ambor, født Jørgensen, var en from og
religiøs Kvinde, kvis Sindsretning forplantedes
til Børnene, paa samme Tid som Faderens
Alvor gav Sønnen Jacob, hvorom her skal tales,
denne Beskedenhed og Frygtsomhed i
Charakteren, som siden i hele hans Liv ytrede sig.
Indtil sit 15de Aar forblev han i Forældrenes
Hus, hvor han efter hinanden havde tre
uduelige Lærere, saa han Lidet eller Intet lærte,
og var, da han i 1788 af Faderen sattes ind i
Nyborgs Latinskole, en aldeles forsømt
Skolediscipel. Her bragte han det imidlertid i Løbet
af 3 Aar saavidt, at han ved Kjøbenhavns
Universitet (1791) kunde tage første Examen med
Udmærkelse. Næste Aar tog han Andenexamen
med samme Hæder, og tilbragte saa „et muntert
Aar i Fædrelandet", hvorefter han igjen reiste
til Kjøbenhavn og tog 1795 theologisk
Embedsexamen, ligeledes med Udmærkelse. Han
besøgte samme Aar Norge og holdt en Prædiken
i Slemmedals Kirke, der var hans første og
ogsaa blev den eneste; thi han mærkede en
saadan Rædsel hos sig ved at tale for en offentlig
Forsamling, at han selv „maatte anse sig for
mindre skikket dertil". Da det havde været
hans Forældres Ønske at se ham som Præst,
aflagde han imidlertid ikke strax Theologien,
Men saasnart han 1796 igjen kom ned til
Kjøbenhavn, begyndte han at høre Forelæsninger
i Physik, hvilken Videnskab han tidlig havde
fattet stor Lyst til og endog dyrket den ved
Siden af sit theologiske Embedsstudium.
1797 tiltraadte han i Selskab med den
senere saa berømte Lærde, P. E. Müller, og med
N. Hofman Lang en Udenlandsreise, studerede
i Gøttingen og ved andre tydske Universiteter
og reiste efter Faderens Død 1798 til Freiberg
for der at lægge sig efter Mineralogien. Dette
gjorde han i Haabet om at kunne ved Hjælp
af sin Fædrenearv komme i Besiddelse af et
norskt Jernværk. Efterat have besøgt ogsaa
de schlesiske Jernværker, vendte han om
Sommeren 1799 tilbage til Kjøbenhavn, hvor han strax
blev tilbudt Næs Jernværk, som han kjøbte i
Forening med en yngre Broder N. B. Aall for
170,000 Rdlr. Da han kort efter udløste
Broderen, blev han Eneeier af dette betydelige
Værk, som ved hans Indsigt og Omhu bragtes i en
meget fortrinlig Stand og ved den der indførte
Produktionsmaade flk Indflydelse paa
Jernværks-driftens Opkomst her i Landet. Samme Aar
giftede han sig med Lovise Andrea
Stephansen, som skjænkede ham fire Sønner og tre
Døtre og ved Døden berøvedes ham i Aaret 1825.
Krigs aarene 1S07—14 vare intet mindre end
gunstige for Jacob Aalls Virksomhed og al
Fabriksdrift overhovedet; men han slog sig dog
igjennem og kunde ikke alene i sin vide
Virkekreds mildne Tidernes Tryk, men gjorde ogsaa
store Opofrelser for Fædrelandet i forskjellige
Retninger, og især ved Universitetets Oprettelse,
hvortil han skjænkede 20,000 Rdlr. Allerede i
1807 havde den danske Regjering fundet hans
patriotiske Opofrelser af det Slags, at den
fortjente dens offentlige Tak og Paaskjønnelse, og
siden modtog han af sin nye Konge flere
hædrende Udmærkelsestegn.
I 1814 var han med paa Eidsvold blandt
de gjæve Mænd, som grundlagde Norges frie
Forfatning. Som Medlem af
Konstitutionskomiteen havde han mere end de Fleste Del i dette
Værk. Han var da, som ellers ængstlig,
„skrupuløs" og holdt ikke lange Taler, hvilke
han heller ikke drev det til under sin senere
Thingvirksomhed (som Repræsentant for
Nedenæs Amt i 1815, 21 og 22, 27, 28 og 30). Men
hans mange Indsigter gave stedse hans Ord og
Mening en egen Vægt, ihvorvel han af Ulyst
til under sin politiske Løbebane at slutte sig
til noget Parti og af Rædsel for at støde
noget formeget ofte maatte hindres fra at udtale
sig med den ønskelige Skarphed. Han havde
nemlig gjort sig til Grundsætning, „intet Parti
at tilhøre og kun at handle efter Overbevisning
og saaledes som han ansaa det for rettest for
Fædrelandet." Men hvilke Grundsætninger han
end fulgte i sin Handlemaade, skal det
erkjendes, at han altid har ment det vel med sit
Fædreland, og at han ofrede dette sine Kræfter
ved Overtagelsen af en Mængde ansvarsfulde
Tillidshverv (i Komitteer o. s. v.) uden at søge
Fordel deraf eller modtage noget af dets
lønnende Embeder. Og da han 4de August 1844,
efter en længere, smertelig Sygdom bortkaldtes
fra dette Liv, beklagede derfor hele Landet
Tabet af en af sine mest fortjente og
hæderværdige Borgere.
Det er imidlertid ikke blot ved sin
Deltagelse i vort offentlige Liv, Aall har reist sig et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
