Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mels Henrik Abel,
Niels Henrik Åbel blev født den 5 August
1802 paa Findø Præstegaard i Christianssands
Stift, hvor hans Fader, Søren Georg Abel, var
Sognepræst. Moderen hed Ane Marie
Simonsen. Da Faderen i Aaret 1803 var bleven
befordret til Sognepræst til Gjerrestad i
Nedenæs Amt, blev Sønnen opdragen her og nød
tilligemed en ældre Broder Undervisning af
Faderen selv, indtil han i November 1815 blev
indsat som Discipel i Christiania Kathedralskole.
Men først i 1815, da den bekjendte
Mathematiker, senere Professor B. Holmboe, blev ansat
som Lærer i Mathematik ved Skolen, synes det
at den unge Abels mathematiske Geni er
bleven bemærket. Denne dygtige Lærer ansaa det
nødvendigt at forelægge sin unge Elev særegne
mathematiske Opgaver, og nu opofrede Abel
sig til Mathematiken med den mest brændende
Iver og gik fremad i denne Videnskab med en
Hurtighed, som kun er Geniet egen. Efterat
han i en Hast var bleven færdig med
Elemen-tarmathematiken, fik han privat Undervisning
af Holmboe i den høiere Mathematik,
hvorefter han. studerede paa egen Haand, og snart
begyndte han selv at bearbeide forskjellige
Dele af Mathematiken. I Juli 1821 blev han
dimitteret fra Kathedralskolen og underkastede
sig Examen Artium ved Universitetet. Da hans
Fader imidlertid var død, og hans gjenlevende
Moder ingenlunde var istand til at give ham
den til hans Ophold ved Universitetet fornødne
Understøttelse, bleve Universitetets Lærere, paa
Grand af hans allerede da erkjendte sjeldne
mathematiske Talent, enige om at understøtte
ham, og senere erholdt han efter det
akademiske Kollegiums Indstilling et overordentligt
Stipendium paa 200 Spd. aarlig af Statskassen,
for i en Tid af 2 Aar at fortsætte sine Studier
ved Universitetet. — Det -første Arbeide,
hvormed Abel fremtraadte, var: „Almindelig
Methode at finde Funktioner af een variabel
Størrelse, naar en Egenskab af disse Funktioner
er udtrykt ved en Ligning imellem to variable,"
hvilket udkom i 1823 i 1ste Bind af Magazin
for Naturvidenskaberne. Den Opgave, som i
denne Tid beskjæftigede ham, var at finde en
almindelig algebraisk Opløsning for Ligninger
i 5te Grad, en Opgave, der har sysselsat de
største Mathematiker^ og hvis Mulighed den
berømte Lagrange, efter forgjæves at have søgt
at løse den, tilsidst betvivlede. Abel troede
engang at have fundet den; men hans
formentlige Opløsning indeholdt en Feil, som han selv
opdagede. Dog lod han sig ikke herved
afskrække, men foresatte sig enten at finde
Opløsningen eller at bevise dens Umulighed,
hvilket sidste ogsaa lykkedes ham i en Afhandling,
som han i 1824- lod trjkke paa Fransk i
Christiania under Titel: „Memoire sur les equations
algehriques, om on démontre Vimpossibilité de la
resolution de Vequation générale du cinquiéme
dégré," og han blev saaledes den første, som
bragte denne vigtige Del af de algebraiske
Ligningers Theori paa det Bene.
Det var naturligt, at Abel for at uddanne sig
i sin Videnskab maatte ønske at besøge Udlandet
og fornemmelig Paris, hvor saa mange berømte
Mathematikere levede og lærte I Juli 1825
ansøgte han derfor Regjeringen om et
Reisestipendium af 600 Spd. aarlig i to Aar, hvilket
bevilgedes ham, og samme Aar reiste han i
Følge med flere norske Videnskabsmænd over
Kjøbenhavn og Hamburg til Berlin. Her gjorde
han Bekjendtskab med Overbygningsraad Crelle,
som netop dengang havde begyndt Udgivelsen
af sin „Journal fiir die reine und angewandte
Mathematik", hvilket Værk i Abel erholdt en
af sine vigtigste Medarbeidere. I Slutningen
af Februar i826 forlod Abel Berlin og
reiste over Leipzig, Dresden, Freiberg og Prag
til Wien, hvor han gjorde Bekjendtskab med
Littrow og Burg. Fra Wien reiste han,
efterat have besøgt en Del af Italien og Schweiz,
til Paris, hvor han opholdt sig fra Juli 1826 til
Januar 1827. Her lærte han at kjende blandt
andre Chauchy, Saigev, Legendre og den
berømte Laplace. Han udarbeidede ogsaa en
Afhandling, som han indleverede til det franske
Institut og som, i Forbindelse med den
Berømmelse hans øvrige Arbeider havde forskaffet
ham blandt de Lærde, bevirkede, at han blev
delagtig i den af Institutet udsatte store Pris,
hvilken dog først uddeltes da Abel allerede
havde endt sit korte Liv. I Januar 1827
forlod han Paris og reiste til Berlin, hvorfra han,
efter et Par Maaneders Ophold, over
Kjøbenhavn vendte tilbage til Norge. —- Abels høieste
Ønske var nu at blive ansat som Lærer ved
sit Fædrelands Universitet. Dette besad
imidlertid allerede tvende Lærere i Mathematiken,
og da Regjeringen ei fandt det
hensigtsmæssigt at ansætte en tredie, saa blev Abel uden
Ansættelse indtil 1828, da han blev
konstitueret som Docent, for under Professor Hansteens
Fraværelse paa sin Reise til Sibirien at
besørge de ham paaliggende Forretninger
saavel ved Universitetet som ved den militære
Høiskole.
Efter sin Hjemkomst til Fædrelandet fort- .
satte Abel uafbrudt sin literære Virksomhed,
og nedlagde Udbyttet deraf fornemmelig i den
ovennævnte Crelles Journal og i Schumachers
„astronomische Nachrichten". Det var især
lians Arbeider over de elliptiske Funktioner, som
vakte Udlandets berømteste Lærdes
Opmærksomhed paa ham. Alle hans Afhandlinger vidne
om den mest gjennemtrængende
Skarpsindighed og godtgjøre tilfulde, at han var et af de
første mathematiske Hoveder, som nogensinde
have været til. Den berømte Gausz i
Göttin-gen erklærede i et Brev til Crelle, der havde
bedet ham om Noget om de elliptiske
Funktioner til sin Joural: „Hr. Abel er kommen mig
i Forkjøbet, idetmindste med en Trediedel af
disse Undersøgelser. Han er netop slaaet ind
paa den samme Vei, paa hvilken jeg i 1798
gik ud. Da han nu ogsaa med Hensyn til
Fremstillingen har lagt saa megen Skjønsomhed og
Elegance for Dagen, saa ser jeg mig derved
aldeles fritagen for Udarbeidelsen af disse
Gjenstande." Legendre selv skrev til Abel fra Paris
i 1828: „De nye Bemærkninger, som De er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
