Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cort Sivertssön Adeler,
Fra Christian den fjerdes Tid af, da den
Erkjendelse mere og mere blev levende, at
den forenede dansk-norske Stats ypperste Værn
var at søge i en sterk og velindrettet Flaade,
begyndte ogsaa Norge at levere flere
udmerkede Navne til Rækken af de Helte, hvis
Bedrifter pryde de forenede Rigers nu afsluttede
Krigshistorie. Dette var en naturlig Følge af
Norges Beliggenhed og af dets Indbyggeres
overvejende Forkjærlighed og Dygtighed for
Sølivet. Det var den gamle Yikinge-Aand, som
nu atter fik Næring.
Den første i Rækken af disse norske
Søkrigere er den berømte Cort Adeler, hvis
Billede vi her levere. Han var i Ordets
egentligste Forstand sin egen Lykkes Smed og
Grundlæggeren af sin Æts Berømmelse, thi
hans Herkomst var ringe, og kun hans
Forældres, ikke hans Forfædres, Navn kjendes.
Hans Fader, Søren Jenssøn, var Forvalter ved
det i det 17de Aarhundredes første Halvdeel
bestaaende Saltværk i Langøsund, og boede,
som det synes, i Brevik. Hans Moder hed
Dorothea IN’ilsdatter. Deres Søn Conrad eller
Cort blev fød i Brevik den 16December 1622.
I denne allerede da af fremmede Skibe, især
hollandske, hyppigt besøgte Havn har Drengen
vistnok tidligt faaet Lyst til Søen og Sølivet,
thi allerede i hans 15de Aar se vi hans
Forældre, efter hans egen Begjæring, sende ham
til Hoorn i Holland, for der at lære Navigation
og Mathematik. Heraf skjønnes det imidlertid,
at hans Bestemmelse allerede fra først af har
været at uddanne sig til Kommandoposter til
Søs, enten paa Koffardi- eller Orlogs-Skibe.
Kort efter (sandsynligvis i 1639) finde vi ham
derfor ogsaa som „Adelsboers", hvilket omtrent
svarer til det engelske Midshipman, paa den
hollandske Flaade, som just da havde faaet den
berømte Martin Tromp til Admiral. Under
Tromps Kommando begyndte Adeler sin
egentlige Krigerbane, og lagde Grunden til sin
Kyndighed i Orlogsferd. Rimeligris deeltog lian i
de to store Søslag ved Gravelingen og Dynerne,
som Tromp i Aaret 1639 vandt mod Spanierne.
Efter et Par Aars Forløb tog Adeler Afsked
fra den hollandske Tjeneste, og foer med en
erfaren Skibsfører, Johan Reiersen, efter
Navnet at dømme en Nordmand, i nogle Aar paa
Italien. Da den samme Reiersen gik i venetiansk
Tjeneste, fulgte Adeler ham fremdeles, og vandt
i den Grad hans Tillid og Hengivenhed, at han
ved sin Død i Aaret 1045 anbefalede ham til
at blive hans Eftermand i Kommandoen. Denne
Anbefaling blev ogsaa tagen til Følge, og
Ade-er i sit 23de Aar udnævnt til Capitain. I det
følgende Aar (1646) fik han nogle Maaneders
Orlov, for at besøge sin Familie i Norge, og
holde Bryllup i Holland med sin Forlovede,
Angelica Sophronia, der var beslægtet med
Admiral Tromp. Endnu i samme eller det
følgende Aar vendte han tilbage til Venedig, hvor
hans Tjeneste højligen paaj:ordredes, da
Republiken allerede siden 1645 befandt sig i en heftig
Krig med Tyrkerne.
Som Befalingsmand paa San Giorgia Grande
udførte nu Adeler flere berømmelige Bedrifter
under Admiralerne Morosinis og Rivas Anførsel.
Fornemmelig udmerkede ban sig i det store
Søslag udenfor Dardanellerne i Aaret 1649, ved
Overfaldet paa den tyrkiske Transportflaade i
Havnen ved Yolo 1650, Slaget ved Paros den
10 Juli 1651, og Undsætningen af Fæstningen
Suda paa Kreta 1652. Hvor Nani i sin
venetianske Historie beskriver Søslaget ved Paros,
er „Curt Sivertson" den eneste af Capitainerne,
soin han udtrykkelig nævner blandt dem, der
især indlagde sig Hæder og gjorde sig værdig
til Republikens Belønning. Han kalder ham
her en Hollænder, rimeligviis fordi han fra
Holland var kommen til Italien, og i hollandsk
Tjeneste havde erhvervet sin hele Uddannelse
som Sømand. Maaskee liar han ikke engang
gjort sine Foresatte viis paa sin norske Herkomst.
Blandt hans Papirer fandtes efter hans Død
ikke mindre end tre Attester fra Admiral Riva
om den Tapperhed og Konduite, som han ved
forskjellige Lejligheder havde udvist. Han
kaldes her dels „Curt Seiuersen Adelsbors",
dels „Curt Siursen"; og i et Æresdigt, som
Prinds Almerigo af Modena senere forfattede
til ham paa Latin, kaldes han „Curtius
Suffri-dus Adelborst". Her have vi da saavel
Oprindelsen til det Familienavn, han siden antog,
som til den Besynderlighed, at han
sædvanligvis kaldes Cort „Sivertssøn", ikke Cort
„Sørenssøn". Den hollandske Tjenestetitel „Adelsboers"
forkortede han til „Adeler", eller efter hollandsk
Skrivemaade „Adelaer", og antog Ørnen til
Skjoldemerke.
Adelers fornemste Bedrift, og Glandspunktet
i lians Liv, var Kampen ved Tenedos i 1654,
under Admiralen Giuseppe Dolfmqs Anførsel,
hvor den tyrkiske Pascha Ibrahim med sit Skib
paa 60 Kanoner og 1000 Mands Besætning lagde
sig ved Siden af den allerede ilde tilredte og
magtesløse San Giorgia Grande for at entre.
Der fandt et frygteligt Blodbad Sted. En af
Adelers Brødre, der havde fulgt hans Exempel
og taget Tjeneste hos Republiken, faldt lige for
hans Øine. Ibrahim stevnede selv mod Adeler,
med Sabelen hævet, for at kløve hans Hoved,
men heldigviis traf han ham kun i den højre
Arm; Adeler tog sit Sverd i den venstre, fik
Ibrahim ved et vel rettet Hug til at segne, og
skillede nu med hans egen Sabel Hoved fra
Kroppen. Da Tyrkerne saa Paschaen dræbt,
overgave de sig med Skib og Gods, og Adeler
gjorde her et herligt Bytte i den fældte Paschaes
prægtige, med Ædelstene besatte Hestehale,
Sabel, Dolke, Skjold og øvrige Vaaben. I de
følgende Aar, lige til 1661, udmerkede Adeler
sig fremdeles ved alle Lejligheder. Hans sidste
Bedrift i venetiansk Tjeneste, hvor han nu
havde naaet en Generallieutenants Værdighed,
var Forjageisen af en tyrkisk flaade og
Landhær ved Suda paa Kreta, og Undsætteisen af
Staden Candia, i August 1660.
For alle disse store Tjenester blev han
ogsaa fyrstelig belønnet. I 1652 fik han en
Guldkjede af 300 Dukaters Værdi. I 1654
bestemte Regjeringen ham en Pension af 200
Dukater for Livstid. Efter Kampen ved
Tenedos fik han atter en Guldkjede. I 1658 ophøjedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
