Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han til Ridder af San Marco, og fik en aarlig
Pension af 1400 Ducater for sig selv og
Arvinger i tredie Led. Han havde indlagt sig saa
stor Berømmelse, at Mængden stimlede om
ham, hvor han viste sig, og Spanien, Genua og
Holland ved store Løfter søgte at faa ham i
sin Tjeneste.
1 Marts 1661 tog han, uvist af hvad
Aarsag, Afsked fra den venetianske Tjeneste, og
reiste tilbage til Holland, sandsynligvis for atter
at tage Tjeneste hos denne Ståt, hvortil flere
Baand knyttede ham. Hans første Hustru var
imidlertid død, og han egtede strax efter sin
Tilbagekomst en anden hollandsk Dame af
fornem Æt, Anna Pelt. Dog blev hans Ophold i
Holland ikke langvarigt; thi don dansk-norske
Konge, Fredrik III, tilbød den nu saa berømte
og hædrede Nordmand en glimrende og
fordelagtig Ansættelse som Admiral og
Admiralitets-raad ved den dansk-norske Flaade. Dette
Tilbud modtog Adeler strax, og ankom til
Kjö-benhavn i Slutningen af 1663, hvor han strax
ved sin Ankomst ophøiedes til General-Admiral
og Vicepræsident i Admiralitetet. Ilan tog sig
nu med særdeles Iver af Flaaden og Sø-Etaten,
hvilken han saavidt muligt indrettede efter
hollandsk Mønster, det ypperste paa de Tider;
bereiste sit Fædreland Norge lige op til
Throndhjem for at udskrive dygtige norske Søfolk og
indrette en Roflotille i Bergen, afslog i 1665 et
Tilbud fra Generalstaterne om at gaa i deres
Tjeneste som Viceadmiral for Vestfriesland, men
gjorde selv det følgende Aar, efterat være
optagen i den danske Adelsstand, en Keise til
Holland, for at engagere erfarne Søofficerer og
Styrmænd til den kongelige Flaade, indkjøbe
Skibsfornødenheder, og modtage nogle Skibe,
Generalstaterne havde lovet at stille til Kong
Frederiks Disposition. I 1668 sendtes han atter
til Holland for at treffe en Aftale med
Generalstaterne om Reglerne for Skibsmaalingcn.
Efter Frederik den odies Død bekræftedes
han ej alene i sine Æresposter af hans Søn og
Efterfølger Christian den 5te, men fik endog
forhøjede Indtægter, og udnævntes 1671 til
Ridder (Storkors) af Danebrog. At han imidlertid
stedse længedes efter sit Fædreland og
Fødeegn, og at det var hans Hensigt, med Tiden
ut drage sig tilbage til sin Hjemstavn, for
der i Rolighed at nyde sine erhvervede
Rigdomme og ende sine Dage, — tør man maaske
slutte deraf, at han i Aaret 1666 af
Geheimeraad Gabel kjøbte den store Ejendom
Gimsø-Kloster ved Skien med underliggende Gods
(Bratsberg m. m.), og kort Tid efter forøgede
disse Herligheder ved Kjøbet af det saakaldte
gjerpenske Provstie-Gods, der tilskjødedes ham
af Kongen i Januar 1668. Men i Aaret 1675
udbrød den blodige saakaldte skaanske Krig
med Sverige, og Adeler fik da andet at tænke
paa. Nat og Dag maatte han være paaferde,
for i muligste Ilast at udruste de Skibe, som
han selv skulde føre mod Fienden. Maaskee
anende sin nærforestaaende Død, —■ han havde
Aaret forud været farlig syg, og var endnu
meget svag — solgte han da alle sine Ejendomme
til sin Broder Nils Sørenssøn Adeler, der i 1666
blev Over-Raadmand i Kragerø, og i 1675
Amtmand over Bratsberg Amt, og, som man maa
formode, skyldte Broderen sin Ophøielse,
ligesom han upaatvivlelig efter ham havde antaget
Navnet Adeler. Den 8 August ståk
General-Admiral Adeler i Søen med en forenet
dansk-liollandsk Eskadre for at krydse mod de svenske,
hvis Flaade ligeledes var udløben. Det kom
dog, især formedelst den hollandske
Overbefalingsmands Tværhed, ikke til noget Slag; og
sent ud paa Høsten indtraf en forfærdelig
Storm, der anrettede en saa betydelig Skade
paa de svenske Skibe, at de maatte søge Havn,
og ikke mere i det Aar kunde vise sig paa
Søen. Ogsaa den danske Flaade havde været
i Fare, men frelstes ved Adelers Omtanke og
Forsigtighed. Hans Sygdom havde imidlertid
paany indfundet sig, og tog saaledes Overhaand,
at han den 2 November maatte overgive
Kommandoen til Nils Juell, og gaa i Land paa
Amager. Tre Dage derefter (5 November) døde han,
52 Aar gammel. Hans Lig blev med megen
Pragt begravet i Holmens Kirke den 4 Februar
1676.
Af Adelers Personlighed er ingen Træk,
saavidt vides, opbevarede. Ilans bevægede,
tildeels æventyrlige Liv har sikkert givet hans
Fremtræden det Præg af hensynsløs B.askhed
og Overmod, som betegnede Søkrigerne i det
17de Aarhundrede. Hans Aasyn bærer Præget
af Bestemthed og Myndighed.
Adeler efterlod en Søn af andet Egteskab,
der ved et rigt Giftermaal saa sig istand til ej
alene at kjøbe tilbage Fædrenegodset Gimsø
Kloster, men og at tilforhandle sig det gamle,
historisk merkelige Dragsholm i Ods Hered paa
Sjælland. Saavel Dragsholm, senere oprettet til
et Stamhus og Baroni under Navnet
Adelers-borg, som Gimsø Kloster forbleve i Ætten
indtil vore Dage. Den lige nedstigende Linje i
Norge uddøde 1843 med Kammerjunker A. ß.
Adeler, en Sønnesøns Sønnesøn af Cort Adeler,
hvis Fader, Kammerherre P’. G. Adeler, der
havde været Amtmand i Bratsberg Amt og
derefter Stiftamtmand i Christianssand, døde 1810,
efterat have overdraget Gimsø Kloster, som
havde tilfaldt ham, til sin Brodersøn, Baron F.
Adeler til Adelersborg. Dennes Enke solgte i
Aaret 1823 Gimsø Kloster til Grosserer D.
Cappelen i Skien. Deres Datter, Kammerherreinde
Løvenskjold, fik Adelersborg oprettet til Baroni
for sin Svigersøn, Kammerjunker Zütphen, der
nu antog Navnet Ziitphen-Adeler. En Datter
af Kammerjunker A. B.Adeler er gift med den
norske Ritmester Christian Lassen, hvis Børn
saaledes ere de eneste Repræsentanter for den
adelerske Æt her i Norge. I Danmark lever
derimod endnu mandlige Ætlinger af Cort
Adeler i Jylland.
(P. A. Munch).
Der ei’ i den senere Tid af danske Forfattere
bleven reist Tvivl med Hensyn til Paalideligheden af
flere af de Traditioner, der angaa Cort Adelers
forskjellige Stillinger i venetiansk og hollandsk Tjeneste.
Udg. Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
