Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Peter Bianco Boeck.
Professor C. P. B. Boeck hørte til det førsle
Kuld af Videnskabsmænd, der i vort Land og
i vort Samfund lagde Grunden til det
naturvidenskabelige Studium, der nu er saa rigt
udviklet og blomstrende hos os.
Han blev født paa Kongsberg den 5te
September 1798, og var Søn af Captain og
Overførster ved Kongsberg Cæsar Boeck; bans
Moder Karen Magdalene Collet hørte til den
gamle Collettske Slægt, hvoraf saa mange
Navne ere kjendte inden vort Lands høiere
Embedsstand. Han blev, privat dimitteret,
Student i 1817 og underkastede sig 1824
medicinsk Embedsexamen. I 1819 var han nogen
Tid Lærer i Naturhistorie og Fysik ved
Krigsskolen, fra 1819 — 1822 Kopist i
Medicinalbureauet under Kirpedepartementet og fra 1822
—1824 konstitueret Kompagnichirurg dels ved
det Numedalske Korps og dels ved
Artilleribrigaden. Allerede som Student havde han i
1820 med senere Professor Keilhau under en
Reise i Valders, Hallingdal og omliggende
Bygder deltaget i de dengang endnu næsten
ubekjendte Fjeldegnes geografiske og
geologiske Undersøgelser, og det var ved denne
Leilighed at de nu af Turister saa bekjendte
Fjeldsøer, Bygdin og Tyin saaat sige opdagedes,
ligesom Jotunfjeldene af dem flk sit Navn. I 1824
bereiste han sammen med senere Professor
Blytt nordre Trondhjems Amt i botanisk
Øiemed og foretog derpaa i Aarene 1825—1327
paa offentlig Bekostning en Reise til
Tydskland og Frankrig for at studere
Veterinærmedicin. I 1828 blev han udnævnt til Lektor
i Veterinærvidenskaben ved den paatænkte
Veterinærskole i Christiania, som dog af
Mangel paa Bevilling ikke kom istand, og opgav
kort efter sin Udnævnelse al sin private Praxis
for uddelt at kunne offre sig til sine
videnskabelige Studier. I 1837 gjorde han paa
offentlig Bekostning en Reise til Sverige, forat
gjøre sig bekjendt med dets Veterinærskoler,
Stutterier o. s. v. og fulgte i 1838 som Zoolog
efter den franske Regjerings Opfordring den
franske videnskabelige Expedition til Spitsbergen.
I 1840 udnævntes han til Professor i Fysiologi,
komparativ Anatomi og Veterinærmedicin efter
i enkelte Semestre i foregaaende Aar saavel
at have foredraget Zoologien for de Studerende
som ogsaa fungeret som Examinator i dette
Fag. Han gjorde i 1842 en Reise til Vestlandet i
zoologisk Øiemed og i de følgende Aar, fordet-
meste paa egen Bekostning, Reiser saavel i
Ind-som Udlandet i sin Videnskabs Interesse. I April
1855 tildelte Vetenskabs-Akademien i
Stockholm ham den Flormanske Guldmedalje for
indleverede physiologiske Afhandlinger, og i
November s. A. erholdt han 1ste Klasses
Medalje for endel af ham selv konstruerede
physiologiske Apparater, der vare udstillede ved
den internationale Udstilling i Paris og bleve
foreviste for en af det franske
Videnskabs-Akademi nedsat Komite. I Anledning af Lunds
Universitets 200aarige Bestaaen var han
Deputeret fra Videnskabs-Selskabet i Christiania og
blev ved samme Leilighed i Juni 1868 udnævnt
til Doctor medicinae honoris causa ved Lunds
Universitet. Som Medlem af
Farmacopoe-Kommissionen havde han den væsentligste
Andel i Udarbeidelsen af Pharmacopoea
Nor-vegica, et for sin Tid meget mærkeligt
Arbeide af stort videnskabeligt Værd. Det Brud,
der ved dens Affattelse havde fundet Sted med
de traditionelle Principer for Pharmacopoer,
fremkaldte en skarp Kritik, men den senere Tid
har ydet dette Arbeide sin fuldeste
Anerkjendelse. I 1841 blev han Ridder af den franske
Æreslegion, i 1851 af Nordstjernen og 1862 R.
af St. Olafs Ordenen, hvis Kommandørkors han
erholdt 4 Aar senere. Han deltog i Stiftelsen
af Videnskabsselskabet i Christiania, i hvilket
han uafbrudt fungerede afvexlende som Præses
og Vicepræses og i enhver Henseende var et
af de virksomste Medlemmer. Han var derhos
Medlem af Videnskabsselskabet i Trondhjem,
Kgl. Vetenskabs-Akademien i Sverige,
Videnskabsselskabet i Kjøbenhavn, Kgl.
Vetenskaps-Societeten i Upsala, samt Medlem og
Æresmedlem af en stor Del nordiske og udenlandske
Akademier og lærde Selskaber. Han var derhos
en af Stifterne og et virksomt Medlem af den
fy-siografiske Forening og de tmedicinske Selskab,
og i en lang Aarrække Medlem af Direktionen
i det kgl. Selskab for Norges Vel. Boeck har
deltaget i Udførelsen af mange offentlige Hverv,
og han har virket ikke alene som
Videnskabsmand, men ogsaa ved Videnskabens praktiske
Anvendelse i Samfundet og i det daglige Liv;
han var i en Aarrække fra 1828—60 Medlem
af Direktionen af det kongl. Selskab for
Norges Vel; han var Medlem af 2 Kommissioner
i 1834 og 1847, der skulde tage Spørgsmaalet
om Oprettelsen af et polyteknisk Institut
under Overveielse; han var Medlem af Bygnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
