Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Colbjørnsdatter.
Jo færre Lyspunkter vort Fædrelands
Historie frembyder i det lange Tidsrum, da alle
Yttringer af et selvstændigt Folkeliv trængtes
tilbage af et fremmed Herredømme, der hvilede
lammende over Landet, desto hellere dvæler
Erindringen ved de Træk af høihjertet
Fædrelandssind, der fremtræde som talende
Vidnesbyrd om den Aand og Kraft, som endnu boede
i Folket. Det var især i Feidetid, naar de
fremmede Herrer, som i Fredens Dage talede
myndigt, stode feige og raadvilde, at Folkets
slumrende Kraft fik et friere Spillerum, og
Rorgere og Bønder med selvtagne Anførere
grebe til Vaaben for at forsvare Arne og Hjem.
I Kredsen af de Navne, som ad denne Yei ere
komne ind i vor Historie, indtager Anna
Colbjørnsdatter en fremragende Plads.
Den Slægt, der tæller saavel hende som
flere af vort Fædrelands berømte Mænd i sin
Midte, havde sit Herresæde paa Gaarden
Arneberg i Hof Sogn i Soløer, hvor Annas Fader,
Colbjørn Torstensen, var født 1628. Efter at
have studeret ved det af Christian IV
stiftede Gymnasium i Christiania og siden ved
Kjøbenhavns Universitet blev han i 1660
udnævnt til Sogneprest i Sörums Prestegjeld, hvor
han døde 1720 i en Alder af 93 Aar. Han var
to Gange gift og havde 18 Børn, af hvilke Hans
og Peder Colbjørnsen, Kjøbmænd paa
Frederikshald, udmærkede sig under denne Bys
Beleiring i Aaret 1716, og en tredie Broder, Jacob,
der levede som Bonde paa Gaarden Nedre
Sørum, er mærkelig som Bedstefader til de
berømte Jurister, Jacob Edvard og Christian
Colbjørnsen. I sit første Ægteskab med Anna
Jacobsdatter Kraft havde Colbjørn Torstensen
Datteren Anna, der — saavidt man kan slutte
af de sparsomme historiske Data — maa være
født omkring Aaret 1665. Om hendes tidligere
Liv vides intet Andet at fortælle, end at hun,
rimeligvis i Aaret 1682, blev gift med Magister
Jonas Ramus, der i det foregaaende Aar var
bleven Capelian hos hendes Fader og forblev i
denne Stilling, indtil han i Aaret 1690
forflyttedes som Sogneprest til Nordrehoug paa
Ringerike. Her levede han i stille Ro med sin
Hustru, Anna Colbjørnsdatter — Samtiden kaldte
hende Anna Ramus; senere har hendes
bekjendte Brødres Navn givet Anledning til at
hun blev kaldet Anna Colbjørnsen. Presten
Ramus var en for de Tider lærd Mand, der
syslede med theologiske og historiske Arbeider,
hvoraf Adskilligt endnu har noget Værd, men
det Meste bærer ein Tids Mærke; saaledes har
han skrevet en latinsk Afhandling, hvori han i
Rudbeck’sk Aand forer Bevis for, at Ulysses og
Odin var den samme Person. Om den gjæve
Prestekone paa Nordrehoug skulde Historien
visselig ikke havt Noget at fortælle, ligesaalidt
som om hendes kjække Brødre, dersom ikke
Carl XII’s Indfald i Norge havde hos Folket
vakt den Følelse af Liv og Kraft, der
fremkalder ædel Daad.
Den 8de Marts 1716 var Carl XII rykket
ind i Norge, og fjorten Dage efter besatte han
Christiania og begyndte Beleiringen af
Akershus Fæstning. Den norske Armee under
General Lützow havde trukket sig tilbage for den
fremrykkende Fiende og leirede sig nu ved
Giellebek i Lier, der er det høieste Punkt af
Veien mellem Christiania og Drammen. Efter
at have gjort et forgjæves Angreb paa de Norskes
Forskandsninger, besluttede Carl, som af
Mangel paa Kanoner heller ikke kunde udrette
Noget mod Akershus, at anfalde Nordmændene
i Ryggen og med det Samme ødelægge
Sølvværket paa Kongsberg. Oberst Axel Løwen
med fem til sex Hundrede Mand Cavalleri blev
den 26de Marts sendt afsted for at udføre dette
Forehavende; han skulde marschere gjennem
Hakedalen, Hadeland og Ringerike. Paa Veien
førte de Svenske store Ord, de skulde drage
til Kongsberg og der vilde de skoe sine Heste
med Sølv; men allerede paa Hadeland bleve
de angrebne af en Flok Bønder under Anførsel
af Anders Hammer, Prest til Gran. Svenskerne
dreve dem vel tilbage, men med Tab. Dette
forsinkede Løwens Tog saaledes, at han først
den 28de Marts ankom til Nordrehougs
Preste-gaard. Men omtrent paa samme Tid ankom
200 norske Dragoner af Oberst Ötkens
Regiment, som Lützow havde afsendt, saa snart han
fik Kundskab om de Svenskes Forehavende, til
Gaarden Steen paa Ringerike under Anførsel
af Capitainerne Sehested og Matheson.
Det var en Løverdags Aften Kl. 10, at hine
frygtede Gjæster, der ofte betegnede sin Vei
med Plyndring og Ødelæggelse, indfandt sig
paa Prestegaarden. Presten var syg og
sengeliggende ; hans Hustru modtog dem med al
Venlighed for at undgaa Plyndring. Den svenke
Oberst spurgte strax efter Veien til Christiania,
men Anna viste ham Veien til Tyrifjorden, og
der udstillede de Svenske en Vagt paa 25 Mand.
Officererne indkvarterede sig i Prestegaardens
Værelser, og Dragonerne leirede sig dels
omkring Prestegaardshusene, dels paa
Nabogaar-dene. Anna beklagede de stakkels Soldater,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
