Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Collett.
Statsraad Jonas Collett var Søn 1 af Johan
Collett, Kammerraad og Kommitteret i
Kom-mercekollegiet i Kjøbenhavn, og Elisabeth
Ramus, begge af norsk Familie, og fødtes paa
Faderens Eiendom Rønnebeksholm i det
sydlige Sjælland 25de Marts 1772. Af 11 Sødskende
fremlevede kun 3 Brødre, Peter Collett,
Assessor i dansk Hof- og Statsret og senere død i
i Vestindien, vor Jonas Collett og Johan Collett,
død som Amtmand i Buskeruds Amt.
Kun 15 Aar gammel tog Collett, efter privat
Undervisning, første akademiske Examen med
saadan Udmærkelse, at han blev Nr. 1 af de
Indkaldte; Aaret efter tog han anden Fxamen med
bedste Karakter og i 1790 ligeledes den
latinskjuridiske Examen med Laudabilis. Efterat
have arbeidet i Rentekammeret, blev han i
1795 udnævnt til Foged i Numedal og
Sandsvær, i hvilken Stilling han ogsaa fungerede som
Medlem af Overbergamtet paa Kongsberg. I
Trangsaarene 1807 og 1808 udviste Collett,
ligesom hans Frænde John Collett paa Ullevold,
en patriotisk, menneskekjærlig Virksomhed for
sit Distrikts og andre Egnes Forsyning, der
paaskjønnedes af den daværende interimistiske
Regjeringskommission med en Takkeskrivelse
af Iste Juni 1808 og en Indberetning til
Kongen, hvorefter han erholdt Dannebrogsordenen.
Bladet „Budstikken" fra den Tid beretter
og-S cl di 2 Elt Collett, efterat have forsørget sit eget
Distrikt, i Forsommeren 1808 afsendte en
Transport af 16 Heste med Sædekorn under
Anførsel af en paalidelig Mand, der skidde sørge
for Folks og Hestes Providering paa hele
Reisen og faa udsaaet det Medbragte i Egne af
Romerike, som havde lidt af fiendtlige Indfald.
En yderligere Belønning for disse Fortjenester
i Forbindelse med den nidkjæreste
Embedsvirksomhed, skulde Kammerraadtitelen være, som
han, paa Indberetning fra Prinds Christian
August, erholdt som Forløber for Buskeruds
Amtmandskab, hvortil han udnævntes i 1813.
Collett var en af de norske Notabler, som
paa den daværende Statholders, Christian
Frederiks, Anmodning deltog i det foreløbige Møde
paa Eidsvold 16de Februar 1814. Ogsaa hans
Hoved var mellem de sørgmodigt nedbøiede,
før Prindsen havde opgivet sine suveræne Ideer,
og mellem de gladeligen opreiste, da det var
bleven bestemt, at Folkets Suverænitet skulde
anerkjendes, dets Skjæbne lægges i dets egne
Hænder. Den paafølgende 2den Marts ansattes
Collett af Prindsregenten som Medlem af det
for Riget anordnede Regjeringsraad og som Chef
for Departementet for det Indre; og i denne
Stilling afsluttede han i Forening med
Statsraad Aall Konventionen til Moss af 14de Aug.
1814, hvorved man vil paastaa, at de paa
Norges Vegne Kontraherende med Hensyn til de
Bestemmelser, der bleve tagne med Armeen,
af formentligt Ubekjendtskab med denne,
blottede Landet formeget i Tilfælde af fornyet
Udbrud af Krigen. Dennes Resultat i bedste
Tilfælde, Anerkjendelse af Selvstændigheden og
Eidsvolds-Konstitutionen, var dog anticiperet
og reddet ved denne Overenskomst.
Efter Konventionens Afslutning var Collett
Medlem af Interims-Regjeringen indtil
Foreningen med Sverige, da han indtraadte i det nye
Statsraad som Departementschef for det Indre.
Dette Departement sammensmeltedes siden med
Finantsdepartementet, til hvis Chef Collett
udnævntes i 1822 ved Grev Wedels Fratrædelse.
1818 var lian bleven Kommandør af
Nordstjernen, og fungerede samme Aar som Bærer af
Scepteret ved Kong Carl Johans Kroning i
i Throndhjem.
Collett befandt sig i Stockholm i 1821, da
den berygtede Bodøsag forhandledes der; men
baade han og hans Kolleger protesterede
forgjæves imod de engelske Fordringer. Magtens
Sprog seirede. Røgteisen af Norges
udenlandske Anliggender viste sig at være
Unionsfor-lioldets svageste Side. Stemningen opirredes
imod de Statsraadet der ikke havde mægtet
at give Retfærdighedens og Nationalærens
Røster Eftertryk nok. Man fordrede, at de heller
skulde have taget Afsked. Efter lange
Mellemrum blussede Forbittrelsen over den nationale
Tort idelig og altid i Veiret, og man skreg
endnu 6 Aar efter i og udenfor Storthinget paa
Rigsret over Statsraaderne Collett og Fasting ;
men Odelstinget i 1827 fandt dog
Konstitutionens Forskrifter iagttagne, og altsaa ingen
Grund til Tiltale i den Anlsdning. Men
derimod fandtes der anden Anledning til at skaffe
Uviljen en Udladning. Regjeringen var i det
Hele i disse Aar, dels formedelst denne Sag,
dels formedelst de gjentagne Propositioner til
Forandring i Grundloven, Spændingen i
Anledning af Konstitutionsfesten, ikke afholdte
svenske Statholdere o. s. v., ikke meget populær,
og Collett fik et Bevis paa, at han fortrinsvis
delte Skjebne med sine Kolleger, idet nysnævnte
Odelsthing ved Dekret af 1ste August
beordrede Tiltale imod ham, 1) for at have ved
sine Indstillinger bevirket tre (Toldvæsenet
angaaende) provisoriske Anordninger formentlig
grundlovmæssigen udgivne; 2) for ei at have
udbetalt nogle af 4de ordentlige Storthing
bevilgede Pensioner som Følge af dettes
Beslutning, og at have forelagt de af samme
Storthing reviderede Gage- og Pensionslister til
kongelig Approbation; samt 3) for at have
foretaget forskjellige Udbetalinger dels imod, dels
udenfor Storthingets Beslutninger, nemlig imod
Storthingets Reduktion i 1818 af Statholder- og
Statsministergagerne i Vakance-Tilfælde i de
3 Aar fra 1824 til 1827 — 24,000 Spd., og
udenfor dets Beslutninger hovedsageligen omtrent
100,000 Spd. til Anskaffelsen af to
Dampfar-tøier, og omtrent 130,000 Spd. til forskjellige
offentlige Bygninger, hvorimellem ogsaa til
Udvidelse og Forbedring af det saakaldte Palæ i
Kristiania. Tiltalen, der gik ud paa
Embeds-fortabelse, og Forsvaret, der krævede Afvisning
og Frifindelse, førtes af den Tids to . ypperste
Talenter for Skranken; hint af daværende
Højesteretsadvokat Sørenssen, dette af hans Kollega
Petersen, begge siden Statsraadet Og den
29de Oktober 1827 faldt saadan Dom:
„Forsaavidt angaar Aktions-Dekretets 3die Post, afvt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
