Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ses Sagen, som fortidlig anlagt forinden de
Stats-Regnskaber, der indeholde de paaankede
Udbetalinger, ere reviderede og deciderede.
Iøvrigt bør Chefen for den kgl. norske
Regjerings Firiants-, Handels- og Told-Departement,
Statsraad Jonas Collett. R. og K. af Hs. Mts. O. og
R. D. O., hvis under 1ste Post paaklagede
Forhold maa ansees foranlediget ved en efter
Omstændighederne undskyldelig Misforstaaelse af
Grundlovens § 17, og som under 2den Post
tiltales for Handlinger, der ikke skjønnes at staa i
aabenbar Strid med Grundlovens Forskrifter,
for Aktors Tiltale i denne Sag iri at være. De
af Sagen lovligen flydende Omkostninger
udbetales af Statskassen’1 o. s. v.
Ikke længe efter fik ogsaa Collett
Anledning til at erhverve det Offentlige en
betydelig Vinding af den Slags, som kan gribes og
tages paa. I 1825 var han ved Udnævnelse til
Serafimerridder designeret som den mest
udmærkede af Statsraaderne, og da han i 1829
etter den sidste svenske Statholder, Grev
Platens, Død var bleven tillagt Forsæde i
Statsraadet, fulgte deraf i dé syv Aar. han beklædte
denne Stilling, Besparelsen af den betydelige
Statholdergage. Var dette nu end mere en Følge
af en personlig kongelig Foranstaltning,
indlagde Collett sig dog en ubestridelig
Selvfortjeneste ved, igjennem Finantsdepartementets
Indstilling og Foranstaltning, at bevare for
Nationen Kongsberg Sølwærk, som Storthinget
havde besluttet skulde sælges for en Sum,
hvortil der ikke kunde mangle, og heller ikke
manglede Anbydere. Det varede derfor heller
ikke længe før Collett var saa populær en Mand,
som En i hans Stilling og under den stedfundne
raske Udvikling af Demokratismen kunde være.
Aar for Aar viste ogsaa Statsregnskaberne
i hvilke duelige Hænder Finantserne befandt
sig. Der var heller ikke delte Meninger om
Colletts Fortjenester i saa Henseende, og
Konjunkturerne medførte ogsaa, at de Aar, Collett
stod i Spidsen for deres Forvaltning og var
Folkets første Mand, vare de lykkeligste for
dette. Idetmindste de, hvori det følte sig
lykkeligst og —- om man vil forstaa dette Udtryk om
Aarene nogle og 30 — fuldblodigst. — Men saa
kom Storthingets Opløsningsbudskab af 2den
Juli 1836 før Budgettet endog var blevet
forelagt. Forgjæves havde de protesterende
Stats-raader i Stockholm foreslaaet, at Tliinget dog
maatte forelægges en bestemt Tid til at faa
dette færdigt. Det kongelige Prærogativ gjorde
sig gjældende, og Statsraad Collett var Den,
som skulde overbringe Budskabet. Ordren
maatte naturligvis efterleves; men om at komme
aldeles pludselig, ganske som Lynet fra den
blaa Himmel, indeholdt den intet. Dette havde
aldrig været Tilfælde og Brug, og Collett,
Fi-nantsministeren, hvem en budgetløs Mellemtid
og Kostbarheden af et extraordinært Storthing
paa den ene Side, og Muligheden for
Storthinget i de Par mellemliggende Dage dog at faa
et Slags Budget og endel andre paahvilende
finantsielle Sager affærdigede paa den anden
Side stod for Hovedet, besluttede at give
Storthinget Anledning til saaledes at benytte sine
sidste Timer, og underrettede derfor
Præsidenten strax efter Kurerens Ankomst om den
forestaaende Opløsning. Storthinget benyttede,
som bekjendt, Underretningen til at afæske
Collett den fra Stockholm komne Protokol, og ifølge
et udførligt Foredrag fra Justitsdepartementet
om dets Kompetents dertil samt Statsraadets
enstemmige Beslutning nogle Timer før
Oplosningen skulde foregaa, efterkom han
Anmodningen. De Følger, dette havde, vare ikke
lette at forudse eller at afværge. Den første var,
som bekjendt. Rigsret og Domfældelse til Mulkt
over det ene Medlem af Statsraadsafdelingen i
Stockholm, som ikke havde protesteret,
daværende Statsminister Løvenskiold, den anden Grev
Wedels Udnævnelse til Statholder og den tredie
Statsraad Colletts Afsked paa et Vink om
Ansøgning, den han dog erholdt med fuld Gage.
Collett var siden 1798 gift med sin Cousine
Maren Kirstine Collet, og han døde i Kristiania
3die Januar 1851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
