Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Herman Foss,
Mellem vore Statsmænd fra det første
halve Aarhundrede efter 1814 indtager
Herman Foss en fremragende Plads, maaske
allermest gjennem den høje Grad af
Samvittighedsfuldhed, der altid lod ham følge sin
Overbevisning uden at tage noget af de Sidehensyn,
fra hvilke den politiske Leder ofte har meget
vanskeligt ved at sige sig helt løs. Foss var
derfor ingen Partimand, og havde maaske
under andre Forhold, netop paa Grund af denne
hos ham stærkt fremtrædende Ligevægt, havt
vanskeligt ved at gjøre sig gjældende, om den
ogsaa bestandig maatte have indgydt
almindelig Agtelse for hans Færd, som offentlig Mand.
Fra sin Barndom af var Foss bestemt for
en Bane, der ikke stemte med hans egen
Til-bøjlighed. Han var født i Bergen 17de
September 1790 og blev tidlig indsat paa et af
sin Fødebys Handelskontorer, da hans Forældre
paa den Maade bedst antoge at kunne dæmpe
hans stærke Tilbøjlighed til at vælge den
militære Stand. Det Haab, som de i denne
Henseende havde dannet sig, slog imidlertid fejl.
Sønnens Ulyst til at følge den af Forældrene
valgte Yej blev stedse stærkere, og da Krigen
udbrød i 1807, kunde de ikke længere holde
ham tilbage. Efter en farefuld Overreise ved
Vintertid, hvorunder han blandt andet led
Skibbrud paa den jydske Kyst, ankom Herman
Foss i Begyndelsen af 1809 til Kjøbenhavn,
hvor han erholdt foreløbig Ansættelse som
Sekonløjtnant. Senere tog han Examen og
blev snart ansat i Artilleriet. Forinden havde
han erholdt Danebrogskorset for den
Dygtighed, hvormed han som Chef for nogle
Strandbatterier paa Langeland havde kjæmpet mod
Englænderne.
I 1813 vendte Foss tilbage til Bergen,
hvor han tillige i ti Aar virkede som Lærer
ved den derværende Realskole. Han fik ogsaa
Anledning til at ledsage en ung Mand paa en
Udenlandsrejse og benyttede denne Anledning
til saa meget som muligt, at udvide sit
Kundskabsforraad. I Bergen udgav han sammen
med Kristian Magnus Falsen og Jonas Rein
det under Navnet Den norske Tilskuer
bekjendte Tidsskrift. I 1824 udgav han ogsaa
sammen med Lyder Sagen en i flere
Henseender meget fortjenstfuld Bergens
Beskrivelse. Ogsaa paa andre Maader har Foss
optraadt i Literaturen, bl. a. med en meget
udbredt Oversættelse af Tegners Frithjofs
Saga, der har bidraget meget til at gjøre
dette Digt kjendt og læst i Norge. Bekjendt
er ogsaa det poetiske Indlæg, som Foss
leverede i Striden om „Norges Dæmring", kaldet
Tidsnornerne, hvori han stillede sig paa
Welhavens Side, men uden at han derved
paadrog sig det Ilad, som dennes øvrige
Meningsfæller.
I 1827 traadte Foss, der i 1825 var
bleven Kaptejn, ind i det offentlige Liv, idet han
som en af Bergens Repræsentanter tog Sæde
paa Storthinget. I 1828 var ban Medlem af
det overordentlige Storthing, og var i 1830
Repræsentant for Moss, hvorhen lian i
Mellemtiden var bleven forflyttet. I 1830 blev han
Batterichef og flyttede som saadan til Kristiania,
hvorpaa han indtil 1845 stadig var en af
Hovedstadens Repræsentanter paa Storthinget. Dette
havde i ham et af sine dygtigste Medlemmer
og viste, at det paaskjønnede ham ved stadig
at vælge ham til Præsident i Odelsthinget. Fra
’ 1839 var han Statsrevisor, fra 1840 Storthingets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
