Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christopher Hansteen,
De Videnskabsmænd, der i do første Aar
efter det norske Universitets Stiftelse virkede
ved dette som Lærere, havde en meget
vanskelig Opgave, idet de vare saa godt som
blottede for alle de Hjælpemidler, som ellers ansees
for uundværlige for videnskabelige Studier, og
derhos den forvirrede Tilstand, hvori Statens
Pengevæsen befandt sig efter den langvarige
Krig og efter Løsrivelsen fra Danmark, ogsaa
virkede trykkende paa dem, som paa alle de
øvrige Klasser af Samfundet. Saa meget mere
fortjene da de Mænd Beundring, som under
saadanne Forhold ikke alene formaaede at
fastholde sine videnskabelige Interesser, men
endog tiltrods for alle Hindringer at tilkjæmpe
sig et Navn, der er agtet i alle Europas
videnskabelige Kredse. En saadan Mand var
Christopher Hansteen, vort Universitets Lærer i
anvendt Mathematik.
Hansteen er en af de faa fremragende
Mænd, der først have seet Dagens Lys i
Christiania. Han fødtes i denne By 26 Septbr.
1784. Faderen var en danskfødt
Toldembeds-mand. Modersn derimod en Slægtning af den
bekjendte Filosof, Professor, senere Statsraad
Treschow. Hans Søster var den i vor Literatur
som Memoireforfatterinde bekjendt Conradine
Dunker, Regjeringsadvokat Bernhard Dunkers
Moder. Da hans Fader allerede døde i 1791
og Intet efterlod, blev Christopher og hans
Sødskende opdragne under meget tarvelige Kaar;
efter at have gjennemgaaet Christiania
Kathedralskole, blev han i 1802 Student ved
Kjøbenhavns Universitet og underkastede sig i det
fölgende Aar den philologisk-philosophiske
Examen for derpaa at kaste sig over det juridiske
Studium. Men dette faldt ikke i lians Smag,
og Jurisprudentsen blev derfor heller ikke det
Fag, i hvilket Hansteen vandt sine Laurbær.
Først lagde han den en Gang paa Hylden, men
tog atter fat, da han mistede et Levebrød, han
i halvandet Aars Tid havde havt som Lærer
for en ung Adelsmand i Sorø. Dog blev det
heller ikke anden Gang synderlig bevendt med
disse Studier, og inden han var bleven færdig,
fik han i 1806 en Ansættelse ved Frederiksborgs
Latinskole som Lærer i Mathematik. Endnu
havde han dog ikke opgivet enhver Tanke paa
det juri diske Studium, som han fremdeles stræbte
at fortsætte, og da det ikke gik, var aet til en
Tid hans Tanke at lægge sig efter Medicinen,
som Brødstudium.
Men medens han saaledes vaklede frem og
tilbage uden at kunne bestemme sig med Hen-
syn til Valget af Levevej, indtraf der et
Tilfælde, der blev afgjørende for hans Fremtid, —
hvis man for Øvrigt har Ret til at kalde
saadanne Begivenheder for Tilfældigheder Han
blev nemlig under sin Syslen med at
forfærdige en Globus opmærksom paa, at der i
Nærheden af Sydpolen var opdaget en magnetisk
Polaregn, og kom derigjennem ind paa Studiet
af Magnetismen, hvor det blev hans Ønske at
gaa videre og paavise en tilsvarende nordlig
Polaregn. Da lian stedse blev mere interesseret
af dette Arbejde, og han troede at have Udsigt
til, at det vilde bringe Resultater, lagde han
endelig det juridiske Studium for bestandig paa
Hylden. I 1812 udsatte det danske
Videnskabs-selskab som en af sine Prisopgaver ogsaa den,
at udfinde en fastere, vissere og paa Erfaring
grundet Theori over Magnetnaalens Misvisning
og Heldning, og Hansteens Besvarelse vandt
Selskabets Præmie. Denne Afhandling, som
for Øvrigt aldrig er udgivet i Trykken,
foranledigede vistnok ogsaa, at han fik Ansættelse
som Lektor i den anvendte Mathematik ved det
nyoprettede norske Universitet, i hvilket Fag
lian senere (i 1816) blev Professor. Under dette
Frofessorat henhørte ogsaa Astronomien, der
først i 1857 fik en særskilt Lærerpost.
Efter den oprindelige Bestemmelse skulde
Hansteen, forinden han tiltraadte sit nye
Embede, have foretaget en videnskabelig
Udenlandsrejse ; men Krigsforholdene forhindrede
ham heri og tvang ham til at nøjes med at
opholde sig et Aar i Kjøbenhavn for sin
Uddannelse. Han var saaledes i Danmark, da
Kielerfreden sluttedes, og da Norge erklærede
sig uafhængigt. I Mai 1814 giftede han sig
med en Datter af Professor Borch i Sorø og
forlod i Juli med hende og sin Broder, samt
en Del norske Matroser, der vare undslupne
fra de engelske Prisoner, Kjøbenhavn for paa
en aaben Baad at naa Fædrelandet. De naaede
lykkelig og vel Skagen og benyttede derfra
Nattens Mörke og en rask Vind for at naa
over til Norge. Allerede vare de kun et Par
Mile fra Kysten, da de bleve indhentede af en
engelsk Fregat og to engelske Brigger, for
hvilke de maatte lægge bi. Imidlertid blev
Fangenskabet ikke langvarigt, da Fregatchefen
efter en halv Times Tid slåp de Reisende løs,
hvorpaa disse uden videre Besvær naaede
Langesund.
Hansteen stod saaledes atter I sit
Fædreland, skjønt under lidet gunstige Forhold.
Universitetet, som i det Hele endnu var udstyret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
