Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa den mest tarvelige Maade, manglede
fornemlig alle Hjælpemidler for Hansteens Fag.
Han maatte saaledes anstille de astronomiske
Observationer, som det paalaa liam at udføre,
hjemme i sit eget Hus, senere i et lidet Lyst-"
hus og med laante Instrumenter. Imidlertid fandt
han dog selv under disse lidet opmuntrende
Vilkaar Adgang til at fortsætte sine tidligere
Studier og kunde allerede i 1819 som Frugten
af disse udgive sit store, paa Tydsk forfattede
Arbejde, „Undersøgelser overjordmagnetismen",
der grundlagde hans europæiske Berømmelse,
og til hvis Udgivelse han erholdt Understøttelse
af Carl Johan. For at kunne supplere de ældre
Iagttagelser over Magnetismen foretog han i de
følgende Aar forskjellige Rejser, bl. a. i 1825
en til Torneå; men fornemlig var det et længe
næret Ønske hos ham at kunne foretage en
Rejse til Sibirien, der var en af de for
Jordmagnetismens Theori vigtigste Dele af Jordens
Overflade, men hvorfra der hidtil ikke forelaa
nogen Observationer. Gjennem det femte
ordentlige Storthings Liberalitet blev han nu sat
istand til at faa opfyldt dette Ønske, og reiste
i 1828 derhen, ledsaget af den norske Søofficer,
Due og en tydsk Naturforsker, Ermann. Efter
at han i 1830 var vendt tilbage fra denne
Reise, nedlagde han de paa den vundne
Resultater i flere Afhandlinger, der ere trykte i
norske og fremmede Tidskrifter, og berigede
derigjennem paa Ny den Videnskab, der allerede
før skyldte ham saa meget.
Kort efter hans Hjemkomst fra Sibirien,
bevilgede ogsaa Storthinget de fornødne
Midler til Opførelsen af et astronomisk
Observatorium ved Christiania, i hvis Nærhed der senere
opførtes en Bygning for magnetiske
Observationer. Her boede Hansteen fra 1830 til sin
Død. Foruden som Universitetslærer og
Videnskabsmand har han ogsaa paa én fortjenstfuld
Maade virket i flere andre Henseender, som
Lærer ved den militære Høiskole, som Chef
for Norges geografiske Opmaaling, og som
Regjeringens Konsulent i flere praktiske
Spørgsmaal af større eller mindre Vigtighed. Derhos
har han som Forfatter udfoldet en betydelig
Virksomhed. Hans fleste Verker og
Afhandlinger behandle selvfølgelig rent videnskabelige
Spørgsmaal, men han har ved Siden deraf
ogsaa i sine meget læste Beskrivelser over sine
Rejser i Norge og Sibirien vist sig i Besiddelse
af en ikke ringe Evne til at levere populære
Skildringer.
I 1856, da Hansteen havde været
Embedsmand i femti og Professor i firti Aar, fejredes
under almindelig Deltagelse hans Jubilæum, i
hvis Anledning der ogsaa blev slaaet en
særskilt Medaille. Han erholdt da ogsaa Fritagelse
for at holde Forelæsninger. Da lian i 1861 tog
sin Afsked, bevilgedes ham hans fulde Gage i
Pension. Endnu levede han i tolv Aar, indtil
han 15 Maj 1873 afgik ved Døden. Lige til det
Sidste bevarede Hansteen sin legemlige Styrke,
hvorpaa han bl. a. gav et mærkeligt Bevis, da
han faa Aar før sin Død ved at overkjøres
paa Gaden flk en større Beskadigelse, men
desuagtet gik hjem tilfods. Derimod aftog
hans aandelige Kraft temmelig stærkt i de
sidste Aar. Med sin forlængst afdøde Hustru
havde Hansten 4 Børn, der overleve ham,
nemlig en Søn, Sølwærksdirektør II. Hansten, og
3 ugifte Døttre.
At en Mand, som Hansteen i sit lange og
virksomme Liv blev optagen i en Mængde
videnskabelige Selskaber og af sin egen, saavel
som af fremmede Fyrster hædredes med
Ordener, siger sig næsten selv. Det maa her være
nok af disse Udmærkelser at nævne en, at han
ved sit Jubilæum i 1856 fik Medaillon for
Bor-gerdaad i Guld. Disse Æresbevisninger kunne
imidlertid ikke gjøre noget til eller fra med
Hensyn til hans videnskabelige Betydning. Det
er væsentlig til Jordmagnetismen, denne er
knyttet, hvis Studium egentlig først er kaldt
tillive gjennem Hansteen, og som for en
væsentlig Del hviler paa hans Undersøgelser. Det
er for Øvrigt herved at mærke, at han selv i
sine senere Aar paa Grund af sine egne
Observationer blev ledet til at opgive den Theori,
som hau i 1819 havde fremsat i sit ovenfor
omtalte Hovedverk, uden at han i dets Sted
kunde slutte sig til nogen ny og mere
sandsynlig Hypothese. Dette er imidlertid Noget,
hvorpaa enhver videnskabelig Forsker, navnlig inden
Naturvidenskabernes Verden maa være
forberedt, da Theoriernes væsentlige Betydning
folen stor Del netop ligger deri, at de kunne
danne Udgangspunkter for nye Undersøgelser,
der lede til nye og rigtigere Synsmaader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
