Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg.
I det syttende Aarhundrede nævnes oftere
i den norske Krigshistorie Christian
Nilssøn Holberg, der uden Tvivl var en Thrønder,
og som findes at have deltaget i alle
Krigsbegivenheder i Norge mellem Hannibalsfeiden
og Gyldenløvefeiden; navnlig udmærkede han
sig ved Throndhjems Tilbageerobring i 1658.
Uden Tvivl omtrent ved Midten af Aarhundredet
havde han været i maltesisk og venetiansk
Krigstjeneste, og efter sin Hjemkomst steg han
efterhaanden til Oberstlieutenant ved
Bergen-husiske Regiment og fungerede i denne Stilling
undertiden som Vicekommandant paa Bergenhus.
Han døde i Bergen 1686, efterladende sin Enke,
Karen Lem, en Datter af Lector theologiæ
i Bergen og Sogneprest til Fane Peder Lem
samt Datterdatter af den bergenske Biskop
Ludvig Munthe, med tre Sønner og tre Døtre;
sex andre Børn vare døde før Faderen. Den
yngste af Børnene var Sønnen Ludvig
Holberg, der var født i Bergen 3die December
1684 og altsaa kun lidet over aarsgammel ved
Faderens Død. Familiens økonomiske Stilling
var ved den Tid endnu ret god, men et halvt
Aars Tid senere forandredes den ved den store
Ildebrand, -som overgik Bergen, til det
modsatte, saa at den Arvelod, der ved Moderens
Død 1695 tilfaldt hvert af Børnene, kun blev
ringe. Ludvig Holberg sattes allerede som
ganske liden i tydsk Skole i çergen og lagde
tidlig en betydelig Lærelyst for Dagen, men
ti Aar gammel blev han Underofficer ved
Oplandske Regiment, og hans Farbroder og
Formynder Peder Lem sendte ham derfor til
Oplandene til sin Fætter Otto Munthe, der
var Sogneprest til Fron i Gudbrandsdalen, og
som for Opholdet skulde oppebære
ünder-officersgagen. Da denne imidlertid ikke blev
udbetalt og Ludvig derhos fandtes mere skikket
for Bogen end for Militsen, blev han efter et
temmelig kortvarigt Ophold paa Fron sendt
hjem til Bergen, hvor han kom i Huset hos
sin Formynder og indsattes i Latinskolen sammen
med sine to ældre Brødre, der dimitteredes til
Universitetet 1701, medens Ludvig, der egentlig
først skulde være bleven Student 1703, allerede
dimitteredes 1702, da Skolen ved Bergens nye
store Ildebrand i dette Aar var lagt i Aske.
20de Juli 1702 blev Holberg immatrikuleret
som Student, men maatte snart vende hjem
for at blive Huslærer hos Provst Weinwich
paa Voss, hvor han blev vel anseet som Prædikant
af Bønderne, men i Familien lidet yndet som
en altfor streng Tugtemester. Han reiste derfor
efter et Aarstids Forløb atter til Kjøbenhavn
i 1703 og kunde allerede om Vaaren 1704
underkaste sig baade den filosofiske og
theologiske Examen, den sidste med Karakteren
Laudabilis. Hans økonomiske Stilling nødte
ham atter til at forlade Kjøbenhavn og til at
gjenoptage sin Lærervirksomhed; han erholdt
denne Gang Plads hos Mag. Nils Smed,
dengang Lektor, senere Biskop i Bergen. Men
heller ikke dette Ophold i Hjemmet blev af
lang Varighed, thi ved at læse de Dagbøger,
som Lektoren havde holdt paa sine vidtløftige
Udenlandsreiser, blev den unge Mand greben
af en saa uimodstaaelig Reiselyst, at han uden
Hensyn til Slægts og Venners Raad og kun
forsynet med 60 Rdlr., som var alt, hvad han
kunde opdrive, forlod sin Fødeby, som han
aldrig mere gjensaa, og drog til Holland. I
Amsterdam opholdt han sig en fjorten Dages
Tid, hvorved hans fleste Penge slåp op, og
da paa samme Tid, som hans Haab om at
fortjene noget ved Informationer slog feil,
ogsaa hans Helbred var svag, maatte lian reise
til Badene i Aachen. Her kom han til den
Yderlighed, at han havde tænkt at forlade sit
Logis uden at betale, hvad der kun hindredes
ved hans Verts Paapasselighed. I længere Tid
synes han nu at have ført et sandt Eventyrerliv,
en Tid reiste han med en „moscovitisk
Edelmand", men efter omtrent et Aars Forløb
lykkedes det ham dog ved Laan at opdrive
Penge til Hjemreisen til Norge. Da han nødig
vilde komme hjem til Bergen, som han saa
ubesindigt havde forladt, valgte han, da han
1705 vendte hjem til Fødelandet, at drage til
Christianssand, hvor han ogsaa havde
Slægtninge i Biskop Ludvig Stouds Familie.
Biskoppen døde imidlertid kort Tid efter Holbergs
Ankomst til Christianssand, men dennes Søn,
Otto Stoud, Capellan ved Domkirken, tilbød
ham Ophold i sit Hus, hvor han tilbragte den
hele Vinter. Ogsaa her levede Holberg især
af at give Undervisning i fremmede Sprog, og
synes i det Hele taget at have ført et
behageligt Liv og deltaget i Byens høiere
Selskabelighed, ja endog at være kommen i nærmere
Bekjendtskab med Byens unge Damer, som
han omtaler paa en meget rosende Maade.
Sagnet vil vide, at han her for første og sidste
Gang i sit Liv skal have været forelsket; som
Gjenstanden for hans Kjærlighed nævnes en
Bispedatter, og da sandsynligvis hans
Næst-sødskendebarn, Sophia Stoud, men hans Ønske
kunde dengang ikke realiseres, og maaske er
dette Grunden til, at hans Reiselyst vaagnede
saa snart igjen. I ethvert Fald drog han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
