Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
førte Huitfeldt Orlogsskibet „Dannebroge", der
skal have havt en Besætning af 600 Mand og 70
Kanoner. I dette Aars Sommer blev Flaaden
under Generaladmirallieutenant Ulrik Christian
Gyldenløve afsendt for at convoyere fra Danzig
til Kjøbenhavn 6000 Mand Russiske Tropper,
der i Forening med den Danske Armee skulde
angribe Sverige, men paa Veien tilredtes
Skibene saa ilde af Storm — Dannebroge fik
Fokkemasten knækket —. at nogle af dem som
ubrugelige for lang Tid maatte sendes til
Kjøbenhavn, andre gik til Kjøgebugt for at
istandsættes. Da man nogenlunde havde raadetBod
paa Skaden, fik Gyldenløve Befaling at seile
til Bornholm for derfra at dække Transporten
fra Danzig, men da en overlegen Svensk Flaade
løb ud fra Carlserona og den Danske var svagt
bemandet paa Grund af en blandt Mandskabet
udbrudt heftig Sygdom, saa Gyldenløve sig nødt
til at holde sig defensiv og forblive i
Kjøgebugt, hvor han 4 Octbr. blev angreben af den
Svenske Admiral Wachtmeister, der paa Grund
af den Danske Flaades slette Forfatning nu
troede Seiren let. De Danske mente i
Begyndelsen, at det var Coffardiskibene, der kom
fra Danzig, men da Vildfarelsen opdagedes, gav
Gyldenløve Signal til at kappe Ankerne
foldes hurtigere at komme i Orden, hvilket dog
ikke ret vilde lykkes, da Modvind hindrede de
Danske fra at komme i aaben Sø. Imidlertid
kunde den Svenske Flaade heller intet
synderligt udrette, og efter nogen Kamp med den
Danske Avantgarde, der tappert forsvarede sig,
trak den sig igjen tilbage til Carlserona efterat
have erobret og ødelagt nogle af de fra
Danzig kommende Transportskibe. Under Striden
laa Commandeur Huitfeldt med sit Skib i
Spidsen for Avantgarden og saaledes Fienden
nærmest; han biev derfor strax omringet af det
Svenske Admiralskib og tre andre Skibe, men
Gyldenløve og Viceadmiral von Støcken bistode
ham saa kraftigt, at de Svenske maatte vende
af. Imidlertid var det lykkets Huitfeldt at komme
til Luvart for Fienden, hvem han nu gav det
ene glatte Lag efter det andet, men efter kort
Tids Forløb opstod der under den heftige
Skydning Brand agter i Skibet, som det antages,
ved Ilden fra dets egne Kanoner, og alle
An-strængelser for at slukke bleve frugtesløse. A’ed
at sa?tte Skibet paa Land vilde Besætningen
muligvis kunnet reddes, men paa Grund af den
stærke Paalandsvind vilde et saadant Forsøg
have udsat den hele Danske Flaade og Byen
Kjøge for den mest overhængende Fare; denne
Pris for Livet forekom med Rette Huitfeldt for
høi. Han forsøgte derfor en anden Udvei,
nemlig at bringe Skibet tilankers, og dette var
endelig ogsaa lykkets, da Ilden kort efter naaede
Krudtkammeret, og Skibet sprang i Luften med
den hele Besætning, antagelig omtrent 500 Mand.
Kampen varede fra Kl. mellem 2 og 3 til
henimod 4 om Eftermiddagen. Medens Skibet
brændte og efterhaanden Mesanmasten,
Stormasten og Fokkemasten gik overbord, vedblev
Huitfeldt ufortrødent at beskyde Fienden,
hvilket paa begge Flaader vakte stor Beundring.
Blandt de omkomne var ogsaa Etatsraad Ole
Hansen og flere af Commissiariatet, kun en
Chalouppe med nogle faa Rorsfolk og 3 Mand i
en Fiskerjolle slåp derfra med Livet;
Redningsforsøg fra de andre Skibe i Flaaden skulle være
umuliggjorte ved den stærke Kuling. Da Kam-
pen gik for sig nær Hovedstaden, vare Kongen
og flere af Byens Indvaanere Tilskuere derved.
Ved de Svenskes Retraite kom to af deres
Orlogsskibe paa Grund ved Dragø og bleve
beskudte fra Stranden. Da de ei kunde komme
løs, bleve de den følgende Dag forladte af
Besætningen efter at være stukne ibrand. I
Anledning af Kampen blev der slaaet en
Sølvme-daille. For faa Aar siden blev Stedet, hvor
Dannebroge sank, undersøgt af Dykkere og en
Del Kanoner m. m. optaget.
Det har hidtil været berettet, at kun nogle
Dele af Huitfeldts Legeme gjenfandtes ved
Stranden og gjenkjendtes paa hans Bing; der
existerer imidlertid et Brev fra hans Enke,, hvori
hun træffer Foranstaltninger i Anledning af
hans Begravelse, og i det Huitfeldtske
Grav-capel ved Hudrum Kirke findes hans Kiste, der
vistnok nu mangler Indskrift, men alligevel er
kjendelig nok ved Vaabenerne og en Blyplade
med en Afbildning af „Dannebroge".
VedAab-ningen af samme i Aaret 1869 fandtes ogsaa et
helt Legeme; Benene vare bøiede stærkt opad
i Knæerne og Overkroppen flere Gange indhyllet
i et Fløielsklæde, der havde fæstet sig saaledes
til denne, at det ikke lod sig skille derfra og
umuliggjorde en nærmere Undersøgelse.
Efter Faderen besad Huitfeldt Sædegaarden
Throndstad, hvor han opholdt sig den Tid,
Tjenesten levnede ham. 5 Mai 1696 blev han i
Christianssand gift med Kirsten Røyem, en
Datter af Amtmand i Lister og Mandals Amt Claus
Nilssøn Røyem og Else Marie (Christiansdatter)
Dop. Efter Mandens Død bevilgedes der hende
en Pension af 200 Rigsdaler aarlig, en
Trediedel af en Commandeurs Gage. Godset
bestyrede hun med Kraft og synes i sin Enkestand
betydelig at have forbedret sine ved Mandens
Død mindre gode økonomiske Vilkaar; Biskop
E. Pontoppidan roser hende som „en meget
christelig og fornuftig Dame", der ved sin Gaard
havde oprettet en Skole for omløbende
Tiggerbørn, hvor de især undervistes i
Christen-domskundskab; hver Morgen Kl. 5 holdt hun
selv Bøn med alle Tjenestefolkene. Hun døde
først 19 Juni 1750 næsten 79 Aar gammel og
er begraven hos sin Ægtefælle i Capellet ved
Hudrums Kirke, hvor hendes Kiste endnu
findes med en Inscription. Iver Huitfeldt havde
med sin Frue 3 Sønner og 4 Døtre, af hvilke
1 Søn og 2 Døtre døde spæde før Faderen; de
andre Børn vare : Else Huitfeldt († 1743), gift
med Etatsraad og Lagmand over Oplandene
Andreas Lachmann († 1752), med hvem hun
havde 5 Børn; 2) Margrete Sophie Huitfeldt
(† 1744), gift med Generalmajor Daniel Andreas
Gunther († 1769), med hvem hun havde 12
Børn; 3) Tønne Huitfeldt, død 1716 i
Kjøbenhavn som Søcadet; 4) Claus Huitfeldt til
Throndstad, død 1749 som Etatsraad og Lagmand over
Tønsbergs og Frederiksstads Lagdømme, der
var gift med sin Cousine Anne Margrete
Huitfeldt († 1777); af deres 9 Børn var Sønnen
Lieutenant Tønne Huitfeldt, der døde sindssvag
Aar 1800, Iver Huitfeldts sidste mandlige
Descendent.
Det Portrait, der ligger til Grund for
nærværende Billede, og som maaske er en Copi,
tilhører Consul A. Huitfeldt i Throndhjem.
H. J. Huitfeldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
