Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudolf
Keyser.
Familien Keyser har i de sidste
Generationer frembragt flere talentfulde og bekjendte
Mænd. En af dem er Historikeren Rudolf
Keyser (Søn af den i 1810 afdøde Biskop i
Kristiansand, Johan Mikael Keyser) født i
Kristiania Iste Januar 1803. Da hans Moder
efter Faderens Død i 1818 flyttede ind til
Kristiania, blev Rudolf Keyser indsat i sin Fødebys
lærde Skole, fra hvilken han ogsaa i 1820
dimi-teredes til Universitetet. Det var hans første
Plan at studere Theologi; men han opgav snart
denne for at følge den stærke Lyst, der drev
ham til udelukkende at opofre sig for Historien,
navnlig den nordiske. Der var i dette Fag
meget at gjøre, og Keyser tog Arbejdet fra
Grunden af. Det gamle Sprog var den Gang,
han begyndte sine Studier, i Kristiania saa
godt som ukjendt, og Keyser besluttede da at
reise til Island for der at lære det. I to Aar
opholdt han sig paa denne 0 med
Understøttelse af Selskabet for Norges Vel og kom i
August 1827 tilbage til Fædrelandet. I
Begyndelsen af det følgende Aar blev han
konstitueret Docent og i 1829 Lektor (i 1837
Professor) i Historie og Statistik. Det sidste af
disse Fag foredrog han, indtil han i 1834
derfor blev fritagen. I henimod to Aar (1835—
1837) opholdt han sig derpaa i Kjøbenhavn for
at forberede Udgivelsen af Norges gamle
Love og senere i omtrent et halvt Aar i
Sverige i samme Øjemed. I Aarene 1846—1849
udkom disse i tre Bind, medens det fjerde
endnu ikke er udgivet; R. Keyser og hans
Medarbeider P. A. Munch have deri nedlagt
Frugterne af sit store Arbejde for at samle
og offentliggjøre de bevarede Mindesmærker
af vor gamle Ret indtil Udgangen af det fjor-
tende Aarhundrede. Af andre gamle Skrifter
har Keyser ogsaa besørget en Del udgivne i
Forening med P. A. Munch, men fornemlig
med C. R. Unger, nemlig Kongespejlet og
Olaf den Helliges Saga, der begge udkom
som Universitetsprogramer i 1848 og 1849, og
Strengleikar og Barlaam og Josaphats
Saga, der udkom i 1850 og 1851 paa
Bekostning af det den Gang bestaaende
Oldskrift-selskab.
Medens Keyser saaledes virkede som
Udgiver, varede det forholdsvis længe inden han
optraadte som selvstændig Forfatter efter en
større Maalestok. Hans Tilbøjelighed var ikke
meget for offentlig Fremtræden, og han
nøjedes derfor med at udarbejde sine Verker som
Forelæsninger og paa denne Maade udbrede
sine Anskuelser, der i mange Punkter vare
stærkt afvigende fra de ældre. Kun
lejlighedsvis offentliggjorde han mindre Skrifter,
som Nordmændenes Religionsfo r
fatning i Hedendommen (1847), ligesom
undertiden Brudstykker af hans lærde
Forelæsninger bleve meddelte i forskjellige
Tidsskrifter.
Først i 1856—1858 udkom Keysers store
Arbejde over Den norske Kirkes Historie
under Katholicismen (I—II), der er bygget
paa de den Gang tilgjængelige Materialier og
Forarbeider. Det er Keysers bedste Verk,
det, hvorpaa hans literære Anseelse især hviler.
Hans behagelige og lette Fremstilling gjør det
læseligt for Alle, selv for det Publikum, som ellers
kunde føie sig bortstødt af dets strenge
Videnskabelighed, og gjør detpaa samme Tid til en Pryd
for den Literatur, som det tilhører. Den
Opsigt, som det vakte ved sin Udgivelse, bevæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
