- Project Runeberg -  Norsk portræt-Galleri /
107

(1877) Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Christoph Andreas Lange,

Det er et smukt Trekløver af norske
Historikere, som omtrent samtidig bortreves,
P. A. Munch, R. Keyser og C. C. A. Lange,
hver af dem med sine Forskjelligheder fra de
andre, udfyldende sin Plads. Lange var af
dem den mindst fremtrædende; men hans
Betydning i sin Videnskab er derfor meget stor.
Alene som Grundlægger og første Udgiver af
den store Samling af Oldbreve, der bærer Navnet,
Diplomatorium Norvegicum, har han indlagt
sig meget betydelige Fortjenester af vor
middelalderske Historieforskning. Han liar derigjennem
gjort det muligt at bearbejde den hidtil kun
altfor lidet belyste Del af vor Historie, der
ligger efter den Tid, da Sagaerne ikke
længere kunne benyttes som Kilder. Før Langes
Tid var „Diplomtiden" en Periode, hvortil man
maatte søge sine Kilder sammen fra allehaande
Samlinger i Arkiver og Bibliotheker, rundt om
i Skandinavien og Nordtydskland, medens de,
naar det af Lange begyndte og af hans
Medarbejdere og Efterfølgere med Kyndighed og
Samvittighedsfuldhed ledede Arbejde har faaet
sin Afslutning, ville være let tilgjængelige i
en eneste trykt Samling, Bom i sin Art vil
være et enestaaende Arbejde. I andre Lande
har man fra langt tilbage søgt at tilveiebringe
lignende Samlinger af alle bekjendte Aktstykker,
der vedkomme den ældre Historie, men har
ikke altid været heldig i Udførelsen af denne
Plan. I Danmark er man ikke en Gang
begyndt at trykke, medens man i Sverige har
langt tilbage før Maalet er naaet. Paa begge
Steder er man gaaet ud fra, at alt Stof maatte
være samlet, forinden man kunde begynde
Udgivelsen. Dette har lagt store Hindringer i
Vejen for Udførelsen. Lange saa denne
Vanskelighed og undgik den med megen praktisk
Sans. Han inddelte Værket i forskjellige
Samlinger, hvoraf hver er delt i to Halvbind og
omfatter Diplomer fra hele den Periode, som
skal belyses ved Diplomatariet. I videnskabelig
Henseende kan der maaske rejses nogle
Indvendinger mod denne Plan; men den har
ialfald medført den Fordel, at et støn-e Antal
Diplomer er bleven tilgjængeligt meget før,
end det ellers vilde være skeet. Diplomatariet

har saaledes allerede nu gjort en betydelig
Nytte. De hidtil trykte sytten Halvbind
indeholde omtrent 8000 Diplomer, og naar Alt er
færdigt, vil Tallet maaske være voxet til
henimod 15,000. Værket vil da blive afsluttet med
et Register til alle Dele og et Plancheværk
over de til Diplomerne føjede Sigiller.

Lange var født paa Stabæk i Østre Bærum
13de August 1810 og blev 1833 theologisk
Kandidat. Som Student havde han i nogen Tid
været ansat ved en Boghandel, men overtog i
Juli 1834 en Post ved Søkadetinstitutet som
Lærer i Historie og forskjellige andre Fag.
Fra Fredriksværn, hvor han boede medens lian
indehavde denne Stilling, foretog han i 1843
en Reise i Norge for at fuldstændiggjøre sine
Samlinger til Klostrenes Historie og besøgte i
1844 og 1845 Nordtydskland for at benytte de
derværende Arkiver. Ved Henrik Wergelands
Død blev Lange i 1845 Rigsarkivar og stod i
denne Stilling til sin Død, der indtraf 10de Maj
1S61. Medens han var Rigsarkivar foretog han
i 1853 en Rejse til Sverige, og i 1857 en til
Belgien, Holland og Nordtydskland i samme
Øiemed, som de foregaaende. I 1851 var han
i Kjøbenhavn for at underhandle om Udlevering
af norske Arkivsager, men opnaaede dog neppe
ved den der afsluttede Traktat (af lode Septb.
1851) saa meget, som Norge kunne ansees
berettiget til at erholde. Lange var Medlem af
forskjellige norske, svenske og danske lærde
Selskaber. Hans literære Arbeider ere for en
stor Del omspredte i forskjellige Tidsskrifter,
deriblandt i det af ham selv (1847—1851)
redigerede Tidsskrift for Videnskab og
Literatur. Af hans særstolt udkomne Skrifter
er De norske Klostres Historie (1847;
2den Udgave 1856) det betydeligste og i sig
selv et meget fortjenstfuldt Arbejde. I 1857 og
følgende Aar udgav Lange Norsk
Forfatterlexikon (1814—1856), det var samlet af I. E
Kraft og ham selv. Dette Værk blev først
afsluttet efter Langes Død.

Lange indtraadte den 24de August 1836 i
Ægteskab med Karen Christine Breda (en Datter
af afdøde OberstlieutenantHalvorBreda) og
efterlod hende ved sin Død med 5 Sønner og 3 Døttre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noportratg/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free