Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Andreas Munch.
I en liden Gaard i Dronningens Gade i
Kristiania, ligeoverfor det senere „Hotel du
Nord", fødtes 15de Decbr. 1810 den Mand,
hvis Billede disse Linier ledsage. Hans Fader
Edvard Munch († 1847 som Stiftsprovst i
Kristiania) boede dengang der som Lærer ved
Kadetakademiet; et Par Aar efter sin ældste
Søns Fødsel blev Faderen imidlertid forflyttet
til Gjerpens Sognekald og i Prestegaarden der
tilbragte Sønnen nu, undervist og veiledet af
sin Fader, der var en fint dannet og
kundskabsrig Mand, Tiden indtil Høsten 1823, da
han blev sat ind i Skiens nyoprettede
Latinskole. Blandt hans Kammerater fra Skoledagene
var Professor Schweigaard, og ligesom denne
nød P. A. Munch i sin Skoletid godt af den
udmærkede Rektor Ørns Veiledning og vækkende
Undervisning. Begge to hørte til Skolens første
Dimittender i 1828; det havde været Rektors
stolte Forhaabning at hans første Kuli
Studenter skulde gjøre Skolen Ære og de havde
derfor faaet en langt videre gaaende
Undervisning i flere Fag, end Artiumsreglementet
krævede; de skuffede heller ikke
Forventningerne; Schweigaard blev som bekjendt Student
med Udmærkelse og Munch vilde have erholdt
den samme Karakter, om han ikke havde faaet
„Godt" forUdarbeidelse i Modersmaalet; i alle
øvrige Fag erholdt han Præceteris og med denne
Karakter tog han ogsaa Aaret efter anden
Examen. Historie og Sprog havde været hans
Yndlingsfag fra de tidligste Undervisningstimer
af og da han kom til Universitetet, besad han
grundigere og mere omfattende Kundskaber i
disse Fag end vistnok nogen anden Student.
Ved Universitetet tilbød der sig netop nu den
bedste Leilighed til et frugtbringende
videnskabeligt Studium for en Elev med Munchs
Forkundskaber og Forudsætninger. Hans senere
Medarbeider Rudolf Keyser aabnede just ved
den Tid sine Forelæsninger over Norges ældre
Sprog og Historie, og da Munch ved
Selvstudium var kommen videre end de øvrige
Tilhørere, tilbød Keyser ham sin private
Veiledning med Gjennemgaaelse af de den Gang
endnu utrykte Norges gamle Love samt
Skalde-versene i „Heimskringla". Samtidigt lagde Munch
sig med Iver efter nyere Sprog og gjorde sine
første Bygyndelsesstudier i den sammenlignende
Sprogvidenskab. Som man ser, hørte imidlertid
disse Fag, der lagde Beslag paa den unge
Students første Arbeide og Interesser, til alt
andet end hvad man den Gang forstod ved et
solid Levebrødsstudium; Datidens smaa Forhold
hos os tillod ligesaalidt som Datidens Opfatning
endog geniale Naturer at gaa sin egen Vei
udenom eller forbi de øvriges; fra Artium til
Embedsexamen og saa videre ad Embedsveien
var hin Tids mest praktiske Anvisning til at
føre et lykkeligt Liv. Munch fulgte ogsaa
Anvisningen, forsaavidt han lagde sig efter det
juridiske Studium og i Mai 1834 underkastede
sig juridisk Embedsexamen med bedste
Karakter; men heldigvis for ham og for
Videnskaben blev han fritaget fra, hvad han et
Øieblik for Alvor tænkte paa, at gaa
Departements-veien, idet han nemlig blev overdraget en Stilling
som Professor Keysers Medhjælper ved
Forberedelserne til en samletUdgave afNorges gamle
Love hvortil Storthinget i 1830 havde bevilget
de første Midler. I dette Hvervs Tjeneste
begav Lærer og Elev sig i Mai 1835 til
Kjøbenhavn, hvor de forblev, indtil de om Vaaren 1837
over Lund begav sig til Stockholm i samme
Øiemed. Paa det sidste Sted blev imidlertid
Munchs Ophold kun kortvarigt, da han nemlig
i Mai 1837 var bleven udnævnt til Steenblochs
Eftermand som Lektor i Historie ved vort
Universitet, hvor han i 1841 rykkede op til
Professor. I denne Stilling blev han staaende,
indtil Døden pludselig rev ham bort under et
Ophold i Rom den 25de Mai 1863.
De Levnotsomstændigheder, som ovenfor i
al Korthed ere nævnte, udgjør den Ramme,
som omsluttede Munchs Forskervirksomhed og
Forfatterliv. Videnskabens Historie hjemme og
ude kan meddele Efterretninger om Mænd,
hvis Granskning har strakt sig over et længere
Tidsrum, men ikke om mange, som i saa kort
Tid naaede saa store Resultater. To Egenskaber
udmærker særlig Munchs videnskabelige Arbeide:
hans Forsknings rastløse Uro, som aldrig slog
sig tiltaals med hvad han engang havde
udvundet som Resultat af sine Studier og sin
Kritik, og hans mægtige Produktions
Mangesidighed. Han var paa en Gang
Historieforsker, Sproggransker, Ethnograf, Arkæolog,
Geograf og Publicist, og indenfor det vidtstrakte
Omraade, som betegnes ved disse Navne,
bevægede han sig med lige Lethed fra de
strengeste og lærdeste videnskabelige
Specialundersøgelser til den jævneste og fordringsløseste
populære Fremstilling. Hans Arbeidskraft gik
aldrig træt og hans Aands smidige Lethed til
at gaa fra det ene til det andet Arbeide blev
kun overgaaet af hans fabelagtige Hukommelse,
om hvilken det blev sagt, at den intet kunde
glemme af det, som engang havde fengslet
hans Opmærksomhed, i den Grad endog at
han selv beklagede sig over, at han ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
