Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive kvit Erindringen om Fortællingens Gang
eller Navnene paa de handlende Personer i de
dummeste Romaner, han havde læst i sin
Skoletid. Hvis man slaar op den første den
bedste Side i hans Hovedværk over Norges
Historie og ser den myldrende Mængde af
Citater og Henvisninger til trykte og utrykte
Kildeskrifter, den minutiøse, skarpsindige Kritik,
hvormed han stiller den ene Beretning imod
den anden for at udfinde den historiske Sandhed,
den Komnbiationskunst, hvormed han arbeider
sig frem gjennem Aktstykkernes Modsigelser og
Vanskeligheder og Traditionernes Tildigtninger
og Forvanskninger til altid større og sikrere
Klarhed — da. faar man et Begreb om Styrken
af hans Hukommelse og Dybden af hans Lærdom.
I disse Henseender er Munch som Historieforsker
naaet af faa, overgaaet af ingen. Hertil kom
endnu andre Egenskaber af uvurderlig
Betydning for hans historiske Forskning: hans
grundige Sprogindsigter og hans — man har kaldt
den — divinatoriske Evne til at ane, hvor en
Oplysning var at søge, som kunde støtte en
Mening eller begrunde en Dom just i det
Øieblik, der var Brug for Bevisstedet. Det var
ved slige Gaver og Kundskaber at Munch blev
sat istand til at udfolde den overordentlige
Produktion, som er betegnende for lians
Forfattervirksomhed. Han kunde arbeide overalt
og til enhver Tid; sit Bibliothek førte han med
sig i sin Hukommelse, og paa Hoteller og i
Dampskibssaloner skrev han ligu saa godt og
uforstyrret som i Hjemmets Studerværelse eller
paa et Redaktionsbureau; han kunde gjenoptage
et afbrudt Arbeide, naarsomhelst det krævedes,
og Nattens Søvn lagde ham ingen Hindringer
iveien, thi ogsaa denne Magt beherskede han i
høiere Grad end de fleste Mennesker.
Fuldkommen er imidlertid ingen Mand og selv
P. A. Munch havde sine Mangler. Hans
Produktions Rastløshed og Omfang tillod ham ikke
altid at trænge dybt nok ind i de historiske
Begivenheders Sammenhæng og indre
Udvikling eller tilskrækkeligt at begrændse Stoffets
Behandling; derfor savner man ofte i hans
Fremstilling det psychologiske Blik og det Syn for
Motivernes indbyrdesForhold, sommanfinderhos
Historieskrivere af f. Ex. Guizots Skole; derfor
blev hans Text ofte gjennemvævet af
selvstændige Sideundersøgelser og brede
Digressioner; hans Fremstilling tabte herved i
kunstnerisk Ro og omhyggelig Udarbeidelse, men
Læserne vandt til Gjengjæld altid nye
Synspunkter og øget Kundskab.
Munchs ovenfor omtalte Hovedværk og
tillige et monumentalt Værk i hele
Fædrelandets videnskabelige Literatur er „Det norske
Folks Historie", der udkom i 8 svære Bind i
Aarene 1852—63 og hvortil Forfatteren før og
efter Værkets Paabegyndelse havde samlet
Materialier gjennem indtrængende Undersøgelser
dels i de nordiske Rigers Bibliotheker og
Arkiver, dels i Udlandets Samlinger, navnlig i det
Vatikanske Arkiv i Rom, hvor han i flere Aar
opholdt sig i dette Øiemed, dertil sat istand
ved Storthingets liberale Bevilgninger til ham.
Samtidigt med sit Arbeide paa dette Værk og
medens han udfyldte sin Stilling som
Universitetslærer, offentliggjorde han ligesom tidligere dels
i særskilte Skrifter, dels i Tidsskrifter, i
inden-og udenlandske Selskabers og Akademiers
Journaler, i Ugeblade og i Dagspressen en
Mangfoldighed af Afhandlinger over Emner, hentede
fra Omraadet for hans udstrakte Viden, hvilke
tilsammen vilde danne et helt lidet Bibliothek
og for mangen’ anden Lærd, der ikke eiede
Munchs overstrømmende Produktivitet, vilde
udgjort et Livs Gjerning. Et Udvalg af de
betydningsfuldeste af hans spredte Afhandlinger
er eftér offentlig Foranstaltning bleven besørget
udgivet i de sidste Aar som et særskilt Værk,
der saaledes ved Siden af hans Historie staar
som det varigste og bedste Mindesmærke over
den geniale Videnskabsmand, paa samme Tid
som det er et smukt Vidnesbyrd om den
Sympathi og Deltagelse, som hans Forskning altid
fandt hos Nationalforsamlingen. Dette sidste
var heller ikke mer end venteligt; thi ganske
bortseet fra hans Forsknings videnskabelige
Værd, havde alt hans Arbeide et nationalt Præg,
det var fra først til sidst baaret af hans stærke
Fædrelandssind. Som en tidligere Biograf har
sagt: „Ved at skrive sit Folks Historie og
bringe dets ældre Sprogmonumenter frem for
Dagen har han løftet, lutret og styrket denne
nationale Bevidsthed, som kan bære frem i
Trængselens Dage; og for sin Granskning og
dens Resultater har han skaffet sig
Opmærksomhed ikke blot i Norden og inden de
germaniske Folks Literatur, men selv langt udover
den Kreds af Europas Lærde, hvor et norsk
Sprog og en norsk Literatur tidligere var kjendt
endog blot af Navn".
Munch havde, før han tiltraadte sin første
videnskabelige Udenlandsreise (i April 1835),
giftet sig med Natalia Charlotte Linaae, en med
sjeldent musikalsk Talent begavet Dame, af
hvem der fra tidligere Aar foreligger enkelte
Kompositioner offentliggjorte. I sit Ægteskab
med, hende, der overlever ham, havde han
5 Børn, Sønnen Kaptein Edv. M., der har gjort
sig bekjendt bl. A. som en dygtig
Militær-forfatter, og 4 Døtre, hvoraf den ældste er gift
med Captain Th. Møller, den anden med
Bureauchef Mellbye, den tredie med C’onsul Gram og
den fjerde med Compagnichirurg Larsen.
J. B. Halvorsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
