- Project Runeberg -  Norsk portræt-Galleri /
128

(1877) Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andre staar som den, der maa bære Ansvaret
for, at det belejlige Øjeblik for en Reform er
gaaet ubenyttet hen. Riddervold var selv ikke
bange for dette Ansvar; han handlede derhos
med en urokkelig Overbevisning, der lod ham
staa imod ethvert Forsøg paa at lede ham
over i andre Retninger, medens han Smidighed
altid lod ham finde Udveje til at standse
Skrigets første Heftighed. Hans Uafhængighed
stod altid sin Prøve, og hans stærke "Vilje blev
altid den sejrende. Hvem der her rigtig har
bedømt ham, maa blive Fremtidens Sag at
afgjøre. Endnu kan Ingen med fuld
Upartiskhed paapege de stærke og de svage Sider ved
den gamle Statsmands Gjerning. Mindet om
hans udprægende Personlighed er fremdeles
altfor levende, og de Retninger, mod hvilke
hans afventende Politik nærmest var rettet, ere
endnu til. Hvis de vinde Overhaand, ril den
nærmest kommende Tids Opfatning af deres
fremragende Modstander dermed være given.
Men heller ikke dette er den endelige Dom.
En Gang klare nok de stridende kirkelige
Meninger sig, og man vil da se Riddervolds
Virksomhed i det rette historiske Lys og give
den den Plads, der tilkommer den, som et
betydningsfuldt Moment i den norske Kirkes
Historie. I Tider, som ere fulde af Gjæring, maa
al Konservatisme være kraftig, og det var
Riddervolds. Han vilde, hvad han ansaa for
at være det rette, og gjennemførte det med
kraftig Bestemthed; hans Konservatisme var
dog udelukkende rettet paa Nutiden. I denne
Henseende staar han imidlertid hos os ikke
alene. Den Mangel paa Respekt for den
historiske Tradition, som kan bebrejdes den enkelte
Statsmand, kommer kun paa altfor mange
Felter tilsyne i vort offentlige Liv.

Under Storthinget i 1848 modtog
Riddervold Kongens Kaldelse til at træde ind i hans
Raad, og overtog derefter Styrelsen af
Kirkedepartementet, som tidligere havde været ført

af Statsraad Holst. I denne Stilling, hvori han
forblev lige, indtil han i 1872 tog sin Afsked,
er det især, Efterverdenen maa søge Frugterne
af hans Virksomhed, da disse altid ville være
vanskeligere at paavise, hvor det gjælder hans
Deltagelse i Storthingenes Forhandlinger, skjønt
han her stedse nød megen Anseelse som en
af de dygtigste Medlemmer og jævnlig valgtes
til Præsident.

Et Træk, der ofte kom frem i Riddervolds
Styrelse af den norske Kirke og Skole, var
hans Mangel paa Respekt for det Nedarvede
og for den historiske Tradition.
Nyttigheds-hensyn og den praktiske Side vare for ham
altid det væsentlige, medens han let oversaa,
at den historiske Udvikling ogsaa maa
opretholdes, og at dette ikke kan oversees uden
Skade for det Resultat, man vil opnaa. Den
store Omdannelse, der i hans Styrelsestid er
foregaaet med vort højere Skolevæsen, har
maaske sin største Brist netop i denne
Omstændighed, og allerede nu synes der at vaagne en
en stedse stærkere Erkjendelse af, at denne
ikke har bragtjheldige Resultater. Dette ligger
ikke alene i den Omstændighed, at de klassiske
Studier ere viste altfor meget tilbage ved den
nye Skoleplan; derom kan der være meget
delte Meninger. Men der gjøres andre
Indvendinger, at for meget af det Gamle er kastet
overbord, uden at det Nye, som er kommet i
Stedet, er ubetinget Gode. Riddervold maa
dog, om det viser sig, at det, som blev gjort
i hans Tid, snart maa omgjøres, ikke være
alene om at bære Ansvaret for den saaledes
begaaede Fejl. Ogsaa Almueskolevæsenet
undergik i Riddervolds Tid en fnldstændig
Omdannelse, hvorved det ganske sikkert er bragt op
paa et langt højere Trin, end det tilforn
indtog. Fortjenesten er her utvivlsom, og om
ogsaa siden enkelte altfor paagaaende Ivrere
kunne hæve sin Røst mod vort Almueskolevæsen,
da vil dette ikke deri gjøre noget Skaar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noportratg/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free