Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyder Christian Sagen,
Denne Mand, hvis udvortes Liv just ikke
er meget rigt, fortjener dog uomtvistelig sin
Plads blandt Fædrelandets fortjente Mænd.
Født 13de Marts 1777 i Bergen, hvor hans
Fader, Albert Sagen, var Kjøbmand, tog han
Examen Artium i 1797, og var derpaa i nogle
Aar Lærer ved Hofpræst Christianis berømte
Institut i Kjøbenhavn; i 1805 blev han Adjunkt
og i 1815 Overlærer ved Bergens lærde Skole —
se, dette er saa godt som Alt, hvad der er at
anføre om lians. Livs ydre Forholde; ikke desto
mindre er han en af de Faa, der levede det
rigeste Liv just indenfor de Skranker, som
udvortes Omstændigheder byggede om dem. Han
blev gift i 1807 med Anna Maria Hansen, fik
Sønner og Døtre, gjorde ingen Udenlandsreise,
boede i en afsides Del af sin Fødeby, tæt
under Fjeldets Haug, der idelig syntes at true
ham med uvelkomne Hilsener; men al denne
Sædvanlighed havde dog hos ham noget ganske
Særegent, saa at man, ved at træde indenfor
hans Kreds, snart anede en Mand, der levede
for mere end den besynderlige og naive
Menneskerace, der mylrede tæt udenfor ham, ja
for langt mere end det, Yerden i
Almindelighed lever for. I hans aandrige Hustru, hvem
han i 1839 mistede, erkjendte man den sande
og noble Kvinde; af Yildnisset ved Fjeldets
Fod havde hendes Sands for Naturens
Skjønhed i Forening med en utrættelig praktisk
Dygtighed skabt med faa Omkostninger et af de
skjønneste Haveanlæg, man vil se; deroppefra,
fra hint rige Læ under løvfulde Træer, har den
elskværdige Digter i de smukke Sommeraftener
seet ud over den By, han stedse har elsket saa
oprigtigt, og som herfra viste ham sin
skjønneste Side, og her ere vistnok mange af hine
Sange digtede, hvis simple og rene Toner
aldrig forfeilede at gjøre sit Indtryk. Hans Børn
vare hans Fryd, og han havde selv, i Forening
med sin kloge Ægtefælle, ledet deres
aandelige Udvikling, men langtfra, maa man tro,
med Paapakning af Gloser og Navneregistre,
eller ved Parlører og Fremmedordbøger; han
lod dem læse — Digterne, og ikke just
Dusinet, men hine Faa, som man umulig kan læse
og forstaa uden at medbringe et Udbytte for
det hele Liv. Sagen havde opnaaet det Gode,
i Kjøbenhavn at henleve nogle af de Aar, der
ved Adam Oehlenschläger dannede
Overgangen til en ny Æra i Literaturen; naturligvis
blev den livlige, med den reneste
Skjønheds-sands rigt begavede Normand kraftig berørt
af det nye Fænomen, og de nærmeste Frugter
deraf vare, foruden den i „Polychorda"
leverede Samling af sande Mesterbearbeidelser af
latinske og græske Lyrikere, en Mængde
smagfulde Smaadigte i „Minerva", „danske Tilskuer",
„Charis", „Iduna" og flere Tidsskrifter, først i
Kjøbenhavn og siden uafbrudt i forskjellige i
Fædrelandet udkommende Flyveskrifter og
Dagblade; nogen Samling af disse har han
imidlertid aldrig udgivet. Af hans mange øvrige
literære Arbeider ville vi her blot nævne : Dansk
Læse- og Declamations-Øvelsesbog for
Ungdommen, 1808; 2det forøgede Oplag under Titel:
Læsebog for Børn og Ungdommen, til Brug
ved Underviisningen i Modersmaalet, 1820, og
3die forøgede Opl. 1834; Dansk Stilebog eller
Stof til skriftlige Forstands- og Sprog-Øvelser,
lste Udgave 1811, 2det Opl. 1821 og 3die
Oplag 1833; Bergens Beskrivelse af L. Sagen
og H. Foss, 1824; Fabler for Unge og Gamle,
samlede, oversatte og tildels bearbeidede,
1835; Fastingiana eller Udvalg af Claus
Fastings forhen trykte og utrykte Skrifter med
Bidrag til hans Biographie, 1837; Pomona,
eller moralske Læsefrugter, samlede af mange
Bøger, 1839. — Sagen var med J. Rein, C. M.
Falsen og II. Foss af og til Medarbeider i
Ugebladet „Den norske Tilskuer," hvoraf udkom
5 Aargange, Bergen 1817—1821, og hvortil han
har leveret flere, mest poetiske Bidrag,
ligesom der i det antikvariske Tidsskrift „Urda"
findes af ham: Urda, Indledningsdigt til Skriftet, 1.
Bd. S. 1—2; Antegnelser Bergen og Bergens
Stift vedkommende, ibd. S. 156—174, og
Historisk Vandring i Bergen og dens nærmeste
Omegn, 2det Bd. S. 257—295. — Det vil heraf
sees, at Sagens literære Virksomhed ikke har
indskrænket sig alene til det poetiske Gebet;
men Charakteren Baavel i hans poetiske som
prosaiske Frembringelser er Klarhed i Tanke
og en Renhed i Stil og Sprog, som man kun
finder hos faa af de norske Forfattere, der maa
kaldes hans Samtidige. Overalt maa det
bemærkes om denne Literator, at hans Sands for
det Skjønne og hans brændende Nidkjærhed for
overalt at se dette fremdraget, er ganske
charak-teristisk; det kommer overalt tilsyne : i hans
egne Produktioner, i hans Interesse for de
Indretninger, som i hans Fødeby streife over paa
det Skjønnes Felt (Theatret, Harmonien,
Tegneskolen, Kunstforeningen, Musæet etc.), i hans
— man kunde kalde det Talent til at opdage
Talenter, og da ikke slippe dem, før han havd^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
