Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Michael Sars.
Blandt de Mænd, som ved sine
videnskabelige Forskninger og Arbeider i væsentlig Grad
have bidraget til at kaste Glands og Hæder
over vort Fædreneland, maa nævnes i første
Bække Zoologen Michael Sars. Zoologien
var før Sars’s Tid kun lidet dyrket her i
Landet, og siden gamle Gunnerus’s Dage var
det væsentlig kun udenlandske Forskere, som
leilighedsvis paa sine Reiser her i Nord gjorde
vor rige Fauna til Gjenstand for detaillerede
Undersøgelser. Anderledes stiller Forholdet
sig nu. Norge kan nu opvise en meget
respektabel, selvstændig zoologisk Litteratur, og har
hævdet sig en ærefuld Plads blandt de Nationer,
som deltage i det store internationale Arbeide,
Studiet af Dyrelivets mangfoldige Forteeiser.
Dette skyldes for en væsentlig Del den Mand,
hvis Portræt her leveres.
M. Sars er født i Bergen den 30te August
1805. Af Forældrene, Skibskapitain Michael
Sars og Divert Henriche Heilmann blev han
bestemt til Handelen og ved ti Aars Alder sat
i Bergens Realskole. Da en af Skolens Lærere,
Konrektor Winding, snart blev opmærksom paa
Guttens gode Hoved og Læselyst, bevægede
han Faderen til at ændre hans Livs- og
Studieplan, og fik ham i hans trettende Aar ind i
anden Klasse af Latinskolen, hvor den unge
Sars nød fri Undervisning ligetil han i 1823
blev dimitteret til Universitetet. Allerede
meget tidligt under Skolegangen var en
uimodstaaelig Lyst til Naturens Studium begyndt at
røre sig hos ham. For at tilfredsstille denne blev
enhver Fritime paa det omhyggeligste benyttet
dels til Læsiiing af de faa naturhistoriske
Skrifter, han kunde opdrive, dels til Udflugter
i Bergens nærmeste Omegn, hvor Fjelde og
Dale hyppig bleve gjennemstreifede efter
In-secter, Mineralier etc., og Strandene flittig
besøgte i Ebbetiden for at samle de Konchylier
og andre Dyr, som Havet havde opkastet;
noget der just ikke altid var hverken efter
hans Forældres eller Læreres Hoved. I Skolens
gamle Rektor, Arentz, fandt imidlertid Sars
en Velynder og Raadgiver, der forstod at
vurdere Guttens videnskabelige Retning og derfor
opmuntrede ham til at fare fort med sine
Studier. I det latinske Vidnesbyrd, Sars fik,
da han forlod Skolen, udtaler den gamle
Rektor sig ogsaa prophetisk saaledes:–„engang
vil han udmærke sig saavel i de øvrige Viden-
skaber, som i dem, for hvilke han allerede
nærer saa megen Kjærlighed."
Som Student fortsatte Sars sine
naturvidenskabelige Studier i Christiania. Her saa
han første Gang et naturhistorisk Museum,
lidet og ufuldstændigt, men dog lærerigt for
den, der intet saadant havde seet; her havde
han Adgang til Universitetsbibliotheket, som
havde rige Skatte at byde Begynderen, der
ogsaa gjorde flittigt Brug af dem. Da der
imidlertid ikke var nogensomhelst Udsigt til
Ansættelse i Christiania, valgte Sars Theologien
til Brødstudium og tog en Huslærerpost i
Smaalenene, hvor han tilbragte to Aar. I 1828
underkastede han sig theologisk Embedsexamen
og kaldtes ikke længe efter ved Faderens Død
tilbage til Bergen, hvor han som Lærer ved
flere Skoler i et Par Aar ernærede sig ved
Undervisning og med stor Iver fortsatte sine
naturhistoriske Studier. Han concentrerede
væsentlig sin Opmærksomhed paa Havets Dyr; her
indsaa han der var uendelig meget at gjøre, meget
mørkt at opklare, overmaade meget nyt at
opdage. Og saa søgte han Kinn i Bergens Stift,
et Kald, der laa nær ved Havet, bekvemt for
zoologiske Undersøgelser; i 1830 blev Sars
Sognepræst hertil. I de 10 Aar, han opholdt
sig her, arbeidede han med Iver og Flid i
Zoologiens Tjeneste, og trods de yderlig
ufuldkomne Instrumenter, som stod til hans
Raadighed og Mangelen af et større Bibliothek,
skriver dog nogle af hans vigtigste og mest
epokegjørende Undersøgelser over de lavere
Sødyrs Udvikling sig netop fra denne Tid. 11837
foretog Sars med offentlig Understøttelse en
større Udenlandsreise til Frankrig og Tydskland
og stiftede herunder Bekjendtskab med den Tids
mest fremragende Videnskabsmænd. Med
enkelte af disse traadte han i nærmere
Forbindelser og meddelte efter deres Opfordring i
forskjellige udenlandske Tidsskrifter nogle af
de vigtigste Resultater, hvortil han var kommen
angaaende Sødyrenes Udvikling. Disse
Meddelelser vakte overalt i den videnskabelige
Verden den største Opmærksomhed og have
ikke blot ledet til Opdagelsen af nye og ukjendte
Naturlove, der gjøre sig gjældende høit op
gjennem Dyrenes Rækker, ja i visse Maader
endog helt op i Menneskelivet, men danne
ogsaa det Grundlag, hvorpaa nogle af den
nyere Tids mest betydningsfulde physiologisk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
