- Project Runeberg -  Norsk portræt-Galleri /
151

(1877) Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjeld

Stub.

Mindet om den gjæve Prestemand, der i
Farens Dage greb Musketen og drog i Kampen
for at kjæmpe mod Fædrelandets Fiender, dør
ikke saa let. Kjeld Stub’s Navn vil længe være
kjendt mellem Norges Fjelde, hvor han
kjæm-pede som en Helt. Skjønt hans Bedrifter ikke
kunne maale sig med dem, som f. Ex. have
indtegnet Peter Tordenskjolds Navn for evig i
hans Fødelands Historie, ere de dog
mindeværdige, og saa meget mere, som hans Stilling
ikke var Krigerens. Kjeld Stub var en kraftig,
energisk Natur, der ikke helt ud tilfredsstilledes
inden de snevre Grænser, mellem hvilke Livets
Tilfældigheder havde afstukket hans Virksomhed.
Han havde tidlig søgt ud i det Fjærne, for at
søge Eventyr og Afvexling; Erindringen
derudefra maa siden have fulgt ham gjennem
Livet, og maa ofte have været en stærk
Modsætning til den Ensformighed, hvori Tiden
henrandt paa en norsk Præstegaard i det
syttende Aarhundrede. Derfor er det saa naturligt,
at han maatte føie sig tiltalt af det Kald, som
lød til ham, da Krigen med Sverige udbrød i
1644, om at drage Sværdet og værge om
Fædrelandets Grændser. Han fulgte dette, og i
Stridens Larm erhvervede han sig Ret til
stedse at nævnes som en af dettes udmærkede
Mænd.

Der er ikke bevaret saa ganske lidet af
Papirer, der belyse Kjeld Stubs Virksomhed i
„Hannibalsfeiden", den Krig, der i 1644 og
1645 førtes paa Grænsen mellem Norge og
Sverige, og har faaet sit Navn efter den
daværende norske Statholder, Hanibal Sehested,
Kristian den Fjerdes Svigersøn, som den Gang
førte Overbefalingen over den norske Hær,
Saaledes har man endnu en indbunden Samling
af Brevskaber, der næsten udelukkende handle
om Kjeld Stub’s Deltagelse i Krigen, — foruden
forskjellige andre. En Del af disse er i sin
Tid trykt, og det Øvrige vil formodentlig ogsaa
med Tiden blive offentliggjort paa samme
Maade. I det store Verk, som Nils Slange
skrev over Kristian den Fjerdes Historie,
omtales ogsaa den mandhaftige Prest, „Hr.
Kolbjørn Stub’s" Virksomhed med megen
Erkjendelse. Der fortælles ogsaa om, at Kongen
selv, „ved sin Nærværelse i Norge", var bleven
personlig kjendt med Kjeld Stub. Dette maa
have været paa Reisen i 1635, da Kongen neppe

ved sine senere Besøg i Norge — før 1646 —
kan have havt Leilighed til at træffe og tale
med Kjeld Stub, der sandsynligvis i
Mellemtiden stadig har opholdt sig paa Østkanten af
Landet, hvor Kongen ikke var i Mellemtiden.
For en Mand, som Kristian den Fjerde, maatte
en Mand, som den gjæve Prest, have meget
tiltalende ved sig, og derfor er det ganske
rimeligt, at han siden bevarede ham i
Erind-rindringen og forstod, at han kunde bruges,
hvor der var Fare paa færde, og hvor Andre
vilde vige tilside.

Kjeld Stub var ikke af Fødsel en Nordmand,
men var, som en tidligere Biograf siger, „født i
Varberg i Halland, da en dansk Provins, ved
Begyndelsen af det 17de Seculs, af velformuende,
enten Magistrats- eller Borgerfolk (o: i Oktober
1607)". Han studerede først i Kjøbenhavn, hvor
han navnlig skal have lagt sig efter
Mathematiken, og hvor han tog Magistergraden. Senere
besøgte han forskjellige tyske og nederlandske
Universiteter og kom saa til Paris, hvor hans
Indsigter i de mathematiske Videnskaber skal
have tildraget ham Richelieus Opmærksomhed.
Denne skaffede ham ind i Hæren, hvor Kjeld
Stub i kort Tid avancerede til Kaptein.
Imidlertid blev han ikke længe i Frankrige, men
vendte hjemover. Formodentlig har han ogsaa
ved denne Tid været i Wismar, idet det heder
sig, at en Skanse ved denne By, der gik under
Navn af Hvalfisken, er bygget af ham.

„Derefter", heder det hos den ovenfor
paaberaabte Biograf, „har han begyndt at fatte
andre Tanker, forlod sine militære Griller,
nedlagde sin Kapteins Karakter, slog sig ganske
til studium theologicum, og ved idelig Øvelse
i Prædikestolen blev agtet værdig at kaldes
til Stiftsprovst og Sognepræst i den nyopbygte
Stad Kristiania". I denne Stilling virkede han
derpaa i nogle Aar. Det hændte sig i denne
Tid, at en af hans gamle Kammerater fra hans
Krigstjeneste i Udlandet kom til Kristiania, og
der gik i Kirken, hvor han til sin store
Forundring gjenkjendte sin Ven i den Prest, der
forrettede. I sin Forbauselse raabte han da:
„Chilian! Wer Teufel hat Dich auf denKantzel
geführet?" Chilian er en latiniseret Form
for Kjeld.

Magister Kjeld var en stridbar Mand. I
Kristiania kom han saaledes i Strid med Magi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noportratg/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free