Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at uddrage Resultater deraf, men han har, som
en Mand med Indsigt i disse Spørgsmaal ytrede
paa Storthinget i 1869, „med stor Iver forsøgt
at vække Samfundets Interesse for praktiske
Forholdsregler. Han henvendte sig til Prester
og Fattigkommissioner, til private Folk, han
bankede paa alle Døre og søgte at vække
Interesse for Sagen og at formaa
Arbeidsklas-sen selv som Arbeidsherren til at tage alvorlig
fat paa det store Samfundsonde, Pauperismen."
Der gives intet europæisk Land, hvor man har
noget Sidestykke til en Virksomhed som Eilert
Sundts; hans Verker om Dødeligheden, om
Giftermaal, om Ædrueligheden, om
Brude-Skikkene, om Renlighedsstellet, om Husfliden
m. v. har nu i de sidste Aar i flere Lande,
som f. Ex. Danmark og Sverige, fundet
Efterlignere; men disse Forfattere ville vistnok selv
være de første til at erkjende vor nu
bortgangne Landsmand som sit endnu uopnaaede
Forbillede baade i Methode, Indhold og Form.
Særlig denne sidste Egenskab ved Sundts
literære Virksomhed fortjener at fremhæves i
et Mindeord ved hans Grav. Han maa regnes
til en af vore bedste Folkeskribenter, og
samtidigt kan mange Afsnit af hans Skildringer
af Almuens Liv og Kaar fremvises som
mønstergyldige Literaturprøver. Han havde sin egen
Stil, den var varm, bred, troskyldig, om man
vil lidt barnslig og naivt affekteret, til andre
Tider kjærnefuld og stærkt realistisk. Man
kunde kalde mange af hans Natur- og
Folkelivsbilleder Fotografier, hvis de ikke vare
prægede af et saa varmt Farveskjær af forelsket
Beundring for Folkets Enfold, dets historiske
Traditioner og nedarvede Skikke eller af dyb
Bekymring for dets Udskejelser og Vanrøgt.
Alt i alt har hans Virksomhed i Skrift og Tale
efterladt os Billedet af en Mand med Hoved
og Hjerte, med adskillige Feil, men med større
Fortrin.
Eilert Lund Sundts ydre Livshistorie er
snart fortalt. Han blev født i Farsund den 8de
August 1817, hvor hans Fader Lars Sundt da
boede som Skibsfører og senere blev ansat som
Postexpeditør. Hans Moder hed Karen Bing
Dreyer. Han blev Student med bedste Karakter
fra Stavanger lærde Skole i 1835 og hørte til
et Kuld Studenter, hvoraf mange senere har
taget en fremragende Plads i vort
Samfundsliv, som Professorerne O. J. Broch og Unger,
Rector Hartvig Nissen, Statsraaderne
Essen-drop og Falsen, Digteren Sylvester
Sivert-son m. fl. Efter anden Examen kastede han
sig over det theologiske Studium og tog i 1846
Embedsexamen med Udmærkelse. Han var
derpaa Lærer ved Nissens Skole fra dens
Oprettelse til Udgangen af 1850 og var derhos
fra 1845 Hjælpelærer ved Kristiania Tugthus
I Aaret 1849—50 var han Universitetsstipendiat
i Kirkehistorie, men fratraadte denne Stilling,
da han ved kongelig Resolution af 10de
December 1850 fik Understøttelse af Statskassen for
at undersøge de lavere Samfundsklassers
Forhold, hvilken Bevilgning ved Beslutninger af
senere Storthing fortsattes og forøgedes, indtil
Storthinget i 1868—69 negtede at gaa ind paa
Regjeringens Forslag om at ansætte ham som
Kirkedepartementets Konsulent for
Fattigvæsenets Anliggender og gav Bevilgningen en
Form og Præmisser, hvis Antydninger Sundt
fulgte, idet han kort efter søgte og erholdt
Eidsvolds Sognekald. Som bekjendt var han i
en lang Række af Aar efter Ole Vigs Død dels
Eneredaktør og Medredaktør af Tidsskriftet
„Folkevennen" samt Formand i
Folkeoplys-ningsselskabet. Hans efterladte Enke, en Datter
af Novelleforfatteren Mauritz Hansen, har ogsaa,
men saavidt erindres altid anonymt eller under
Mærke, optraadt i Literaturen med mindre
novellistiske og lyriske Bidrag til Tidsskrifter og
Kalendere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
