Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjulte sig bag vore nøgne Fjelde. Hans første
Besøg fulgtes af flere, og fra hvert af disse
bragte han stadig nye Indtryk med sig, der
blev til nye, herlige Billeder. I Vinteren 1848
—49, da de politiske Forholde gjorde Livet i
Tyskland alt andet end behageligt for de norske
Kunstnere, som havde slaaet sig ned der, kom
Tidemand med sine Studiebrødre hjem til Norge,
og der udviklede sig da for en Tid et rigt
Kunstnerliv i Kristiania. I denne Vinter gaves
der bl. en Bække af Tableauer paa Theatret,
hvori Tidemands og Gudes Billeder
fremstilledes under de store Kunstneres eget Tilsyn.
Tidemands Billeder ere spredte over det
hele Europa, og flere af de mest bekjendte
endog i to eller tre Gjentagelser. Mange af de
største Gallerier regne hans Verker mellem sine
Perler, der betales me.d de højste Priser. Hans
sidste Maleri var det, som han udførte i sammen
med Morten Müller, „Sinklars Landgang i
Romsdalen"; da Døden bortrykkede ham om
Morgenen 25 August 1875, havde lian netop begyndt
paa det store Billede, der skulde fremstille
Kristian IVs Anlæg af Kristiania og var bestilt
af Kong Oskar II for at pryde Hovedstadens
nye Festivitetslokale, naar dette en Gang
kommer istand. Et Par Gange har Tidemand
ogsaa med sandt Mesterskab malet religiøse
Emner; Trefoldighedskirken i Kristiania og
Bra-gemæs Kirke i Drammen have fra hans Haand
faaet sine smukke Altertavler. Men hans
Hovedemner var og blev dog altid det norske
Folkeliv. Dette er gjengivet i Malerier, som
„Brudefærden i Hardanger" (malet i Forening med
Hans Gude), „Haugianerne", „Katechisationen",
„Natten paa Fjorden", „En Ligfærd tilvands",
„Fiskere i Havsnød", den store Cyklus,
„Bondeliv", der smykker Spisesalen paa Oskarshal,
„Eventyrfortællersken", „Husandagt", „Denførste
Undervisning", „Gudstjeneste i en Landskirke",
„Søndagskveld i en hardangersk Røgstue".
„Sæterrejsen", „Liv paa Sæteren", „Sildefiske
paa Bergenskysten", Bjørnejægerens
Hjemkomst", „Slagsmaal i et Bondebryllup", „Et
norsk Gravøl", „Den Forældreløse", „Gutterne
fra Mora", „Bedstemoders Brudekrone",
„Brude-pyntning paa Staburet", „Brudetog gjennem
Skoven", „Fanatikerne" og mange flere.
Kun de færreste kunne eje eller stadig
have Anledning til at se saadanne Malerier —
uden forsaavidt de findes i offentlige Gallerier.
Men de ere udbredte i mange lithografiske
Gjengivelser og ere gjennem disse forlængst
blevne kjære for det hele Folk. De have lært
os at forstaa os selv, og derfor staa vi i en
lige saa stor Taknemlighed til Tidemand som til
de andre fremragende Mænd, der til
samme-Tid liave tolket vort nationale Liv for os selv
og for andre. Selv bortseet fra Tidemands
høje Rang som Kunstner har hans Virksomhed
havt en national Betydning, der var stor nok
til at give ham Ret til at nævnes i første Klasse
mellem alle Tiders norske Mænd. Saa meget
større bliver denne, naar han tillige var en
Mand, paa hvem hele Europas Øjne hvilede
som en af den nyere Tids mest originale og
mest storslagne Kunstnere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
