- Project Runeberg -  Norsk portræt-Galleri /
167

(1877) Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Braunmann Tullin.

Under Foreningen med Danmark savnede
Norge inden sine egne Enemærker saavel et
aandeligt, som et politisk Midtpunkt. Hvilken
Betydning denne Mangel maatte have i flere
Henseender, er det overflødigt at udvikle.
Imidlertid stillede Forholdene sig i den anden
Halvdel af det attende Aarhundrede saaledes,
at Kristiania paa en Maade udfyldte den Plads
som en Hovedstad bør have i et Lands
Udvikling. Byen var ialfald Midtpunktet for Landets
sydøstlige Del, — og efterhaanden begyndte der
ogsaa at trænge sig ind en mere almindelig
Bevidsthed om, at den ialfald knnde blive noget
lignende for det hele Land. Ligesom denne
Tid var en for det norske Folk i sin
Almindelighed meget betydningsfuld, var den det
ogsaa i en ganske særlig Grad for Kristiania,
som denpang udviklede sig til at blive, livad
det i 1814 blev, da Byen ophøiedes til
Hovedstad i et selvstændigt Kongerige Der trivedes
et vist aandeligt Liv i den lille By, og i de
mere velstaaende Kredse udvikles en vis
Interesse for alt højere.

Den bedste literære Repræsentant for denne
Periode af Kristiania Historie, var utvivlsomt
Christian Braunmann Tullin, der var
født i Kristiania Gte September 1728. Hans
Fader var en af Byens mindre Kjøbmænd der
skrev sig fra en Gaard, Tullien i Ringebo og
hed Gudbrand Hansen; Moderen lied Ragnhild
Olsdatter Deli og liar altsaa ligeledes været af
oplandsk Bondeæt. De boede i et Hus paa
den østre Side af Kongens Gade, paa Hjørnet
mod den gamle Østre Gade, ligeoverfor Byens
gamle Yagt. Efter livad der berettes, skulle
de have været jævne og kristeligsindede Folk,
der ikke vilde indtage nogen anden Stilling i
Livet end den der med Rette tilkom dem.
Sønnen antog først efter at være bleven
Student sit senere brugte Navn Tullin, efter
Faderens Hjemsted. Han skal oprindelig ikke have
været bestemt for Studeringerne; men da
For-ældrene, der levede under gode Vilkaar, vare
gjorte opmærksomme jiaa, at han besad
ualmindelige Evner, blev der heri foretaget en
Forandring. I 1745 blev han med ni andre
Elever dimitteret fra Kristiania Skole og blev
Student ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han
allerede det følgende Aar kunde tage
theologisk Embedsexamen med bedste Karakter og
vendte derpaa tilbage til Kristiania, hvor han
for stedse bosatte sig.

Paa den gejstlige Embedsbane kom
Tallin ikke til at søge Befordring, uagtet dette
var hans oprindelige Hensigt, og uagtet han
i dette Øjemed endog i Begyndelsen af
sit Ophold i Hjemstaden øvede sig i at
prædike, som det synes med stort Bifald.
Hans Sygelighed — fornemlig
Brystsvaghed — tvang ham snart til at opgive alle
Tanker paa at ofre sig for den prestelige
Virksomhed. I det Sted begyndte han at tage fat
paa det retsvidenskabelige Studium, hvori lian
dog ikke tog nogen Examen. Derimod ofrede
han sig snart for det praktiske Liv. Efter sin
Fader, der allerede var død, forinden han blev
Student, havde han arvet en mindre Kapital,
hvorhos han formodentlig har havt gode
Forbindelser inden sin Fødebys Handelsverden, der
kunde lette ham denne nye Stilling.

Tullin overtog i et af de følgende Aar de
ved en Fos i Lysakerelven, nær dennes Udløb
i Kristianiafjorden beliggende Fabriker for
Forarbeidelse af Spiger, Stivelse og Pudder, af
hvilke Stedet til den sidste Tid har baaret
Navn af Spigerverket. I 1759 blev han af det
akerliusiske Toldsocietet udvalgt til
Toldinspektør, fik 1760 Udnævnelse til Viceraadmand og
blev 1763 virkelig Raadmand. I det følgende
Aar forpagtede han med James Collett o. fl.
Tolden og Konsumtionen i Akershus Stift og
blev 1765 Tolddirektør, men afgik allerede
samme Aar ved Døden, i en Alder af ikke
mere end 37 Aar. Han var da gift siden 1759
med en Prestedatter fra Langeland ved Navn
Mette Krukow, med hvem han havde nogle
Børn. En af disse var den i 1830 som titulær
Hofintendant afdøde Claus Tullin.

Sine Fritimer ofrede Tullin til at sysle
med literære og æsthetiske Arbejder. Ilan
betragtede sig maaske selv nærmest som
Dilettant, og lians Digte ere kun fremkaldte ved
bestemte Anledninger inden lians
Omgangs-kredt i den By, hvor han levede. Men de
trængte snart udover denne og skabte i en
kort Tid sin Digter et meget stort Navn og
megen Hyldest. Deres indre Værd vari
Virkeligheden heller ikke lidet, uagtet det paa den
anden Side ikke tør nægtes, at Samtiden maaske
satte dem vel højt. Deri tør maaske ogsaa
Grunden søges til, at hans Ry snart trængtes
tilside for andre Digtere inden
Fælleslitera-turen, fremfor alle for den danske Ewald.

Det Digt, som fremfor noget andet har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noportratg/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free