Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Martin Vahl.
Uagtet Botaniken i vort Fædreland ikke
har fundet mange Dyrkere har den dog
mellem disse været saa heldig at tælle et Par
Størrelser af høj Rang. Den norske Botaniker,
som i forrige Aarhundrede blev den mest
bekjendte, var Martin Yahl, født i Bergen
10de Oktober 1749 og død i Kjøbenhavn 24de
December 1804.
Efter at have gjennemgaaet Bergens
Latinskole og være bleven Student ved Kjøbenhavns
Universitet 1766, var Martin Vahl i et Aar
fraværende fra Fædrelandet, men vendte i 1767
atter tilbage til Bergen, hvor hans Fader, der
var Kjøbmand, lod ham følge sin Tilbøjelighed,
dog under Forudsætning af, at han som
Brødstudium skulde vælge Medicinen. I to Aar kunde
nu Vahl følge sin Lyst. Han opholdt sig i
disse dels hos sin Fader i Bergen, dels hos
den lærde Naturforsker, Hans Strøm paa
Søndmøre, dels i Graven i Hardanger, hvor hans
Ven, Topografen Markus Schnabels Fader den
Gang var Sogneprest. Under disse Besøg blev
han fortrolig med sit Fædrelands Flora, og
navnlig kan det formodes, at han hos Strøm har
fundet baade Vejledning og Opmuntring til at
fortsætte de Studier, for hvilke hans Begavelse
var særlig anlagt.
I 1769 rejste Vahl til Upsala for der under
Vejledning af selve den store Linné at studere
sin Videnskab og blev i denne By i fem Aar.
I 1774 kom han paa Ny til Kjøbenhavn, hvor
han efter Faderens Bestemmelse skulde studere
Medicin. Men dermed gik det smaat, da Vahl
udelukkende kastede sig over sin kjære
Botanik, og navnlig fandt et rigt Felt i den
botaniske Have, med hvis Vedligeholdelse han
bistod den der ansatte Gartner. Navnlig var
han denne til stor Hjælp, da hele Haven skulde
anlægges paa nyt ved Slottet Charlottenberg.
I 1779 fik han en fast Stilling ved Haven, idet
han da udnævntes til Lektor ved denne.
Vahl havde hidtil ikke været udenfor
Skandinavien. I 1783 tiltraadte han endelig en
længere Udenlandsrejse, der gik til Holland,
Frankrige, Spanien, Nordafrika, Italien, Schweiz
og England. Paa denne stiftede han
Bekjendtskab med Tidens første Botanikere i alle de
nævnte Lande. Ligesom han selv havde
Fordel af disse for sine Studier, blev han ogsaa
fra deres Side Gjenstand for megen
Opmærksomhed og blev overalt særdeles afholdt.
Ved sin Tilbagekomst til Danmark i 1785
fik han Titel af Professor og blev overdraget
Udgivelsen af det store Verk, Flora Danica,
der efter Planen ogsaa skulde indbefatte de
norske Planter. I det Øiemed begav han sig
strax til Fædrelandet, som han berejste lige
til Finmarkens Grænse mod Rusland. I 1789
blev han ansat som første Lærer ved det da
oprettede naturhistoriske Selskab.
Kort efter udgav han sit bekjendte Verk,
Symbolæ botanicæ (3 Dele in folio, 1790—
99), hvortil han navulig havde gjort rige
Samlinger paa sine Rejser i Syden. I 1799 og
1800 foretog han en ny Rejse til Frankrige og
Holland, hvor han i den lærde Verden overalt
fandt en udmærket Modtagelse. Af det franske
Direktorium modtog han som Gave det sjeldne
Verk, Plantes du Roi, der allerede havde været
ham tiltænkt i Kongedømmets Tid. Ved sin
Tilbagekomst til Kjøbenhavn blev han ansat
som Professor i Botanik ved den botaniske Ilave.
De følgende Aar indtil lians Død i 1804
vare væsentlig viede til Ordningen
ogBearbeidel-sen af hans store Samlinger for derpaa at støtte
og videre udvikle det Linnéske System.
Frugterne deraf ere nedlagte i hans Yerk,
Enume-ratio plantarum, der tildels er trykt efter
hans Død. Foruden de her opregnede Verker
har han ogsaa leveret en Mængde større og
mindre naturvidenskabelige Afhandlinger, samt
6 Hefter af den store Flora, 3 Dele Eclogæ
Americanæ og 3 Decades iconum. Vahl
havde fra sine vidtløftige Rejser hjembragt en
Mængde Samlinger, der omfattede Planter fra
Nordafrika til Vardøhus og besad ved Siden
deraf et rigt og komplet botanisk Bibliothek.
Hans Læsning var overordentlig, og hvad han
en Gang havde tilegnet sig, bevaredes for
bestandig af hans mærkelige Hukommelse. Med
stor Velvilje stillede han ogsaa sit Bibliothek,
sine Samlinger og sin Viden til Raadighed for
dem, der søgte hans Hjælp, og det ikke alene
i hans særlige Fag, men ogsaa udenfor dette,
i de øvrige Grene af Naturvidenskaberne, hvori
Vahl var vel hjemme, og tildels endog har
leveret værdifulde Afhandlinger.
Elskværdighed var et fremtrædende Træk i hans
Karakter; Blomsternes Ven var ogsaa Menneskernes
Ven, og derfor vakte hans for tidlige Død en
almindelig Sorg, der fandt et smukt Udtryk i
Øhlenschlægers Mindedigt over Martin Vahl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
