Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kompakt Parti inden Nationen. I 1839
udkom saa Welhavens første „Digte", der fulgtes
1845 af „Nyere Digte", „Halvhundrede Digte
(1848)", „Reisebilleder og Digte (1851)" og
..En Digtsamling (1860)". Gjennem disse Digte,
og gjennem sin øvrige Indgriben i vore
kunstneriske og aandelige Forhold har Welhaven
øvet en overordentlig Indflydelse paa Samtiden,
og lagt Grunden til adskilligt af det, der nu
voxer op om os. Hans Plads som national
Digter tvistes der nu ikke længere om, den er
klart og kjernesandt anvist gjennem Digte, som
..EivindBolt".Aasgaardsreien", „Raad for Uraad",
..Dyre Yaa" m. fl. Og hans fremragende Plads
som Digter, bortseet fra det rent nationale, er
man ogsaa nu paa det Rene med; ingen
bestrider den længere. Det er vel saa, at han
ikke overalt kan tale umiddelbart til alle, og
man har for en stor Del af hans Digtnings
Vedkommende Ret’ til at kalde ham en Digter
for ..the upper ten thoiisand", men under vor
Udvikling maatte en saadan usaarlig, rustet,
afsluttet Digtning til for at danne et støttende
Samlingspunkt under det nationale Arbeide, og
det viser sig ogsaa nu mere end nogensinde, at
denne Digtning eier en af Tidsforholdene
uafhængig Livskraft, idet der for hvert Aar, som
gaar, samler sig større og større Skarer om
dens Fane.
Alle erkj ender nu, hvilken overordentlig
Indflydelse Professor Welhaven har havt som Digter
og som Kritiker, og der var en Tid, da man næsten
kan sige, at han, der under Dæmringsfeiden
stempledes som saa unorsk, var
Gjennemgangs-leddet for den nationale Udvikling paa Kunstens
og Literaturens Gebet. Under det store nationale
Nybryderarbeide, som fandt Sted ovenpaa den
første Norskhedsgjæring, opsugede han i sin
Personlighed alt det, der dukkede frem af Ægte
og Godt, for siden at tilbagestraale det i lutret
og forædlet Form. Herved har lian i
Virkeligheden banet Veien for meget af det, som vi
nu tager som en given Sag, men som dengang
uden ham kanske vilde have været vraget.
Senere har alting udviklet sig saaledes, at
Nogle er tilbøielige til at se meget af det
Welhavenske som tilhørende et tilbagelagt
Stadium; det turde dog vise sig, at der er
mere sand Livskraft i en hel Del af den
Welhavenske Norskhed, end i meget af det, som
har afløst den. Og ialfald skal man ikke godt
kunne negte, at det Gode, der er kommet frem
efter Welhaven, i mange Henseender har ham
til Forudsætning og Grundvold.
Som Kritiker har Welhaven, foruden paa
det literære Omraade ogsaa inden den bildende
Kunst ledet vort Publikum under dets første
Fainlen. Ved Siden af hvad han i begge
Henseender virkede gjennem Bladartikler in. m.,
øvede han megen Indflydelse gjennem personlig
Deltagelse i Løsningen af de æsthetiske og
kunstneriske Spørgsmaal, hans Tid tog sig for
at behandle, ligesom i det daglige Liv hans
Stemme gjerne hørtes og kanske oftest blev
den afgjørende i saadanne Sager. lians
Indflydelse paa Smagens Udvikling var derfor
ogsaa meget større end man skulde kunne slutte
alene af hans literære Virksomhed paa dette
Omraade.
Welhavens Liv var ikke synderlig rigt paa
ydre Omskiftelser udenfor de oven paapegede.
Han udnævntes 1842 til Lektor og 1845 til
Professor i Filosofi, fra hvilket Embede lian i
1867 paa Grund af svækket Helbred maatte
tage Afsked. Han døde stille den 21de Oktober
1873. Inden sin Død havde han imidlertid den
Glæde at være Gjenstand for en Hyldest fra
Studenterverdenen,indenhvilkenhan selv engang
havde bragt saa megen Splittelse og Strid, men
som nu enig, samlet under sine Faner, togede
ud for i Sang og Tale at takke ham for hvad
han i sit Liv havde udrettet.
1 1845 indtraadte Welhaven i Ægteskab med
Frøken Josephine Angelika Bidoulac († 1866)
med hvem han fik Børn, der overleve ham,
nemlig 2 Sønner: Ernst W (Sømand) og Hjalmar
W. (Arkitekt) og 2 Døttre (ugifte).
K. A. Winter-Hjelm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
