Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansk-norske Digtekunsts Historie. Stykket
spilledes i Træk Aften efter Aften, og dets Repliker
trængte som populære Melodier i en Opera nu
for Tiden fra Theatret ud paa Gader og
Stræder; Stykket lærtes udenad, og Dialogen gjenlød
i allehaande Anvendelser ved Spillebordet og
for Skranken, i lærde Diskussjoner og i
spøgefulde Samtaler. „Men „Kjærlighed uden
Strømper" er ogsaa som Kunstværk, som en
Frembringelse, hvis Plan og Øjemed er fuldstændig
realiseret, saa godt som enestaaende i denne
Literaturepoke og det eneste af dens større
Digte, der i alle Dele endnu staar for os i sin
oprindelige Friskhed." Og hertil kommer, at
hvad Samtiden ikke strax enten kunde eller
vilde se, nemlig Stykkets almengjældende
Parodi, det staar nu for enhver som ganske
tydeligt og forhøjer dets komiske Virkning og
Betydning. Til andet Oplag af Digtet, der
udkom i 1774, føjede Forfatteren sin fortræffelige
„Epilog", og i det derpaa følgende Aar udgav
han i første Hefte af „Det norske Selskabs"
Skrifter sine to alvorlige Digte, Oderne til
Nøjsomhed og til Søvnen. I 1776 udkom og
opførtes hans Komedie „Lykken bedre end
Forstanden", der dog blev uden større Virkning.
Han faldt ved denne Tid i en langvarig og
smertelig Sygdom, der bandt ham til Lejet i et
helt Aar, og hvis Virkninger paa hans allerede
før svage Helbred han aldrig siden forvandt.
Et Slags Lethargi overkom ham nu, og det blev
ham endog en fysisk Trang at opsøge det
Selskabsliv, hvor man uden mange
Omstændigheder kunde nyde en pirrende Drik. Først i
1778 fik lian et Slags fast Ansættelse som
Oversætter ved Theatret m ed 300 Rdlr. aarlig Gage.
I denne Stilling har han oversat syv franske
Operetter. I 1780 indtraadte en Forandring i
Wessels Forhold, der overraskede hans Venner
ligesaameget som hans literære Debut i 1772:
han giftede sig. Man antog ikke, at det skete
af egentlig Tilbøjelighed, men heller ikke for
Penges Skyld, da hans Hustru, Anne Kathrine
Bukjer fra Kristiania, hverken havde Arv eller
Eje. Vi kjende kun lidet til hans ægteskabe-
lige Forhold, kun saameget synes sikkert, at
det ikke var nogen ligestemt Sjæl, han havde
fundet i sin Hustru, og at deres Samliv ikke
var det lykkeligste. Det beredte ham dog i
hans sidste Aar en Kilde til rig Glæde, idet
hans Hustru i Decbr. 1781 skjænkede ham en
Søn, hvem han opkaldte efter sin Fader Jonas
og ved hvem den hjertevarme, men forstemte
og mismodige Digter hang med usigelig
Ømhed.*) I 1784 begyndte Wessel Udgivelsen af
et Ugeblad „Votre Serviteur Otiosis", hvoraf der
udkom 54 Numre, indeholdende komiske
Fortællinger, af hvilke Hvermand med selv den
mest elementære Literaturkundskab kjender f. Ex.
„Smeden og Bageren", „Hundemordet",
„Herremanden", „Gaffelen" o. fl. I disse Digte
benytter Wessel en fri, af lange og korte Linjer
dannet Versform, ypperlig skikket for det
komiske Indtryk. Ved Siden af dette Ugeblad
krydsede hans mangehaande versificerede
Indfald og Impromptuer fra „Det norske Selskab"
ud i Almenheden og bidrog sit til at give
Tonen saavel i den snevrere Kreds som udenfor
et oplivende og som saadant gavnligt Element.
Nogle Maaneder før sin Død udgav han det
satiriske Skuespil i syv Akter „7603", der
behandler det moderne Emne Kvindens
Emancipation, men paa en Maade, der hverken
tilfredsstiller Læsere nu eller skal have
tilfredsstillet Forfatteren selv. I sine sidste Levedage,
medens han laa dødssyg, fik Wessel sin
Oprømthed og Munterhed tilbage, og uventet kom
derfor hans Endeligt den 29de December 1785.
Hanä Jordefærd bekostedes af „Det norske
Selskab", og han blev begravet paa Trinitatis
Kirkegaard i Kjøbenhavn, i Nærheden af den
4 Aar tidligere bortgangne geniale Digter Ewald.
J. B. Halvorsen.
*) Sønnen, (ler i meget, ogsaa i sit Ydre, skal have
lignet sin Fader, blev senere hjnlpet frem til
Studeringerne, vendte hjem til sin Faders Fødeland
og d»de ugift som Prokurator i Porsgrund i 1836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
