- Project Runeberg -  Den norske Centraladministrations Historie 1814-1914 /
31

(1914) [MARC] Author: Haagen Krog Steffens
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III Efter Foreningen med Sverige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De svenske Statholdere. 31
ved een Leilighed Bladet fra blunden og lod Hans Excellence vide,
at om han troede at kunne agere Skolemester, vilde Statsraaderne
dog ikke taale at behandles som Skoledrenge.»
Hvad Grev Platen an^aar, 822 3vneB ogsaa han at have næret
ganske besynderlige Forestillinger om sin Stillings Værdighed,
hvilket med tilstrækkelig Tydelighed fremgaar af, hvad den
ovenfor nævnte Statsraad Holst fortæller. 1) «Da Grev Platen
første Gang skulde tåge Sæde i Statsraadet, der da, som nu,
holdtes i Stiftsgaarden, hvori*
mod Statholderen den Gang
boede i Palaiet, Baa vi ham
komme omgiven as sine Adju*
tanter og sin Secretair, og det
blev derfor besluttet, at Stats?
secretairen skulde modtage ham
og indføre ham i Statsraadet,
hvor han af ældste Medlem,
Statsraad Collett, blev hilset
med nogle Ord, som han be*
svarede. Men efterat Dagens
Forhandlinger vare tilende, bad
han, at man vilde tillade ham
et Spørgsmaal, nemlig: om det
ikke var sædvanligt, at naar en
Statholder første Gang tog Sæde
i Statsraadet, da samtlige Stats*
raader modtoge ham i Forværelset
Grev Baltzar von Platen.
Norges Statholder.
og introducerede nam med en Tale, som han under den Forudsætning
havde belavet sig paa at besvare. Han tilføiede, at saadant altid var
Brug i Sverige, naar en krXBiclent tog Sæde i et dolieFium, og dette
havde vakt den Formodning hos ham, at man ogsaa her gik frem
paa samme Maade, hvorfor han havde medtaget sine Adjutanter
og sin Secretair. Det var saaledes ikke for sin egen Skyld, han
fremsatte dette Spørgsmaal, men for at kunne sige disse, hvorfor
Modtagelsen her var foregaaet paa en anden Maade. Statsraad
Collett svarede herpaa, at han kunde i sit eget og sine Collegers
Navn forsikre Hans Excellence om, at saadant ved foregaaende
Statholderes Modtagelse aldrig havde fundet Sted, at han maatte
gjøre Hans Excellence opmærksom paa, at der var en stor For*
’) Statsraad ttolztz Optegnelser, Kristiania 1876, Side 195.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:54:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noradmin/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free