Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III Efter Foreningen med Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Centraladministrations Historie.
36
Den denFINA funderende 3tatBBelcretXr ?toi,B^ korteier BaaledeB: ’)
«Vogt blev udnævnt til constitueret Referent for Finants*
departementet, hvormed Meningen uden Tvivl den Gang var, at
nan i Chefens Forfald skulde foredrage Departementets Sager
i Statsraadet. Man synes overhovedet ikke at have gjort sig
noget klart Begreb herom eller taget Hensyn paa Grundlovens
Bestemmelser; thi dengang i den første halve Del af 1815 op*
kastede Statsraad Collett det Spørgsmaal i Statsraadet, om der
kunde være noget til Hinder for, at han, naar han havde Forfald,
lod sin Expeditions*Secretaire, Professor Platou, foredrage De
partementets Sager. Da derimod ingen Indsigelse skede, tog jeg mig
den Frihed at gjøre opmærksom paa Grundlovens § 29, og det er
mig ikke bekjendt, at denne Qyæstion oftere har været paa Bane.»
Ogsaa Spørgsmaalet om «militære Kommandosager» og hvad
der egentlig forstodes dermed, — et Spørgsmaal, som først fandt
sin Løsning i 90*Aarene, — gav Anledning til Betænkeligheder
hos den første norske Regjering.
Om dette Forhold skriver Statsraad Jørgen Herman Vogt
bl. a. i sine Optegnelser: 2)
«I den hele Tid fra 1814 og indtil i December 1853, altsaa ogsaa
i det Aar, jeg forestod Armeedepartementet, var (kommandoen
over Armeen og Bestyrelsen af Armee*Departementet ikke anbe*
troet een og samme Person. Mangelen heraf medførte, at der
stundom ei var den bedste Forstaaelse mellem disse tyende For*
retningsmænd. Armeens Højstbefalende havde Opmærksomheden
nødig, for ikke at træde md paa Departementets Omraade, og i
Tilfælde af Forviklinger maatte Formodningen være for, at paa
højere Sted vilde den Højstbefalende — allerhelst 822 længe han
tillige var Statholder — blive Den, der fik Ret. I Befordringer i
Armeen, hvilke ikke kunde fore^22e uden i 3tatBraad ekter behørigt
Foredrag af Armee*Departementets Chef eller ved Tilkjendegivende
af Kongen i Statsraad, vilde det have været et Særsyn, at Depar
tementschefens Anskuelse, naar den afveeg fra den Højstbefalendes
Forslag, havde faaet Medhold af Kongen.
Det V2r deBforuden ilclce uBXdv2nli^t, at korBiaFet var op^jort
elter et forudA22et OverlZe^ med Kongen, nvori
mentetB d!nef ilclce navde no^en Deel.»
) Statsraad Holsts Erindringer. Kristiania 1876 S. 64.
*) Kristiania 1871 Side 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
